Det danske dagpengesystem giver et unikt økonomisk og tidsmæssigt råderum, så man kan bryde med ledigheden. Også efter halveringen af dagpengeperioden. Man skal bare vide hvordan, siger karriererådgiver i DJ.

DAGPENGE. Fokuser på det positive i stedet for det negative. Gør man det, vil man ifølge karriererådgiver i Dansk Journalistforbund Jonas Thing indse, at man som dagpengemodtager – trods regeringens halvering af dagpengeperioden – stadig har et af verdens bedste systemer i ryggen, når det handler om at være uden job.

»Vi er heldige at have det her system, for selv om man gradvist gør det dårligere og dårligere, er det stadig rigtig godt og værd at forsvare,« siger Jonas Thing.

Systemet kan umiddelbart virke som en bureaukratisk mavepuster med krav om konstant at bevise, hvor aktivt jobsøgende man er. Men man kan gøre en række ting for at få systemet til at arbejde for én og ikke omvendt. For det første skal man følge den gode gamle journalistiske grundregel og holde øjnene stift rettet mod pengene.

»Det er det, det handler om. Dagpengesystemet er en forsikringsordning, der giver dig penge, når du ikke tjener nogen. Penge, du har ret til. Alternativet her er altså kontanthjælp, hvilket er langt færre penge og krav om at være helt på spanden,« siger Jonas Thing.

Holder man dagpengene op mod de krav, man skal opfylde for at få dem, så bliver det til en cost-benefit-analyse, der ifølge Thing falder godt ud. Det handler blot om at finde ud af, hvordan systemet fungerer, og så bruge systemet, i stedet for at lade systemet bruge dig. Så i stedet for at blive rasende over de krav, der stilles, så skal man tage dagpengene med til udlandet, videreuddanne sig eller få job med løntilskud. Mange medlemmer stejler ifølge Thing over kontrollen i stedet for at udnytte de chancer, de har.

Oven i det er tilknytningen til dagpengesystemet for langt de fleste ikke meget længere end et halvt års tid, vurderer Thing. Og hvis man danner netværk med andre, der også er på dagpenge, og hurtigt finder ud af, hvordan man bruger det bedst muligt, så kan man hurtigt forlade systemet uden at falde ned i et økonomisk hul undervejs.

– Men det kan vel stadig tælles på en slagteriarbejders fingre, hvor mange der reelt set får job gennem systemet?
»Det er rigtigt, at de fleste får job uden om systemet. Og det er også rigtigt, at det ikke nytter at søge en masse jobs, der ikke eksisterer,« siger Jonas Thing.

– Men systemet er altså stadigvæk godt, fordi det giver en god portion penge, selv om det så samtidig indeholder en masse spild af tid i forhold til tvungen jobsøgning?
»Ja, det rummer stadig nogle muligheder via pengene. Og så skal man måske også tænke lidt over, nu hvor man skærer i systemet og nedsætter mulighederne, hvordan det ville være, hvis vi slet ikke havde det,« siger Jonas Thing.

Og det er unikt; det danske dagpengesystem. Det er faktisk et af de systemer i verden, der til stadighed yder den største statslige kompensation, forklarer Flemming Larsen, som er lektor ved institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitet samt forfatter til flere bøger om arbejdsløshed, velfærdsstat og dagpengeområdet.

»Vi har et system, hvor det ikke er en katastrofe at blive arbejdsløs, faktisk er hver femte danske lønmodtager i løbet af et år i kontakt med dagpengesystemet. Det spiller fint sammen med beskæftigelsespolitikken, hvor der i forhold til andre lande er et meget lille spring fra, hvad vi uddanner os til, og hvad vi rent faktisk kommer til at arbejde med,« siger Flemming Larsen.

Siden slutningen af 90'erne har man dog ændret syn på, hvad det er, systemet skal kunne. Hvor man før så det som et system, der primært skulle opkvalificere folk, så er målet i dag at skræmme folk i arbejde. En udvikling, der ifølge Larsen kun bliver forstærket gennem den seneste reducering af dagpengeperioden.

– Så i dag er det faktisk slet ikke meningen, at systemet direkte skal hjælpe en i job, men i stedet indirekte 'skræmme' dig i arbejde?
»Præcis. Hele tankegangen er, at hvis bare folk er motiverede, så skal de nok selv finde et job. Og det er også sådan, beskæftigelsessystemet er indrettet. Det handler mere om pres på den enkelte end kvalificering og assistance til at finde og anvise jobs,« siger Flemming Larsen.

Oplevelsen af pres passer godt med Nikolai Zwinges oplevelser i det år, han har været i dagpengesystemet. Samtidig er han enig i Jonas Things råd om at holde øjnene på pengene, for det er for Zwinge mere eller mindre det eneste positive at finde ved systemet. Det er et godt sikkerhedsnet, men det får ikke folk i arbejde, hvilket både DJ og kommunerne ifølge Zwinge udmærket er klar over. Og selv om det muligvis, som Larsen er inde på, kan skræmme folk i arbejde, så gavner det ifølge Zwinge hverken psykisk eller praktisk at skulle agere mus i det hjul.

»Hvorfor er det, at hele den her 'penge ud ad vinduet'-maskine død og pine skal holdes i gang? Det er spild af tid og skaber ingen kompetencer. Samtidig er det direkte kontraproduktivt, fordi det bygger på mistillid og kontrol i stedet for at videreudvikle de uddannelsesmæssige kompetencer, som samfundet i forvejen har postet penge i,« siger Nikolai Zwinge, der er cand.comm. i journalistik.

SÅDAN FÅR DU MEST UD AF DAGPENGESYSTEMET

• Fokusér på pengene. Dagpengesystemet giver dig en unik mulighed for et økonomisk råderum, mens du søger job
  .
• Fokusér på, at det kun er en kort overgang.
• Lad være med at prøve at omvælte systemet – det er spild af tid. Gør det, du skal, det er faktisk ikke så tidskrævende endda.
• Brug systemet. Det giver dig mulighed for eksempelvis at tage dine dagpenge med til udlandet, at videreuddanne dig via kurser, hjælp til jobsøgning og arbejde med løntilskud.
• Rot jer sammen! Sammenhold gør stærk, også psykisk. Lad være at gå alene med dine tanker omkring din situation, men tal og dan netværk med andre i samme båd for at holde dampen oppe.
• Og husk: Alternativet er kontanthjælp, hvor der er helt andre og langt mere strikse betingelser hæftet på ydelsen! Dagpengesystemet er – trods alt – den rare politibetjent.

Kilde: Jonas Thing, karriererådgiver i DJ