search

Tag mor med på arbejde

Man skal bruge en stærk mor, en god dosis almindelig høflighed samt nogle let brugte tyrkiske høflighedsfraser. Jesper Dehn Møller og Aydin Soei anvendte en utraditionel cocktail, da de skulle i kontakt med kilderne til bogen »Skyld« om mordet på den italienske turist Antonio Curra.

Man skal bruge en stærk mor, en god dosis almindelig høflighed samt nogle let brugte tyrkiske høflighedsfraser. Jesper Dehn Møller og Aydin Soei anvendte en utraditionel cocktail, da de skulle i kontakt med kilderne til bogen »Skyld« om mordet på den italienske turist Antonio Curra.

KILDER. Ikke snakke. Det er replikken, der møder Aydin Soei og Jesper Dehn Møller, efter at de i over en måned har rendt gader og stræder tynde i Tingbjerg og på Nørrebro.

De er endelig ved at nå en af deres primære kilder, men vinduet, hvorfra kvinden har råbt til dem, er nu prompte blevet lukket.

Aydin Soei og Jesper Dehn Møllers researcharbejde til bogen »Skyld« om mordet på den italienske rygsæksturist Antonio Curra synes at hænge i en tynd tråd. Et hav af gennemlæste sagsmapper, politirapporter og dombøger samt en lige så omfattende mængde baggrundsinterviews er potentielt spildt.

»Nu ringer vi sgu på igen.« Aydin Soei sætter fingeren på dørtelefonen, og til hans store overraskelse lyder der nu en brummende lyd. Med panisk undren åbner de to journaliststuderende døren og bliver mødt af et bredt smil. En 10-årig dreng står og ser på de to mænd, der senere skulle blive til 'perkeren og hans danske ven' i Tingbjerg-miljøet. Endelig er døren til Kilic-familien og de to Kilic-fætre, der er dømt for mordet på Antonio Curra, åben.

Drengens mor kommer forundret løbende hen for at lukke døren, men stopper, da Aydin Soei begynder at tale til hende på tyrkisk. Kvinden, som hedder Meral Kilic og er mor til den morddømte Ferhat Kilic, begynder grådkvalt at fortælle.

Kontakten med Kilic-familien starter herved med en samtale, som både for Merals dreng, der ikke kan tyrkisk, og for Jesper Dehn Møller er rent volapyk.

»Moren taler ikke dansk, sønnen taler ikke tyrkisk. Hvilket er et godt billede på, hvordan det er at kommunikere med denne her type familie. De har meget få ressourcer i forhold til de personer, man normalt interviewer, og de er meget mistroiske over for pressen.

Derfor er der selvfølgelig et større moralsk ansvar, når man interviewer sådan en familie, fordi de kan have svært ved at forstå eller overskue den sammenhæng, de indgår i,« siger Aydin Soei.

Via Meral Kilic får de fat på hendes mand, Adem Kilic, der kun efter tredje opringning og en del respektfulde tyrkiske høflighedsfraser går med til at mødes i hans pizzeria. Et møde som Jesper Dehn Møller og Aydin Soei griber temmelig utraditionelt an.

JEG TAGER MIN MOR MED. Det virker helt åndssvagt, når jeg tænker på det. Men det essentielle var at skabe tillid og ikke virke som endnu et par journalister i rækken. Jeg kom til Danmark som fire-årig med min mor i 1986, hvilket var det samme år, som Adem Kilic kom til Danmark. Min mor er også næsten jævnaldrende med ham, så jeg tager hende med for at skabe identifikation og tillid og vise, at vi var gode nok,« sige Aydin Soei.

En anden grund til at tage moderen med er, at de to journalister fra forinterviews og fra de telefonsamtaler, de har haft med Adem, ved, at han nemt bliver ophidset, og når han gør det, slår han over i tyrkisk. Og da Aydins mor taler langt bedre tyrkisk end Aydin selv, skal hun altså også delvist agere talerør for de to journalister.

Adem Kilic har dog stadig svært ved at se, hvad han skal få ud af at snakke med journalister. Som han ser det, har pressen indtil nu kun svinet hans familie til. Men de to unge journalister får ham overbevist om betydningen for andre indvandrede af at få hele historien frem. Aidyn Soeis mor er dog også ved at komme ud på dybt vand, da hun begynder at kritisere Adems faderskab.

Aydin Soei får det dog stoppet med det gode gamle spark under bordet.

OG DET VIRKER. Adem går med til at tale, og hermed er også vejen til hans fængslede søn, Ferhat Kilic, åben. Aydin Soei og Jesper Dehn Møller ser deres snit til at få Kilic-familien i tale som en kombination af flere ting.

»Jesper er vokset op i Tingbjerg-kvarteret, hvor Ferhat kommer fra, så han kender jargonen og væremåden, og jeg har selv indvandrerbaggrund. Og så formår vi gennem høflighed og ærlighed omkring vores motiver at vinde de her kilders tillid. Rigtig meget af vores viden har vi fået ved at gå rundt nede på gaden og tale med folk,« siger Aydin Soei.

Efter at tilliden er skabt gør Jesper Dehn Møller og Aydin Soei sig umage med at fortælle Kilic-familien om den sammenhæng, de vil blive sat ind i, og at det billede, der bliver tegnet af især Adems søn, langt fra er rosenrødt.

»Det er klart, at vi som journalister opererer med et sandhedsideal, som godt kan gå imod det fortrolighedsbånd, vi har skabt. Det har vi gjort meget ud af at forklare Kilic-familien. Og jeg tror, at grunden til, at de har accepteret det uden protester, er, at det ikke kun er Ferhat, der bliver udvist til Tyrkiet. Hele familien tager med, og de betragter sig som værende 'færdige med Danmark',« siger Aydin Soei.

Jesper Dehn Møller og Aydin Soeis vægtning af at oplyse frem for at skabe sensation, er også en vigtig faktor for Kilic-familien. De føler sig dømt, men ikke nødvendigvis set i den danske presse.

Forfatterne er dog bevidste om, at man let kommer til at overskride det klassiske skel mellem journalist og kilde, når man kommer så tæt på. Men de afviser, at de har overskredet grænsen for, hvad der er journalistisk forsvarligt.

Adem Kilic understreger, at Aydin Soei og Jesper Dehn Møller må skrive hvad som helst, så længe sandheden kommer frem. For ham er det mere et spørgsmål om at fortælle den sociale historie bag mordet, end at der skal skabes et positivt billede af hans søn. Tilliden er altafgørende. Og Aydin Soei og Jesper Dehn Møller erfarer, at når først en dør er åbnet, er det muligt at få umiddelbart usandsynlige kilder i tale.

»EN NEGER DER HED IB og nogle store motherfuckers.« Sådan beskriver Jesper Dehn Møller og Aydin Soei mødet med deres potentielle kilder, da de møder op i et styrkecenter i Tingbjerg. Men hvor man kunne tro, at et nej var uundgåeligt, bliver de hurtigt inviteret indenfor. Og mønsteret i deres mange interview er da også, at hvad der udefra ser hårdt og utilgængeligt ud, ofte viser sig at være mere et spørgsmål om tillid end decideret lukket land.

»Det kan virke temmelig angstprovokerende at gå hen til 10 indvandrerdrenge i et totalt øde Tingbjerg midt om natten. Men de er jo pissesøde, når man bare er høflig og forstår at spille efter reglerne,« siger Aydin Soei.

På spørgsmålet, om hvorvidt danskere uden indvandrerbaggrund kunne have lavet historien, er Aydin Soei dog ikke i tvivl.

»Hvis jeg ikke havde talt tyrkisk, da Merals søn havde åbnet døren for os, så var døren blevet lukket. Og så kunne vores historie meget vel være endt lige der i trappeopgangen,« siger Aydin Soei. /

Fakta:

Sådan omgås du svære kilder

1. Skaf dig al den baggrundsviden, du kan, om dine primærkilder på forhånd. Din viden kan bruges til at skabe fortrolighed og vise interesse og indlevelse i forhold til dine kilder.

2. Henvend dig direkte til kilden. Med svære kilder kommer du sjældent indenfor via omgangskreden. Du må selv skabe kontakten.

3. Skab tillid. Tilliden er altafgørende. Gør, hvad du siger, og hold, hvad du lover. Ellers kan hele projektet ryge på gulvet.

4. Opfør dig ordentligt. Behandl kilderne med respekt og vær høflig. Lad være med at spille smart og forhold dig roligt og afventende.

5. Går det galt, så gå din vej. Lad være med at prøve at intellektualisere dine hensigter eller argumenter i forhold til en truende kilde.

Bogen kort

»Skyld – historien om mordet på Antonio Curra« udkom den 9. august på Lindhardt og Ringhof og koster 199 kroner.

Hvis skolelærere i Storkøbenhavn er interesserede i at undervise ud fra bogen, stiller Jesper Dehn Møller og Aydin Soei gerne gratis op til foredrag.

Den morddømte Ferhat Kilic blev udvist af Danmark d. 14. august.

Kommentarer
1
yoldas akkaya
27.06.13 22:30
For det første er dommen
For det første er dommen forkert etisk og moralsk da de er produkter af det danske samfund og en af dem er født og opvokset her så burde han at have indfødselsret. Men Henning fogde skulle absolut spille helt. Udvisningen var symbolsk og forkert! Desuden så blev deres anmodning om dansk statsborgerskab syltet og trukket i langdrag for bagateller indtil drabet skete og situationen blev forværret og eskalerede! En tysk statsborger som tilhører det danske mindretal i slesvig Holsten fik det danske statsborgerskab selvom han ingen tilknytning havde til danmark overhovet. Han fik det danske statsborgerskab selvom han havde smuglet flere kilo hård narkotika ind i Danmark han blev dømt for indsmugling af flere kilo hård narkotika og alligevel opnåede ham det danske statsborgerskab og undgik udvisning. Han havde aldrig været i Danmark udover når han skulle smugle narko. Men ferhat og hizir kilic har brugt stort set hele deres liv i Danmark og hizir var født og opvokset i Danmark så var de produkter af det danske samfund og deres anmodm ning om dansk statsborgerskab blev afvist pga. bagateller også blev de mordere og udvist bagefter . Senere nede i Tyrkiet blev hizir dobbelt morder da han slog ferhat ihjel!
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen