search

Tag humor alvorligt

Agurketiden er min favorittid i medierne. Fordi journalisterne slipper sig selv ud af de faste skabeloner og selv finder på. Det er tit mere intelligent end resten af året, hvor formen dikterer budskabet

Det er svært at være sjov – men det er altafgørende, hvis man vil ud med sit budskab. Hvad enten det er som journalist eller i en kampagne. God humor får betragteren til at smile ad mediet og føle sig i godt selskab. Og så er man halvt hjemme og købt igen næste gang. Og det er jo også derfor, vi laver vores historier.

Hvad virker? Hvad er sjovt?

Det er helt sikkert individuelt – men alligevel: Er det ikke uomgængeligt og helt fastslået, at ATS – på bagsiden af Politiken – er sjovere end pendanten hos Berlingske, der hedder ”Sværtegade”. Den sidste mangler måske kærlighed for at gå helt ind. I hvert fald hos mig. Det samme gælder Berlingskes perfidvrede humor i spalten ”Groft sagt” – som jeg faktisk ikke ved om skal være sjov. Men sikkert er det: Humor må ikke være udleverende – hvis den ikke også samtidig er selvudleverende. Man skal nemlig møde og ikke støde den, man laver sjov med.

Det er det, indvandrerdrengene Adam & Noah gør i deres små videoer om danskerne, optaget med selfiestang, mens de vandrer ud ad gaden. Indledningen: »Hvad sker der, dansker!« og udgangen »Yallah, Fuck af vi ses!« er den rituelle ramme for at udstille danskernes underlige vaner. Jeg griner, fordi det er raffineret: De bruger dansk humor til at integrere sig – selv om det formelle budskab er, at de står udenfor og iagttager os.

Jeg griner også næsten altid ad Journalistens egen ”Opsang fra læserne”, hvor en kollega viser et verbalt overfald fra mailboksen frem. Det er sjovt, fordi reaktionen er så voldsom i forhold til den – eventuelle – brøler, der ligger til grund for udbruddet. Når man trykker skideballen, griner vi, fordi vi i fællesskab minder hinanden om, hvor vidunderligt skøre mediebrugerne kan være. Det er stammen, der rykker sammen.

At humor måske også er stemmer værd fremgik, da Jytte Abildstrøm via DR sang ’Klappesangen’ for Uffe Elbæk fra Alternativet så humøragtigt og skævt overskudsramt, at selv studieværten klappede med – og dermed blev en del af den positive bølge omkring partiet. Til gengæld var diverse partilederes forsøg på at rappe ikke sjove – måske fordi humor rent faktisk kræver talent. Man kan sagtens være til grin – uden at være sjov.

Humor kan også bygges op. Det kan gå fra ingenting til at blive sjovt: Seniorkorrespondent Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm var i mine ører absolut ikke sjov i ’Den Korte Radioavis ’på Radio24syv hverken første eller anden gang. Men i dag griner jeg, bare korrespondenten begynder at tale. Og hendes facon og jargon har tilmed bredt sig på Journalistens redaktion. Jeg indrømmer, at vores parodi er ubehjælpsom. Men vi griner alligevel – fordi vi minder hinanden om en fælles reference, som vi synes er sjov. Vi kan sige: »Det ville Kirsten Birgit nok ikke have gjort!«

Alt dette er skrevet til jer, der tager vagten, mens vi andre holder sommerferie. Journalisten har i sommernummeret lavet et lille opslag om agurketiden specielt til jer. Blandt andet en pose gratis citater fra rejsekongen Stig Elling. Se og kopier forslagene, der i sig selv rummer en – forhåbentlig – sjov parodi på de kommende ugers journalistiske tomgang.

Agurketiden er min favorittid i medierne. Fordi journalisterne slipper sig selv ud af de faste skabeloner og selv finder på. Det er tit mere intelligent end resten af året, hvor formen dikterer budskabet. Og ikke mindst er det ofte mere underholdende. Og sjovere at lave. Og læse.

God sommer!

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen