search

Tæt på dødslinjen

1. maj er deadline for relanceringen af Journalisten.dk.

1. maj er deadline for relanceringen af Journalisten.dk.

Det betyder, at vi kun har lidt mere end tre måneder tilbage, og der er meget at gøre endnu. Foreløbig har vi besluttet os for, hvilke typer af indhold, vi skal have – det vender jeg tilbage til hen ad vejen – og vi har stort set sat holdet af eksterne leverandører. I løbet af februar vil vi fastlægge sitets struktur. I marts skal designet på plads, mens april blandt andet går med den tekniske implementering af designet og generalprøver mm.

 Jeg har i dag haft det først møde med en designer, og nu arbejder jeg på en skitse over de forskellige typer af sider, vi skal have designet.

Nøgleordene for designet bliver simpelt og venligt. Personligt er jeg til design a la Sitepoint.com – det er forbilledligt enkelt uden at være kedeligt visuelt.

Ent andet væsentligt parameter bliver overskuelighed. Det skal være muligt lynhurtigt at få et overblik over, hvad der er sket på websedet siden sidst, man var på besøg. Alt nyt indhold vil derfor blive præsenteret i en løbende rulle på forsiden på samme måde som hos Computerworld.dk.

Design er jo et område, der for alvor kan sætte sindende i kog – måske fordi det er så dejligt håndgribeligt om en knap skal være rød eller grøn. Jeg er også på det punkt tilhænger af en cut the crap-metode, der går ud på at sætte rammerne og så ellers udstyre de mest kompetente folk ikke bare med ansvaret, men også med muligheden for at træffe beslutninger. Derfor vil jeg holde mig lidt på sidelinjen i designspørgsmålet, mens vores interne layouter på Journalisten vil samarbejde med designeren. 

Heldigvis er vi en lille organisation, så vi  risikerer ikke, at det går som i store virksomheder, hvor hver underdirektør pinedød skal have sin egen knap på forsiden.

For at undgå fordyrende og forsinkende ekstraarbejde til sidst, vil vi også sørge for, at designeren arbejder meget tæt sammen med teknikerne gennem hele forløbet.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen