Trafiktal

Ekstra Bladet vandt valgets kamp om sidevisninger – TV 2 lagde sig foran på besøg

Ekstra Bladet blev det største digitale medie under valgkampen målt på sidevisninger, mens TV 2 vandt slaget målt på besøg. Rettet med tal for de rigtige datoer og tilføjet trafik fra TV 2's apps

Rettet klokken 11.18: I en tidligere version af artiklen fremgik tallene for 1. og 2. oktober i stedet for 1. og 2. november i grafikkerne. De rigtige tal viser for selve valgdagen og dagen efter valget blot endnu højere trafik hos Ekstra Bladet.
Rettet 5. november kl. 10.15: I en tidligere version var TV 2’s trafik på app ikke medregnet. Trafikken fra app’s viser, at TV 2 var størst målt på besøgende i hele valgkampen og også på sidevisninger dagen efter valget.
Journalisten beklager fejlen.

Det kan godt være, Ekstra Bladet gjorde noget så eftertrykkeligt i nælderne, da avisen kort før valgkampens slutning udgav en forside med en historie om Søren Pape Poulsen, der viste sig overhovedet ikke at holde vand.

Men noget har Ekstra Bladet gjort rigtigt for at få fat i brugerne på nettet. Det viser trafiktallene for danske medier under valgkampen, på valgdagen og dagen efter valget.

I hele valgkampen har Ekstra Bladet lagt sig i front målt på sidevisninger og ligger et pænt stykke over B.T., hvilket også gjorde sig gældende på selve valgdagen.

Målt på besøgende er det dog TV 2, der er valgets store vinder, hvor de i hele valgkampen ligger markant over både Ekstra Bladet og B.T., og dagen efter valget er de også størst på sidevisninger.

På en fjerdeplads ligger DR.dk, hvor tallene fra DR’s apps dog ikke er medregnet.

Og så er der tilsyneladende intet – heller ikke en valgkamp, en valgdag eller en dramatisk efterfølgende dag – der kan skubbe bold.dk ud af top 10 på Dansk Online Index.

0 Kommentarer