Test-manien breder sig i dagspressen. Dansk Erhvervsliv ønsker klare retningslinjer.

TROVÆRDIGHED. 11. august kårer Politikens forbrugersite på nettet – Politiken.dk/tjek – en GPS fra producenten TomTom som testvinder med topkarakter. Det er blot en af de mange test i dagspressen, der rider erhvervslivet som en mare.
»En sådan test er ikke troværdig. Den er subjektiv,« siger Lone Rasmussen, forbrugerpolitisk chef i Dansk Erhverv. GPS-testen er valgt tilfældigt af Journalisten. Og Lone Rasmussen fremhæver, at det lige så godt kunne være en test fra andre dele af dagspressen, der kaldte på kritik.
Dansk Erhverv er så fortørnede over test-bølgen, at de vil opfordre økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen til nu at fastsætte etiske standarder for test.
»Virksomhederne skal selvfølgelig kunne tåle at blive testet, men det skal ske på et sagligt grundlag. De mange useriøse test er vildledende. Det er ikke rimeligt, at journalisten og nogle venner prøvesmager nogle is, kalder det en test og kårer den bedste,« siger Lone Rasmussen.
Umiddelbart er GPS'ens kvaliteter ellers undersøgt grundigt. Journalisten har kørt hele 6.000 kilometer med den i USA. Men der er ikke altid tydelig sammenhæng mellem undersøgelsen og konklusionen.
Journalisten bag testen fremhæver, at testvinderen har avanceret visning af udfletninger på motorveje – men han fastslår i samme åndedrag, at featuren højst virker i 20 procent af tilfældene.
På lignende vis bliver det fremhævet, at testvinderen kan beregne forskellige ruter alt efter ugedagen.
Men, skriver han: "Om det er genialt eller blot gimmick, har vi desværre ikke kunnet fastslå."
»Det er helt fantastisk, synes jeg. Hvordan kan de give topkarakter for nogle egenskaber, de ikke kan dokumentere,« spørger Lone Rasmussen.
Politikens forbrugerredaktør, Anette Claudi, forklarer, at det ikke er de to features alene, der er baggrunden for topkarakteren.
»Journalisten vurderer, i forhold til sin meget store erfaring med GPS'er, at den er meget brugervenlig i forhold til prisen,« siger Anette Claudi, der understreger, at mange af Politikens test laves af professionelle, og at Politiken næsten altid fortæller læserne præcis, hvordan testen er gennemført.

DANSK ERHVERV ER IKKE ALENE om at kritisere dagspressen for misvisende test.
»Overliggeren er sat ned. I dag kan du komme igennem med kommercielt prægede budskaber, hvor du før skulle købe en annonce,« siger Erik Eisenberg, informationschef i Dansk Supermarked og tidligere chef for Ekstra Bladets forbrugerredaktion. Han påpeger, at alle medier vil have test, men de har ikke råd til at få dem lavet ordentligt.
»Der er meget store ambitioner – og få ressourcer,« lyder hans dom.
Også på Forbrugerrådets blad, Tænk, har redaktionen bemærket, at der er gået inflation i dagspressens brug af ordet test.
»Det er ikke videnskabeligt på nogen som helst måde. Man vejleder ikke forbrugerne ordentligt,« siger Pernille Tranberg, chefredaktør på Tænk.

EN AF DE MEST OMDISKUTEREDE TEST er Ekstra Bladets undersøgelse af hakkekød fra sommeren 2008. Ekstra Bladet fastslog, at kødet var fyldt med bakterier og småfordærvet. Men så gik dagligvarebranchens blad, Dansk Handelsblad, ind i sagen.
1. august kunne Dansk Handelsblad fortælle, at Ekstra Bladet havde testet kødet for grænseværdier, der gælder friskhakket kød – men kødet var blevet ældet i Ekstra Bladets varetægt.
»Det kikser totalt for dem, fordi de har ladet kødet blive gammelt i deres eget køleskab. Det fortæller de bare aldrig læserne,« siger redaktionsleder Claus Jensen, Dansk Handelsblad.
Erik Eisenberg, informationschef i Dansk Supermarked, mener, at Ekstra Bladet står med en tabersag.
»Ekstra Bladet har skabt en situation, hvor kødet bliver for gammelt. Det er dårlig research uden selvkritik.«
Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, viger ikke.
»Vi tager forbrugernes udgangspunkt. Derfor går vi ned og køber hakket kød og lægger det i køleskabet, præcis som enhver anden forbruger. Derpå bliver det testet – og der er for mange bakterier,« siger Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen.
»Hvis vi burde vide, at hakket kød, der kommer i køleskabet, bliver fyldt med bakterier, så synes jeg, det er en oplysning, forbrugerne har krav på at få på forhånd. Vi kan stå helt inde for historien.«

MANGE AF TEST-HISTORIERNE spreder sig som løbebrande.
I februar 2008 kårer Ekstra Bladet på forsiden af forbrugertillægget Kup "Danmarks dårligste service".
Den udpegede er Fona. Baggrunden er, at Fona har flest sager imod sig i Forbrugerklagenævnet i 2006 og 2007. Også den test får kritik fra Dansk Erhverv.
»Ekstra Bladet vælger ikke at se på, hvor mange klager Fona har, i forhold til hvor meget kæden sælger, selv om det er den eneste ordentlige måde at sammenligne på,« kritiserer Lone Rasmussen.
Igen står Ekstra Bladet fast på, at avisens dækning er i orden.
»Fona var den forretning, der var flest klager over. Derfor kårede vi dem som de værste,« siger Poul Madsen.
»Det kan da godt være, at en eller anden forhandler i Lemvig, der kun sælger en computer om året, har modtaget én klage – og dermed relativt er den værste. Men han har altså ikke generet nær så mange, som Fona har,« siger Poul Madsen.
Fra Ekstra Bladet røg historien blandt andet i P3. Også Avisen.dk og Jyllands-Postens forbruger-site, Fpn.dk, gengiver historien – men med dette modsvar fra Fona: "Du skal sætte antal solgte produkter og varemikset i forhold til klageantallet." Politiken.dk gengiver derimod Ekstra Bladets historie uden forbehold.
»Det er en citathistorie fra Ekstra Bladet. Og jeg synes, der er bund i den: Fona har flest klager,« siger Politikens forbrugerredaktør, Anette Claudi.
»Men selvfølgelig havde det været relevant, hvis vi havde sammenlignet antallet af klager med antallet af solgte produkter. Citathistorier er ofte tyndere.«

»De mange useriøse test er vildledende. Det er ikke rimeligt, at journalisten og nogle venner prøvesmager nogle is, kalder det en test og kårer den bedste.«
Lone Rasmussen, forbrugerpolitisk chef, Dansk Erhverv