search

Tænketanks-turné

 

 

KREDSE. Sidste år nedsatte hovedbestyrelsen en tænketank, der skulle komme med bud på, i hvilken retning Journalistforbundet bør udvikle sig. Kreds efter kreds skal nu endevende TænkeTankens indhold. Senest har Kreds 3 (Sønderjylland) og Kreds 6 (Nordjylland) diskuteret Journalistforbundets fremtid – godt hjulpet af indkaldte provokatører.

I foråret serverede TænkeTanken så sine tanker i et hæfte. Først diskuterede Journalistforbundets hovedbestyrelse TænkeTankens tanker, nu er det medlemmernes tur.

Kreds efter kreds skal endevende TænkeTankens indhold. Senest har Kreds 3 (Sønderjylland) og Kreds 6 (Nordjylland) diskuteret Journalistforbundets fremtid – godt hjulpet af indkaldte provokatører.

Nogle af TænkeTankens idéer er dog allerede ved at blive realiseret, for eksempel forsikringstilbud og en personlig rådgiver til hvert medlem, ligesom tanken om at sende nyhedsmails ud til medlemmerne og oprettelsen af et kompetencecenter også er ved at tage form.

SOCIALKLUB ELLER KAMPFORUM

Kreds 6 vil ikke alene bevare, men også styrke kredsene. Journalistforbundet må stille større krav til de kredse, der kun hygger om medlemmerne, lyder det fra Nordjylland.

Tekst: Helle-Karin Helstrand

NÆRDEMOKRATI. »Bortset fra Kreds 4 og Kreds 6 fungerer kredsene ikke. Nogle arrangerer udlandsture, andre sociale arrangementer. Det skal de blive ved med, men de får ikke nogen stærk fagforeningsrolle i fremtiden.«

Det sagde Journalistforbundets formand, Mogens Blicher Bjerregård, da han gjorde holdt i Aalborg med TænkeTankens »roadshow«.

Han ser en fremtid for sig, hvor det enkelte medlem er forankret i en medarbejderforening eller en specialgruppe. Kredsene kommer til at spille en mindre rolle, derimod vil Journalistforbundet prioritere det internationale arbejde højere.

Så var der lagt op til debat.

»Jeg har ikke noget religiøst forhold til kredsene, men vi vil ikke nedlægges, bare fordi de andre ikke fungerer. Så må forbundet stille nogle større krav til kredsene,« erklærede værtskredsens formand, Allan Gregersen.

Mere religiøs var til gengæld fællestillidsrepræsentant på NORDJYSKE Medier, Torben Duch Holm:

»Når kredsene ikke fungerer, er det, fordi der er noget galt med strukturen. Eksempelvis kommer formændene for kredsene kun allernådigst med på hovedbestyrelsesmøderne. Kredsene skal styrkes og være bindeled mellem medarbejderforeningerne i området. Vi skal bruge hinandens erfaringer,« sagde han og roste FreelanceGruppens forslag til ny struktur.

Forslaget blev fremlagt af formand for FreelanceGruppen Helle Jørgensen og af Kristian Melgaard, der sidder i såvel FreelanceGruppens bestyrelse som i Journalistforbundets hovedbestyrelse. Det skete på Kreds 6s Minifagfestival i Vrå i slutningen af oktober, hvor det mødte stor opbakning. FreelanceGruppens forslag indebærer blandt andet, at kredsene, der skal dække et område svarende til de nye regioner, får større politisk betydning, ligesom kredsformanden automatisk bliver medlem af HB.

OVERFLØDIG FAGFORENING

Tidligere DR-generaldirektør Christian Nissen mener, at privat rådgivning kan erstatte fortidens fagforeninger. Nej, siger fagforeningsfolk.

Tekst: Helle-Karin Helstrand

FÆLLESSKAB. I videnssamfundet er der ikke længere brug for en kamp-organisation. Private virksomheder kan i stedet dække Journalistforbundets medlemmers behov for service – for eksempel juridisk bistand.

Så klart udtrykte forhenværende generaldirektør Christian Nissen sig, da han den 6. november holdt oplæg i Kreds 6, hvor TænkeTankens »roadshow« holdt ind på NORDJYSKE Medier i Aalborg. Med i »roadshowet« var også forbundsformand Mogens Blicher Bjerregård.

»Medieverdenen har tidligere udgjort et særskilt rekrutteringsmiljø for en fagforening. Sådan er det ikke længere,« sagde den forhenværende generaldirektør. Han opremsede fire områder, hvor Journalistforbundets medlemmer tidligere har adskilt sig fra andre.

»Fra tidernes morgen har journalis-ter sammen med bogholdere været de eneste, der arbejdede med symboler. Mens journalisterne tog sig af bogstaverne, klarede bogholderne tallene. I dag arbejder stort set alle med symboler, mens kun en lille del af befolkningen klarer produktionen,« sagde han.

På samme måde er det ifølge Nissen med uddannelsesbaggrunden. Mediearbejderne kommer med forskellig baggrund – nogle endda uden en journalistisk uddannelse.

»Mens Journalistforbundets medlemmer tidligere arbejdede på få og ens arbejdspladser, arbejder de i dag på alle typer virksomheder, ligesom flere og flere bliver selvstændige. Derfor er der behov for et nyt løndannelsessystem,« erklærede Christian Nissen og understregede, at mange – specielt de unge – prioriterer eksempelvis efteruddannelse højere end lønnen.

»Når der ikke længere er nogen naturlig afgrænsning, kan medlemmerne lige så godt benytte sig af private virksomheder, hvis de har brug for hjælp eller forsikringer,« erklærede Nissen.

Han lagde ikke skjul på, at et nyt system vil betyde en større lønspredning.

»Men det er ikke kun arbejdstagernes rolle, der ændrer sig. Det samme sker jo for arbejdsgiverne,« sagde han.

Carsten Lorenzen, der er fra DR Nordjylland og medlem af Journalistforbundets hovedbestyrelse, var langt fra enig med sin tidligere chef.

»Fagforeningen beskæftiger sig jo med meget andet end løndannelse – for eksempel måtte vi i DR slås længe – og i fællesskab – for at få mere efteruddannelse,« sagde han og blev støttet af fællestillidsrepræsentant på NORDJYSKE Medier, Torben Duch Holm:

»Når vi snakker om de kommende OK-forhandlinger på Fællesoverenskomsten, er der stor modstand mod Ny Løn. Der er en søgen mod det gamle – og så bliver der mere og mere brug for fagforeningen.«

DR. FRANCKS HESTEKUR

Flyt vægten væk fra arbejdstid, løn og fastansatte. Giv i stedet medlemsfordele i form af rabatter, personlig udvikling og netværk – og vigtigst: En fagforening, hvor freelancere og løst ansatte er midtpunktet.

Tekst: Nils Kr. Jørgensen

KRAV. »Hvis ikke Journalistforbundet får de unges og de evige løsarbejderes temaer i fokus, danner de sgu Foreningen af Yngre Journalister ligesom lægerne.«

Jens Franck fra journalistuddannelsen på Syddansk Universitet gjorde, hvad han var bestilt til – provokerede – da Kreds 3 holdt debatmøde i Kolding under overskriften »Er fagbevægelsen døende?«

Jens Franck malede et alvorligt, men ikke håbløst sygdomsbillede, sådan som det ser ud i de studerende og nyuddannedes optik. Og han slog fast, at en effektiv behandling bør sætte ind på to områder: Personlig udvikling og forholdene for løst ansatte.

Journalistforbundet bør ifølge ham i langt højere grad indfri de unges krav, som er andet og mere end den traditionelle kamporganisations fokus på løn og arbejdstid. Det handler blandt andet om rabatter og andre kontante medlemsfordele og – ikke mindst – om rammer for personlig udvikling:

»90 procent af de unge vægter personlig udvikling allerhøjest, når de er på jobjagt, mens arbejdstid og løn kommer et godt stykke længere nede på listen. Her har fagbevægelsen bestemt en rolle at spille, hvis den vil tages alvorligt af de unge i branchen,« sagde Jens Franck.

Han ser en stor og ny rolle for kredsene som katalysatorer for lokale og regionale faglige netværk og målrettede kurser.

»De unge kender værdien af faglige og virtuelle netværk på tværs af arbejdspladser. Og i en situation, hvor 20-25 procent af de nyuddannede skal ud i en sej kamp for overhovedet at få noget at lave, ligger det lige til højrebenet for Journalistforbundets kredse at være hjemsted for sådan nogle netværk,« mente Jens Franck.

Hans andet hovedkrav til Journalistforbundet handlede om det stærkt stigende antal løsarbejdere og freelancere – grupper, som mange nyuddannede tilhører.

»De oplever, at de fastansatte får i hoved og røv – også når det gælder forbundets interesse og opbakning. Forbundet må simpelt hen omstille sig til et arbejdsmarked, som rykker i retning af det amerikanske, hvor løst ansatte er i overtal, og hvor den gennemsnitlige jobvarighed i mediebranchen er nede på seks måneder,« sagde Jens Franck.

 

 

NETVÆRK SYD

Fingrene af fadet. Sådan lød beskeden til DJs næstformand, der vil fratage kredsene ret til selv at opkræve kontingent. Han vil gerne have del i københavnerkredsens 2,6 millioner kroner.

Tekst: Nils Kr. Jørgensen

DECENTRALT. Det var dagen efter fyrværkerikatastrofen i Kolding, og de lokale medier kogte over af travlhed. Alligevel var der mødt 17 medlemmer op til kreds 3s debatmøde, hvor også Dansk Journalistforbunds (DJ) næstformand, Fred Jacobsen, deltog.

Han mente, at Journalistforbundet allerede er i gang med den kur, som Dr. Franck anbefalede i sit oplæg (se foregående artiklen).

»De unge har presset vældigt på, og det er lykkedes dem at få os til at formidle forsikringsrabatter og andre ting. Med hensyn til kravene om personlig udvikling er vi på vej med flere ting, blandt andet et nyt udviklings- og kompetencecenter, hvor ethvert medlem kan få personlig vejledning om for eksempel uddannelse og karriereudvikling.«

Fred Jacobsen luftede også en idé skabt af ham selv og formanden: At stille netværks- og mødefaciliteter til rådighed i de lokaler i København, hvor de ny-fusionerede a-kasser skal bo (Kommunikation og Sprogs og Journalisternes a-kasser).

Her glemte sønderjyden Fred Jacobsen dog et øjeblik, hvor han var. Her – i udkanten af Kolding, i Bramdrupdam Kros mødelokale – var stemningen nemlig ikke for at skyde penge i flere forbundsfaciliteter, som kun er til fordel for medlemmerne øst for Storebælt.

Dette øst-vest tema kom op flere gange i debatten om kredsenes fremtid. Fred Jacobsen støttede TænkeTankens forslag om at afskaffe kredsenes politiske funktion og deres selvstændige kontingentudskrivning. Kreds 3s kontingent er på 25 kroner per måned per medlem, og det foreslås erstattet af et generelt bloktilskud til kredsene på 15 kroner per medlem per måned.

Det affødte flere protester fra medlemmer, der frygtede for en centralisering. Lene Brøndum, journalist på Vejle Amts Folkeblad, sagde blandt andet:

»Forbundet skal holde fingrene fra fadet, for der er en reel risiko for, at københavnerne bliver favoriseret, hvis økonomien skal styres fra hovedforbundet.«

Fred Jacobsen afviste, at der er tale om en centralisering og fastholdt sin holdning om, at de vandtætte skotter mellem kredsenes og hovedforbundets økonomi skal fjernes:

»Da jeg var til Kreds 1s generalforsamling, blev jeg for eksempel dybt, dybt provokeret af, at kredsen ligger inde med 2,6 millioner kroner i likvide midler. Det er provokerende for en næstformand i et forbund med ti procent arbejdsløse.«

Mens økonomien var et stridspunkt på debatmødet, var der til gengæld stor opbakning til Jens Francks idé om, at kredsene i fremtiden skal opbygge og støtte lokale faglige netværk.

Og måske er Kreds 3 i samme anledning på vej til et navneskifte. I hvert fald rystede en mødedeltager et langt mere mundret og strømlinet navn ud af ærmet: »Netværk Syd.«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen