Tænk's søstermagasin med gode råd om privatøkonomi går konstant frem i oplag. Tænk Penges læsertal er samtidig steget. Men to år efter lanceringen er bladet stadig ikke i nærheden af at få betalt etableringslånet tilbage

Det er dog først og fremmest glæde, der præger situationen på Tænk Penge.

Siden magasinet sidste sommer skruede op for udgivelsesfrekvensen – fra 4 til 6 numre om året – og samtidig styrkede indholdet med flere undersøgelser og test, der skal hjælpe forbrugerne i hverdagen, er oplaget nemlig også gået frem, så magasinet nu har rundet 20.200 eksemplarer.

Dertil kommer, at læsertallet er steget fra 365.000 i andet halvår af 2010 til 389.000 i andet halvår 2011.

»Jeg synes selvfølgelig, at det er totalt fedt, at vi går frem. Og det er ikke mindst interessant, når man ser på, hvordan den øvrige magasin-branche udvikler sig,« fortæller chefredaktør Lis Hornø til Journalisten.dk.

Hun peger i den sammenhæng blandt andet på konkurrenten Penge & Privatøkonomi, som i samme periode er geået fra 186.000 til 175.000 læsere.

»Man kan ikke umiddelbart påvise, at der er nogen årsags-sammenhæng. Tænk Penge og Penge & Privatøkonomi er ret forskellige produkter. Men når jeg alligevel skeler til, hvem vi kan sammenligne os med på markedet, så plejer jeg at kigge på Penge & Privatøkonomi,« siger hun.

Historien om Tænk Penge er ifølge Lis Hornø særlig interessant, fordi magasinet kom til verden på et tidspunkt, hvor de store forlag begyndte at holde igen med nyudgivelser eller direkte måtte lukke magasiner.

»Altså, hvem fanden finder på at sende et printmedie på gaden midt i finanskrisen uden at have noget nævneværdigt markedsføringsbudget? Og det at overleve med en sådan ambtion er i sgi selv sensationelt,« siger hun.

Vejen til den store oplags- og læserfremgang har dog ikke været uden forhindringer.

»I begyndelsen var Tænk Penge – rent strategisk – rettet mod 'sygeplejersken i Næstved og andre kvinder med emllemlang uddannelse. For hende havde vi ikke fat i i forvejen. Men det mislykkedes. Efter et år måtte vi sande, at dem vi havde fået ind i butikken, var dem, der i forvejen holdt Tænk,« udtaler Lis Hornø og tilføjer, at der var et tidspunkt, hvor bladet var tæt på at lukke:

»Vi havde simpelthen svært ved at få økonomi i det,« siger hun og tilføjer, at magasinet blev etableret med indskudskapital fra Frobrugerrådet.

»Der blev givet et lån, men det er vi slet ikke i nærheden af at betale tilbage endnu. Går alv vel, så kan vi betale af på det i år. Det sensationelle er dog, at vi budgetterer med et overskud i år på 400.000 kr.«

Tænk Penges chefredaktør skynder sig dog at tilføje, at magasinets ambition først og fremmest er at være et idealistisk foretagende.

»Vi vil ikke kun tjene penge. Vi vil påvirke en finansiel sektor, som vi mener er anløben og uanstændig på nogle punkter. Men naturligvis vigtigt, at magasinet ikke bliver et dræn for resten af Tænks økonomi. Vores overskud skal gå til at finansiere forbrugerpolitisk arbejde.«

Tænk Penge sælge først og fremmest gennem abonnement og bliver distribueret af Post Danmark. Magasinet er godt nok ude i 100-150 kiosker, men det er alene for at være synlige. Og den del af forretnignen er der ingen penge i.

»Det er ikke noget, vi gør, for at tjene penge. Vi har en aftale om, at det går i nul,«

Tænk Penge er i dag en redaktion i redaktionen, som udgør søstermagasinet Tænk. Bladet består af en redaktørr, en journalist og en testmedarbejder, der har titel af projektleder.