search

»Tænk, hvis vi nu skulle til at tænke selv«

Der var bekymrede miner blandt medarbejderne, da DR Nyheder i et døgn slukkede for Ritzau-leveringen. Men panikken udeblev, og rundt omkring melder spørgsmålet sig, om Danmarks største nyhedsredaktion måske ville klare sig fint uden det nationale nyhedsbureau.

Der var bekymrede miner blandt medarbejderne, da DR Nyheder i et døgn slukkede for Ritzau-leveringen. Men panikken udeblev, og rundt omkring melder spørgsmålet sig, om Danmarks største nyhedsredaktion måske ville klare sig fint uden det nationale nyhedsbureau.

EKSPERIMENT. Man holdt vejret to steder i det danske medielandskab. Hos Ritzau og hos DR Nyheder. Sidstnævntes 160 journalister stod den 7. maj foran et døgn uden assistance fra det nationale nyhedsbureau, og det var aldrig sket før.
Projektet kom i stand på redaktionschef Jens Grunds initiativ. Hans mission var at gøre DR-medarbejderne til mere selvstændige og selvtillidsfulde nyhedsjægere, og i en sirligt udfærdiget skrivelse beskrev han øvelsen som "at smide krykkerne" – nu skulle DR Nyheder prøve at stå på egne ben.
Det var måske så meget sagt, for den grundige Jens Grund gik med livrem, seler og hofteholder. I overført betydning, naturligvis. Nyhedsspecialisten, som blev headhuntet fra Jyllands-Posten til DR Nyheder i 2006, havde eksempelvis indkaldt syv ekstra reportere. Han havde også oprettet en mail-, sms- og telefonhotline, der blev betjent af DR's særlige gruppe på fire researchere. Kvartetten var i dagens anledning placeret midt i det nybyggede newsroom, og fra midnat versionerede DR's interimistiske nyhedsbureau indkomne pressemeddelelser samt støvsugede internettet og de morgenfriske aviser for nyheder, der dernæst blev skrevet ind i en oversigt oprettet til formålet. Oversigten erstattede Ritzau-rullen, som journalisterne brugte til at holde sig ajour.
Det var ikke så lidt ståhej for 24 krykkeløse timer. Der stak da også mere under eksperimentet, selv om DR Nyheders øverste boss, nyhedschef Ulrik Haagerup, talte i tunger, da han klokken 8.45 blev spurgt, om han forestillede sig helt at undvære nyhedsbureauet:
»Det ligger ikke i mine overvejelser … lige nu. Vi afprøver et eksperiment ud fra devisen "Tænk, hvis vi nu skulle til at tænke selv." Det kan sagtens være, vi brænder nallerne, og det håber jeg sådan set. Ellers er der jo noget galt.«

ET VÆVENDE SVAR gav han også på spørgsmålet, om eksperimentet var til for at vise Ritzau, at Ritzau var undværlig. En sådan magtdemonstration kunne ellers presse prisen i de foranstående forhandlinger om forlængelse af DR's årsabonnement på omkring 13 millioner kroner, ligesom den kunne bruges til at korte den næste kontraktperiode ned fra eksempelvis fire år til et enkelt af slagsen. Allerede til den tid var DR måske så godt kørende på nyhedsfronten, at det ville være forsvarligt at vinke medejerskabet af det nationale nyhedsbureau farvel.
Spurgte man enkelte af Ulrik Haagerups mere åbenmundede mellemledere var det – uden for citat – nøjagtigt den slags motiver, der lå bag det Ritzau-fri døgn.
DR Nyheder avancerede for nylig fra en 10.- til en sjetteplads over de mest citerede medier i Danmark, men det var stadig for lavt for Danmarks største nyhedsredaktion. Skuffende lavt og et tegn på uambitiøs journalistik. Så når den næste statistik efter planen forelå engang til næste år, forventede Ulrik Haagerup en placering i top 3.
»Jeg kan slet ikke forestille mig, at vi ikke når derop til den tid,« sagde den tidligere avismand.

HVAD ENTEN DR NYHEDER stivede selvtilliden og selvstændigheden af, eller eksperimentet den 7. maj 2009 var første skridt i en egentlig afviklingsproces, fulgte man nøje med fra Ritzau- hovedkvarteret i St. Kongensgade. Adm. direktør Lars Vesterløkke havde for længst fået nys om storkundens planer, og han afsatte det fornødne antal medarbejdere til at analysere DR Nyheders indsats. Målet var at afklare, om storkunden holdt balancen uden støttehjulene eller ad omveje – eksempelvis avisernes hjemmesider – alligevel benyttede nyhedsbureauet.

Hvad Lars Vesterløkke og hans analytiske indsatsstyrke nåede frem til, vides ikke med sikkerhed. Godt nok kontaktede den adm. direktør selv Journalisten med sin glæde dom over DR's døgn uden Ritzau:
"Vores monitorering har tydeligt vist, at selv et af Danmarks største mediehuse har meget svært at klare sig uden Ritzau – også selv om den direkte tilførsel er lukket. Og det kan vi jo kun være tilfredse med," skrev han.
Trods en opfordring til at uddybe eller dokumentere sin konklusion vendte Lars Vesterløkke ikke tilbage.
Men det – for nyhedsbureauet – belejlige budskab lå ikke langt fra det skrækscenario, som flere skeptiske DR-medarbejdere havde tegnet i ugerne op til de 24 Ritzau-løse timer. Enkelte journalister og redaktionssekretærer advarede i en hidsig omgangstone om, at overblikket ville ryge uden nyhedstjenestens legendariske rulle, der løbende opdateres med nyheder fra Danmark her og nu. Andre var nervøse for at komme for sent med de uforudsete hændelser, der ofte indtraf derude i virkeligheden, og som Ritzau som regel var rap til at reportere fra.

EN AF DE BEKYMREDE medarbejdere var Lotte Holmstrup. Redaktionssekretæren og nyhedsoplæseren fra P4's radioavis spærrede øjnene op i sit hus på Midtsjælland klokken 2 om natten til den 7. maj. Egentlig havde hun et kvarter mere at sove i, men udsigten til det første Ritzau-fri døgn i hendes 14 år som DR-journalist havde plantet sig i underbevidstheden og var vokset til en uro, der altså vækkede hende, før vækkeuret kunne komme til.
Lotte Holmstrup kørte mod DR-Byen, hvor hun mødte klokken 3.30. Da hun sidst på formiddagen gav depechen som jourhavende videre til en kollega, var hendes bekymringer gjort til skamme. DR Nyheders journalister havde leveret flere egenhistorier end normalt, og da der også var forproduceret usædvanlig mange indslag, følte hun ligefrem, at hun kunne have undværet en af sine vagtsatte journalister:
»Næ. Jeg har ikke savnet Ritzau så meget som ét sekund,« udbrød hun og så en anelse forbløffet ud.

DRAMAET HOLDT SIG VÆK på en nyhedsdag, der ellers allerede accelererede fra morgenstunden. Et frisklandet passagerfly var under mistanke for at fragte Influenza A-smittede passagerer med sig til Danmark, og i teorien kunne situationen i Københavns Lufthavn udvikle sig til en af de ekstreme force majeure-situationer, hvor redaktionschef Jens Grund gav tilladelse til at åbne adgangen til Ritzau-rullen.
»Skal vi gøre en undtagelse og se, hvad Ritzau gør?« lød rygradsreaktionen da også fra en enkelt journalist.
Men det skulle DR Nyheder ikke, og kun et par gange i løbet af dagen duftede det atter af panik i DR-Byens newsroom. Nemlig da to medarbejdere pludselig satte i løb. Først klokken 11.58 og igen klokken 15.55. I begge tilfælde lagde Journalistens udsendte sig i slipstrømmen og kunne konstatere, at der henholdsvis blev spurtet imod en glemt madpakke og et toilet.
Ellers var der intet hastværk, og 18.30 TV-Avisens ankermand kunne dagen igennem observeres med fødderne parkeret på skrivebordet, ligesom de fleste journalister slog et smut ned forbi newsroomets midte, da ledelsen ved 11-tiden bød på is. Der var jo lidt at fejre, lod man forstå.

FOR 27-ÅRIGE JACOB BASBØLL var det i det hele taget kalorieindtaget, der prægede den 7. maj. Trods ihærdige forsøg på at komme i marken måtte han blive hjemme, da der simpelthen ikke var plads til ham i sendefladen. I stedet havde han – noget usædvanligt – tid til at indtage sin frokost helt ovre i DR-Byens medarbejderkantine.
Jacob Basbøll hørte ikke til de skeptiske DR-medarbejdere, da han oprindelig hørte om det Ritzau-fri døgn. Han var vant til at finde sine egne nyheder fra tiden på blandt andet Nyhedsavisen, som end ikke abonnerede på det nationale nyhedsbureau, og det var den slags kvaliteter, der gjorde, at DR havde haft bud efter ham halvandet år tidligere.
»Jeg har slet ikke forberedt mig. Jeg bruger jo alligevel ikke Ritzau,« erklærede han med en halv rundtenom i hånden og den anden halvdel i munden.
Anderledes bekymret lød udmeldingen fra nogle af de Ritzau-medarbejdere, der i dagene efter eksperimentet hørte fra kollegerne i DR-Byen, at alt var forløbet smertefrit. Som en af dem udtrykte det:
»Vi forventer ikke, at vores ledelse bare læner sig tilbage og siger, at Ritzau er uundværlig for DR Nyheder. Vi forventer et modtræk af en art.«
På Ritzau holdt man stadig vejret. •

Kommentarer
3
Minna Jarvinen
04.06.09 21:49
Re: »Tænk, hvis vi nu skulle til at tænke selv«
Utroligt flot skrevet! så kedeligt emne og alligevel ret så spændende... Ros til Pelle og Rune.
Fremhævet af Journalisten
Minna Jarvinen
04.06.09 21:59
Re: »Tænk, hvis vi nu skulle til at tænke selv«
hvor er det flot skrevet. Flotte billeder og virkeligt spændene at læse. Det er ikke så tit, at DR og heller ikke Ritzaus bureau er sjov læsning. Nu ved jeg da lidt om hvad det drejer sig om. Hvis jeg var journalist ville jeg abonnere på Journalisten. Flot Pelle og Rene.... Med venlig hilsen Minna
Fremhævet af Journalisten
Finn Arne Hansen
05.06.09 07:15
Re: »Tænk, hvis vi nu skulle til at tænke selv«

Uden krykker? DR støvsugede landets aviser, der producerer 80 pct. af alle nyheder her i landet. Hvordan tror DR, at skrivende journalister finder nyheder? De brainstormer, støvsuger rapporter, læser fagblade, interviever mennesker, nærlæser pressemeddelelser og annoncer osv. osv. Det ved Jens Grund selvfølgelig godt, men smide krykkerne helt, det turde han ikke foreslå.

 Spændende eksperiment, men gå et skridt længere næste gang.Jeg er sikker på, at DR Nyheder med Haagerup ved roret kan mere, end de selv tror.

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen