search

Tænk, hvis det var… DIG!

Tre arbejdsløse journalister. De har samlet søgt 450 stillinger. Kommuner. Aviser. Nattevagt på herberg. Én fik fire afslag på en time. Tænk, hvis det var ...DIG!

Tre arbejdsløse journalister. De har samlet søgt 450 stillinger. Kommuner. Aviser. Nattevagt på herberg. Én fik fire afslag på en time. Tænk, hvis det var …
DIG!

MORTEN UHRENHOLDT, 58 ÅR:

Det var den 14. juni 2007. Jeg var mødt på Københavns Radio og lagde morgenens produktion på nettet. Det var den store fyringsdag i DR på grund af budgetproblemerne i DR Byen. Vi skulle være på vores pladser mellem 9.00 og 10.00.

Jeg bliver kaldt ind til chefen og får tilbudt "fuld og endelig" fritstilling. Jeg havde lyst til at kæmpe til stregen, men omvendt var der så megen ballade i DR, at det ville være en lettelse at slippe ud. Jeg siger ja til tilbuddet. Men DR havde stillet noget i udsigt, de ikke ville opfylde. Hele eftermiddagen gik med forhandlinger. Det føltes som en langstrakt henrettelse.

Jeg tager metroen hjem. Jeg var i følelsesmæssigt oprør. Hjertebanken og tankemylder. Jeg måtte indse, at jeg aldrig – gamle dreng – igen kommer til at lave radio. Jeg mistede mit fag. Jeg elsker at lave radio. Jeg var 57 år. Der var langt til både nyt job og til efterlønnen.

Jeg mærker da tabuet. Jeg tror ikke, folk kan lide at tale om, at jeg er arbejdsløs. De bliver forskrækkede. Du bliver lidt en kræftramt. De skifter ikke ligefrem fortov, men jeg repræsenterer noget ubehageligt, de selv kan blive ramt af.

Jeg har sagt til mig selv: "Hvis du glemmer, du er arbejdsløs, hvad har du så mest lyst til?" Jeg har en kæreste i Holbæk, som jeg er glad for. Nu har jeg solgt min lejlighed i København og flytter. Og jeg har en vidunderlig kolonihave ved fjorden. Jeg kan sagtens få tiden til at gå meningsfuldt. Hvis ikke det var for systemet…
Det er et papirhelvede af regler og forordninger og breve med truende indhold. Det er fuldtidsarbejde rent mentalt. Et kafkask inferno og totalt meningsløst. Det var til sidst så rædselsfuldt, at jeg seriøst overvejede at tage job i et cirkus og rejse rundt og sælge billetter. Men så ville jeg ryge ned på en meget lav dagpengesats, når jobbet stoppede…

Jeg er bragt til tiggerstaven. Jeg tærer på min opsparing, som skulle gemmes til de sure år fra 60 til 65 før pensionen. Efterlønnen som 60-årig er uanstændig. Den skal fastholde folk på arbejdsmarkedet, men rammer os, der er blevet tvunget på tidlig efterløn, hårdt.

Jeg har søgt cirka 200 job og været til fire-fem samtaler. Jeg tror, jeg har været tæt på – men tabt til en yngre kvinde. Jeg har søgt bredt. Et museum, der skulle bruge én, der var god til at fortælle. Et teater, der skulle bruge én til information og administration. Jeg har søgt fagforeninger som faglig sekretær. Et natherberg for hjemløse – men det blev desværre lukket af kommunalbestyrelsen.
Der skal et mirakel til, før jeg får et arbejde. Jeg er aktivt jobsøgende, det skal jeg være, men jeg tror ikke, jeg får et arbejde. Må jeg sige dét? Det er svært at tro på et nyt job. Men systemet siger, jeg skal tro på det.

Morten Uhrenholdt. 58 år. Danmarks Radio fra 1988 – 2007. Fristillet juni 2007. Ledig fra april 2008. Uddannet på DJH i 1984. Radio Skive. Vendsyssel Tidende. Medlem af DJ's hovedbestyrelse 2001-2009. Flytter fra København til Holbæk.

GODE RÅD

– Hvis du vil beholde dit gode arbejde

Hold dig ajour med viden – og vis arbejdspladsen, at du
gør det.
Tjek, hvad din arbejdsgiver har af ønsker om efter-
uddannelse og planer med dig.
Overvej altid: Hvad er mit næste gode arbejde?
– Hvis du er blevet fyret

Undgå panik. Tænk og føl: Hvad vil jeg nu? Sæt et mål.
Lav research. Besøg dem, der laver det, du gerne vil.
Søg ikke dit gamle job. Vær åben over for at skifte retning.

Rådene er givet af Per Nielsen, konsulent i DJ Uddannelse & Karriere

SAGT OM ARBEJDSLØSHED:

"Overalt er der utryghed og usikkerhed blandt vores medlemmer." Mogens Blicher Bjerregård, DJ-formand, mundtlig beretning, april 2009

"Flot medlemstilgang … A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog mærker, hvordan a-kassemedlemskab er blevet mere interessant. 224 nye medlemmer." DJ's kommunikationsafdeling, maj 2009

»De skifter ikke ligefrem fortov, men jeg repræsenterer noget ubehageligt, de selv kan
blive ramt af.«
Morten Uhrenholdt

HENRIETTE DØSSING, 35 ÅR:

Det er tirsdag den 27. januar. Min datter på fem et halvt har skoldkopper. Jeg er mødt ind klokken 7.00, så jeg kan tage tidligt fri. Min mand er hjemme. Han skal møde på arbejde om eftermiddagen. Jeg er alene på kontoret og åbner min mailboks. Alting står stille. Der ligger en mødeindkaldelse fra min chef. En time senere kommer min kollega Susanne. "Jeg bliver fyret lige om lidt," siger jeg til hende.
"Jamen…".
"Jo, jeg er kaldt til møde – det skal vare en halv time, og der er ikke noget emne…"

Klokken bliver 9. Jeg går ind til min chef. Han lukker døren. Jeg siger, at jeg godt ved, hvad han vil sige. Jeg kan næsten ikke få mig selv til at skrive under på min opsigelse. "Du skriver ikke under på, at du er enig, men kun på, at du har modtaget den," forklarer han. Mine hænder ryster.

Jeg ringer til min mand og siger, at jeg har mistet mit arbejde. Jeg kunne ikke sige ordet "fyret". Jeg har jo ikke gjort noget forkert; jeg er bare blevet ramt af finanskrisen. Min mand sagde, at vi nok skulle klare den. Det var rart, at han sagde sådan.

Jeg har mistet min mor for nogle år siden. Det kan lyde underligt, men det er faktisk det samme. Du mister noget, der betyder meget for dig. Og begge dele er tabu. Jeg har også brugt den samme psykolog til at få talt tingene på plads. Da min mor døde, kunne jeg godt klare tiden fra dødsfaldet til bisættelsen – du har så travlt med en masse praktiske ting. Chokket kommer bagefter. Sådan var det også med arbejdet. Da jeg havde afleveret computeren og mobiltelefonen og vågnede op næste morgen – der tudede jeg.

Det er altså ikke fedt at være den, der til fødselsdagen siger: "Jeg er arbejdsløs!", når du bliver spurgt, hvad du laver. Hvis jeg siger "arbejdsløs", går samtalen helt i stå. Jeg siger: "Jeg søger nye udfordringer!" – men egentlig var jeg ikke træt af de gamle. Det er vigtigt at få fjernet folks berøringsangst. Det kan ramme alle.
Hver syvende dag skal jeg bekræfte, at jeg er aktivt jobsøgende. Jeg arbejder med jobsøgning hver dag. Kun onsdag har jeg givet mig selv fri. Jeg har været på Louisiana. Men jeg har dårlig samvittighed, når jeg holder fri.

En morgen spurgte min datter: "Har vi ikke travlt?" Jeg forklarede hende, at mor har lavet alt det, hun skal på sit arbejde og nu skal finde et nyt. Så siger hun: "Kan jeg så blive hentet klokken to?"

Det gælder om at få det bedste ud af den situation, man er i. Det går også rigtig godt med jobsøgningen. Jeg skriver en masse ansøgninger – og får en masse afslag! Du er nødt til at have sort humor.

Jeg har skrevet 43 ansøgninger, siden jeg blev sagt op. En dag fik jeg fire afslag i mailboksen på en time. Det var en fredag over middag. Så slukkede jeg computeren. Jeg har været til to samtaler. Den ene har jeg fået afslag på. Der har været mellem 125 og 550 ansøgninger de steder, jeg har søgt. Jeg har fået hjælp af Jonas i DJ; han er rigtig god at sparre med.

Jeg har betalt til min a-kasse i 10 år. Og det er jeg bare så glad for. Den dag, huset brænder, er du glad for forsikringen.

Vi handler mere i Fakta. Før handlede vi i SuperBest. Og jeg går mere forbi tøjbutikkerne end ind i dem. Men lige nu er økonomien ikke det værste. Det værste er, at jeg ikke ved, hvornår det slutter. Hvis der er nogen, der spørger om mit nummer, så giver du dem det bare!

Henriette Døssing. 35 år. Kommunikationsmedarbejder hos revisionsfirmaet Ernst & Young til 1. februar 2009. Fritstillet med tre måneders løn. Afsluttede Danmarks Journalisthøjskole i 1999. Fik job på Nordjyske og derpå Frederiksborg Amtsavis. Bor i Slangerup.

MORTEN TERF ANDERSEN, 45 ÅR:

Jeg har altid interesseret mig for journalistik. Allerede i 80'erne lavede jeg lokalradio. Jeg arbejdede også på Øbro-Bladet. Så fik jeg job på Hvidovre Avis. Jeg ringede til chefredaktøren og foreslog et samarbejde, og han havde en ledig tjans. Vi prøvede det af i tre måneder. Jeg tænkte: "Det har jeg lyst til!"

Det var et godt job. Jeg kan lide at være tæt på læserne. Men i løbet af 2006 blev der meget mere at lave – men vi blev ikke flere folk. Der var ikke rigtigt nogen dialog, følte jeg. Konflikten kulminerede, da jeg følte mig presset til at genbruge en artikel om, hvordan man håndterer sin post i ferien. Jeg blev afskediget med en pose penge.

Det var ret chokerende. Jeg havde haft et pulserende liv med stor kontaktflade. Du er som lokaljournalist en stor fisk i en lille sø. Politikerne og læserne ved, hvem du er. Avisen er meget læst. Og pludselig var der ingenting.

Jeg brugte en coach og prøvede at få nye mål. Jeg sejlede utroligt meget. På et kursus mødte jeg en journalist fra Frederiksborg Amtsavis og fik et vikariat på knap tre måneder i Hillerød. Og så var der bid igen – et barselsvikariat hos CSC som kommunikationsrådgiver. Det var et godt arbejde. Du er tæt på de mennesker, du skriver om – ligesom i lokaljournalistikken. Jeg håbede da, det ville blive fast.

Jeg har søgt fire eller fem stillinger om ugen siden januar. Jeg har i alt søgt cirka 200. Typisk er der 100 ansøgere, men da jeg søgte i Dansk Røde Kors, var der langt over 300. Engang var jeg til samtale en gang om måneden. Men sidst jeg var til samtale, var i januar. Konkurrencen er blevet hårdere.

Til fester og den slags siger jeg, at jeg søger job. Det er en dialogstopper at sige, man er jobsøgende. Det kan godt opleves … Folk har ikke noget at hænge mig op på. CSC, det er dem med cykelløb. Nogle døre åbner sig. Det bliver mere mig, der snakker om dem.
Det værste er, at det hele glider ud i hinanden. Du har ikke noget at holde ferie fra. Og usikkerhedsfaktoren er der altid: Hvornår sker der noget igen? Det tærer på mine mentale ressourcer. Jeg kan godt blive frustreret. Jeg er 45 år og føler aldrig, jeg har været bedre. Jeg har et 'overload' af energi, der ikke kan komme ud. Og selv om jeg er en type, der mediterer og har stor indre ro, så slider det alligevel. Det er selve tomrummet i mig selv, der er problemet.

Det er irriterende, at der både er a-kasse, jobcenter og såkaldt anden aktør, som a-kassen har udliciteret mig til. Jeg har fået et brev om, at et lokalt firma har overtaget min sag. Så jeg skal melde ferie tre steder. Men ellers er det ikke slemt. Min kone og jeg er gode til at gå tæt op af hinanden.

Jeg står op om morgenen og har min rytme – som et skema i skolen. Går en tur på en time. Det gør mig klar til at skrive og rulle stenen op af bjerget.

Jeg skal aktiveres i efteråret 2009, hvis der ikke sker noget. Jeg er ikke interesseret i at blive aktiveret i et jobsøgningskursus. Dér er DJ knaldgode, så det har jeg ikke brug for. Men måske noget virksomhedspraktik, hvor jeg forærer kommunikation til dem, og jeg selv får gang i mit arbejdsliv. Drømmejobbet er virksomhedskommunikation. Gerne med netkommunikation. Det er jeg god til.

Morten Terf Andersen. 45 år. Hvidovre Avis fra 2003 – 2006. Afskediget. Sommervikariat på Frederiksborg Amtsavis. Barselsvikariat hos IT-virksomheden CSC. Ledig fra januar 2009. Tager diplomuddannelse på Update, Center for journalistisk kompetenceudvikling. Bor på Nørrebro i København.

• Vidste du, at:
arbejdsløse skal søge alle stillinger, de efter kort oplæring kan bestride
arbejdsløse skal acceptere fire timers daglig transport til og fra arbejde
arbejdsløse, der ikke er med i en a-kasse, først kan få kontanthjælp, når alle værdier – hus og bil – er brugt.

• Ledighedstal for
Journalisternes A-kasse
de seneste 10 år:
April 1999: 4,9 %
April 2000: 6,4 %
April 2001: 6,9 %
April 2002: 8,9 %
April 2003: 10,3 %
April 2004: 10,1 %
April 2005: 9,2 %
April 2006: 8,4 %
April 2007: 6,3 %
April 2008: 4,7 %
Marts 2009: 5,6 %
Kilde: Journalisternes A-kasse

• Ledige i Journalisternes A-kasse marts 2009:
5,6 % (4,6)

I tallet fra Journalisternes A-kasse medregnes også aktiverede. Det gør tallet cirka et procentpoint højere end ledighedstallet fra Danmarks Statistik.
Kilde: Journalisternes A-kasse

• Ledige i Danmark
i marts 2009:
2,9 %
Sæsonkorrigerede ledighedstal,
Danmarks Statistik

• Mest sikre fremtid
I 2004 var der 11.000 stillinger inden for kommunikation.

I 2020 vil der være 31.000.

• Mindst sikre fremtid
I 2004 var der 2.600 stillinger som fotograf.

I 2020 vil der være 1.600.

Kilde: Videnskabsministeriet oktober 2003: "Mediearbejdsmarkedet – uddannelse, arbejdskraft & kompetencer – baggrund: udbuds- og trendanalyse"

• Mindst arbejdsløse
DJ-gruppe i marts 2009:
Organisationsgruppen
1,3 %

• Mest arbejdsløse
DJ-gruppe i marts 2009:
Visuelt Forum
8,9 %

• Mindst arbejdsløse kreds:
Kreds 5
1,4 %

• Mest arbejdsløse kreds:
Kreds 4
5,5 %

Kilde: Journalisternes A-kasse

Kommentarer
3
Henrik Rygaard Jensen
06.07.09 13:20
Re: Tænk, hvis det var... DIG!

 Det er svært - endda rigtig svært at være arbejdsløs - ja jeg var faktisk ved at skrive anderledes i stedet for arbejdsløs, men måske er det endda ikke et så forkert ord at bruge. I hver tilfælde er der mange arbejdsløse der føler sig anderledes og endda som lidt sat uden for det "normale" liv. Det kan være rigtig svært at svare 'Arbejdsløs' når folk til festlige lejligheder spørger: 'Og hvad lavder du så?' - som det også nævnes i artiklen.

Man burde i stedet spørge: 'Hvad brænder du for?' - Jeg er sikker på at man får meget mere interessante svar, end når man spørger hvad folk laver. For hvem ved, måske arbejder de kun for at få råd og tid til at lave det de brænder for...

 Nå det var en helt anden diskussion, om end vigtig.

Man skal ikke være flov over at være arbejdsløs, og da slet ikke i disse tider, hvor det rammer "alle". Derfor synes jeg også at det er modigt af de 4 mennesker der blogger på Jobfisk.dk, at de tør stille sig selv til skue, og fortælle om deres dagligdag som jobsøgende og om deres opture og nedture. Hvis du ikke allerede har været forbi, så kig forbi deres blogge her http://www.jobfisk.dk/blog.html   uanset om du selv er ledig, eller om du sidder i et godt fast job, så vil du kun blive klogere af at læse om deres tanker og spekulationer.

Måske kan du enda give dem en opmuntrende kommentar med på vejen!

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
11.07.09 07:13
Re: Tænk, hvis det var... DIG!

Mine første år som journalist/fotograf har foregået som freelancer, hvor jeg oplevet meget travle perioder, meget udviklende perioder - men også de selvsamme oplevelser med modsat fortegn. Nu står den på fast arbejde, hvor jeg sagtens kan forstå den situation de nyledieg giver udtryk for. I et fast arbejde er der ikke de mange forskellige oplevelser, som du selv skal forholde dig til; og især når du skal forandre en situation. Selvom jeg føler meget med de lediges beretninger, er der altså kun en vej frem fagligt set: Gør dig fri, tænk frit, skab et udviklingsrum, beslut dig for at arbejde med det du brænder for, lav noget hver dag af høj kvalitet, evt. på blogs eler andet, sæt dig i respekt, tro på det du gør..

Hvis du skulle være så "heldig" at få et job igen, fordi en arebjdsgiver falder for dit engagement, så husk at fastholde det - for det sågu en stor fare for, at det hele hurtigt atter bliver suppe, steg og is.

Fremhævet af Journalisten
Jens Yde
24.07.09 15:01
Re: CV: DR-tillidsmand og fyret

Der mangler lidt om Morten Uhrenholdt. Ikke så meget, at han i sin tid færdedes blandt narkomaner i minefeltet i Thisted, men at han engang har haft poster, der gjorde hans type næsten urørlig, når der skulle fyres journalister. Som det oplyses har Uhrenholdt siddet i Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse 2001-2009, men han har sandelig også været formand for journalistgruppen i Danmarks Radio og fællestillidsmand i samme. Han har hertil siddet i bestyrelsen for Journalisthøjskolen, da stedet blev kaldt DJH, mens navnet nu er JH.

Dengang Morten Uhrenholdt sad sikkert i job-sadlen, sidst i halvfemserne, stillede han sig skeptisk over for ideen om, at den samme person skulle lave både radio og tv.

Men efter at generaldirektør Nissen blev fyret fra Danmarks Radio i oktober 2004, vaklede stolen under Uhrenholdt. Han blev vel egentlig fyret allerede i 2005, "fordi han ikke ville flytte til Odense", og der var røster fremme om, at han blev straffet for sin faglige fortid. I dag er han altså rigtig arbejdsløs og oplever det kafkaske inferno af meningsløst jobsøgeri. Morten Uhrenholdt har endda stået som Danmarks Radios repræsentant på talerstole og anbefalet den tidligere Danmarks Radio-medarbejder Mogens Blicher Bjerregård som formand for Journalistforbundet.

Hvorfor skulle han så fyres? Hvad har han gjort forkert? Var det ikke engang i fortiden en umulighed, at en mand med Uhrenholdts baggrund kunne fyres?

Som bekendt har mange af de gamle og kendte fra tv fået en fyreseddel og historien om, at det er deres rynker, der er årsagen til afskedigelserne, har fået god vind overalt. Er der nogen - bare en eneste - der har luftet tanken om, at vi er vidner til politiske udrensninger, som tak for et kvart århundredes misrøgt af journalistikken m.v.?

Dette var bare et spørgsmål, jeg synes, der burde stilles.

P.S. Nu da den gamle tillidsmand ligger til at måtte flytte fra Vesterbro og Kreds 1 og helt til Holbæk må der ses fremad. Ligger Uhrenholdts kolonihavehus ikke tæt ved golfbanen? Var det så ikke en ide at begynde med lidt golf og kaste blikket op ad greenen? Lidt hyggespil kunne sikkert bane vejen for nye interessante bekendtskaber og måske kaste et job af sig som kommunikationsmedarbejder i en fin virksomhed. Under alle omstændigheder tæller snakken ved golfhullerne med som mundtligt jobsøgning, når A-kassen periodevis skal kontrollere om den aldrende Uhrenholdt nu også er aktiv jobsøgende, men det er han selvfølgelig godt klar over.

Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen