For 15 måneder siden udnævnte direktør i Forbrugerrådet Rasmus Kjeldahl bladet Tænk til en "kommerciel succes". Nu er redaktionen fyret og bladet udliciteret på grund af dårlig økonomi. Det sker, samtidig med at Arbejdstilsynet fastslår, at Tænk-journalisterne er udsat for "sundhedsmæssig risiko" på grund af "tidspres"
Det er kun 15 måneder siden Forbrugerrådets direktør, Rasmus Kjeldahl, over for Journalisten understregede, at det gik rigtigt godt på både Tænk og Tænk Penge. Der var sket en "modernisering af udtryk og indhold" og Tænk havde helt bemærkelsesværdigt "øget sit oplag".
Han sammenfattede, at der var tale om "en kommerciel og journalistisk succes" og en arbejdsplads med "et positivt syn på fremtiden".
De ord faldt efter en kritisk artikel i Journalisten, der pegede på, at uenighed om den redaktionelle linje på Tænk havde udløst et internt opslidningsslag.
Men sidst i oktober 2012 indstillede han alligevel til bestyrelsen i Forbrugerrådet, at journalisterne på Tænk og Tænk Penge skulle fyres og driften øjeblikkeligt udliciteres til Benjamin Media, der ikke har erfaring med kritisk forbrugerjournalistik.
Bestyrelsen fulgte indstillingen.
Timingen er bemærkelsesværdig.
Fyringerne og udliciteringen falder præcis samtidigt med, at Arbejdstilsynet har påbudt Forbrugerrådet at lave en handleplan, der skal nedbringe risikoen for "stress og stressrelaterede sygdomme som fx angst, depression og hjertekarsygdomme" på grund af "stor arbejdsmængde og tidspres".
Advarslen fra Arbejdstilsynet er baseret på kritiske udtalelser om arbejdsmiljøet fra medarbejderne på Tænk, der blev interviewet på et uanmeldt besøg i maj 2012.
"Dramatisk og med kort varsel"
Direktør Rasmus Kjeldahl afviser kategorisk, at hans kursskifte skyldes, at Forbrugerrådet står med et uløseligt arbejdsmiljøproblem.
Rasmus Kjeldahl fastslår, at beslutningen er rent økonomisk: Foreningen har over de seneste år mistet 10 procent af sine medlemmer, siger han. Og der har tilmed været en akut dårlig udvikling i økonomien op mod fyringerne.
»Det stod først klart i september, at tendenserne i medlemsudviklingen nu var varige. Vi indstillede til bestyrelsen i tirsdags, før medarbejderne fik besked torsdag, og har kun været klar over alvoren nogle uger ud over det. Det er meget beklageligt, at det har udviklet sig så uheldigt. Men vores situation har forandret sig dramatisk med meget kort varsel,« forklarer Rasmus Kjeldahl.
For et år siden var Tænk en kommerciel og journalistisk succes. Nu fyrer I redaktionen og udliciterer?
"Den nye økonomiske situation er opstået forholdsvist pludseligt, og situationen har derfor ændret sig meget på et år," gentager Rasmus Kjeldahl.
"Modernisering af udtryk"
Journalisten ser i nummer 14, der udkommer onsdag i denne uge, i artiklen "Tænk – alle mand over bord", nærmere på baggrunden for fyringerne på Tænk og Tænk Penge og udliciteringen.
Her dokumenteres det, at der i flere år har været voldsom uenighed om den redaktionelle linje på bladene Tænk og Tænk Penge mellem redaktionen på den ene side og ledelsen på den anden.
Det dokumenteres også, at ledelsen i Forbrugerrådet aldrig har formået at få redaktionen på Tænk til at anerkende et kursskifte, der skulle skabe mere samspil mellem udgiver og redaktion.
Ansvarshavende chefredaktør Lis Hornø er blandt de medarbejdere, der nu er afskediget. For 15 måneder siden havde hun Rasmus Kjeldahls fulde opbakning. Efter en kritisk artikel i Journalisten – "Flugten fra Tænk" – skrev han i Journalistens debat:
"Tænk er under Lis Hornøes ledelse begyndt mere systematisk at undersøge og imødekomme læsernes ønsker til stofområder og præsentation."
Rasmus Kjeldahls opbakning til Lis Hornø og redaktionen var så stor, at han slet ikke mente, at Journalisten skulle have skrevet den kritiske historie:
"I stedet for den valgte vinkel kunne man med bedre indsigt i de faktiske forhold have skrevet en helt anden historie om et blad og en chefredaktør, der gennem en modernisering af udtryk og indhold har sikret en kommerciel og journalistisk succes," skrev han – med tilføjelsen:
"Samt en ledelse, der ved inddragelse af konsulent samt på andre måder har håndteret trivselsproblemer, således at man i dag er 'endt' med en bedre arbejdsplads og et positivt syn på fremtiden."
Lis Hornø: "Modstand og ambivalens."
I dag står det klart, at fremtidshorisonten ikke lå mange måneder ude i fremtiden – og at journalistikken i Tænk er overdraget til Benjamin.
Det står også klart, at det mandat, Lis Hornø var blevet udstyret med af Forbrugerrådets øvrige ledelse, reelt var en ledelsesmæssig mission impossible, trods Rasmus Kjeldahls ord om den gennemførte modernisering.
Lis Hornø beskriver opgaven således:
»For det første skulle jeg skabe en situation, hvor Tænk opfattede sig som en del af et samlet Forbrugerråd i stedet for at se sig i et modsætningsforhold, hvor den redaktionelle uafhængighed var truet af Forbrugerrådet. For det andet skulle jeg fusionere Tænks og Forbrugerrådets hjemmesider.«
Men det var ikke enkelt at fjerne skepsissen i redaktionen over for planerne:
"Jeg har været leder på to andre arbejdspladser af sammenlignelig størrelse og må sige, at jeg aldrig har oplevet en modstand og ambivalens som den på Tænk," forklarer hun blandt andet i Journalisten og tegner billedet af et selvbevidst redaktionelt hold, der ikke ønsker at følge en kursændring, den ikke har været inddraget i at definere:
"Jeg blev ansat i 2009 på et mandat om en forandring, som medarbejderne var stærkt uenige i. Over årene har en del af den daværende stab forladt arbejdspladsen, men den psykologiske dynamik og en del af skepsissen over for ledelsen er bestået i kollektivet," lyder hendes forklaring.
Hvad er din kommentar til, at Forbrugerrådet udliciterer journalistikken og fyrer medarbejderne, herunder dig?
"Jeg mener, det var en forkert beslutning, hvilket jeg ikke på noget tidspunkt har lagt skjul på."
Tror du, at hele forklaringen er dårlig økonomi? Eller har Forbrugerrådet også ønsket at komme af med en besværlig afdeling med store problemer?
"Det vil jeg ikke kommentere."
"Angst, depression og hjertekarsygdomme."
Før Rasmus Kjeldahl indstillede fyringerne og udliciteringen til bestyrelsen, havde Arbejdstilsynet den 22. august fortalt Forbrugerrådet, at det så meget alarmerende ud med arbejdsmiljøet på Tænk.
Arbejdstilsynet har været på uanmeldt besøg i maj 2012 på Tænk, hvor medarbejderne blev interviewet.
I den endelige afgørelse fra Arbejdstilsynet, der er dateret 16. oktober, fastslås det, at Forbrugerrådet inden 14. november skal aflevere en handlingsplan, der kan rette op på arbejdsmiljøet:
"Arbejdet i afdeling Tænk udsætter medarbejderne for en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko. Utilstrækkelig forebyggelse af stor arbejdsmængde og tidspres forøger medarbejdernes risiko for at få stress og stressrelaterede sygdomme som fx angst, depression og hjertekarsygdomme," lyder konklusionen fra Arbejdstilsynet.
Og Forbrugerrådet erkender selv i afgørelsen, at der er store problemer:
"Ledelsen oplyser, at afdelingen i mere eller mindre grad har været i undtagelsestilstand de sidste tre år, da der har været stor udskiftning blandt medarbejderne, mange opgaver og stort arbejdspres samt oplæring af nye medarbejdere."
Arbejdstilsynet varsler, at det ikke er sikkert, at Forbrugerrådet selv får lov til at gennemføre de nødvendige forandringer:
"Hvis vi vurderer, at I ikke selv kan løse problemet, får I påbud om at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at bistå jer med problemerne. Vi fastsætter samtidig en frist for, hvornår problemerne skal være løst."
"Det har ikke spillet nogen rolle"
Direktør Rasmus Kjeldahl forklarer, at Forbrugerrådet kendte til kritikken fra Arbejdstilsynet, før fyringerne blev gennemført.
»Vi er opmærksomme på, at der er arbejdsmiljøproblemer, allerede før sommerferien. Vi var i gang med at rette op på det.«
Men han afviser, at udliciteringen er sket for at slippe af med et problem og en besværlig redaktion.
»Det har ikke spillet nogen rolle.«
Rasmus Kjeldahl bruger omvendt Arbejdstilsynets rapport, der primært er baseret på interview med medarbejderne, til at understrege, at udlicitering er den eneste realistiske løsning.
»Rapporten påpeger, at der har været et stort arbejdspres på redaktionen. Det vil sige, at løsningen er at sætte arbejdspresset ned. Og det gjorde det svært at forestille sig, at vi skærer ned på redaktionen. Dermed lukker Arbejdstilsynets rapport nogle veje, man kunne have overvejet.«
Siger du, at Forbrugerstyrelsen med sine øgede krav til redaktionen selv har ødelagt arbejdsmiljøet?
»Nej. Vi havde efter min opfattelse en rimelig og korrekt arbejdsorganisering. Men så kom der sygdom og fravær, og så steg presset på de tilbageværende, også selv om vi indkaldte vikarer.
Så I kunne ikke som ledelse have gjort noget for at forhindre det?
»Vi har været presset på økonomien, men vi gjorde, hvad vi kunne.«
Hvorfor bliver arbejdspresset mindre, fordi I udliciterer opgaven?
»Det må Benjamin selv stå til ansvar for. De organiserer selv deres produktion. Det er min opfattelse, at man i store miljøer kan arbejde mere effektivt.«
Er bestyrelsen orienteret om, at Forbrugerrådet er blevet pålagt at dokumentere, at I kan løse problemerne med arbejdsmiljøet på redaktionen?
»Fuldt ud.«
Har det medført kritik af din ledelse?
»Ikke over for mig.«
Alle skal løbe stærkere
Rasmus Kjeldahl lægger ikke skjul på, at der er tale om en tvungen øvelse, som han helst var fri for.
»Vi skulle enten iværksætte besparelser på redaktionen, som ville være uholdbare journalistisk, eller lave en udlicitering som den bedst mulige løsning. Vi er ikke begejstrede, men tvunget af økonomien. Og det er en illusion at tro, at vi kan spare, uden at det går ud over noget. Vi, der bliver tilbage, kommer til at løbe hurtigere.«
Samtidig med at han afviser, at Forbrugerrådet vil bruge nedlæggelsen af redaktionen til at blande sig i journalisternes måde at skrive på, påpeger Rasmus Kjeldahl, at bladet Tænk selvfølgelig skal understøtte Forbrugerrådets målsætning.
»Alt andet ville være helt tosset. Alle medlemsblade er skabt for at støtte foreningens interesser. Men vi blander os ikke i detaljen. Når Benjamin skal lave bladet, vil de have den kunstneriske frihed til at lave god journalistik.«
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er spændene læsning specielt når man ser på hvordan Forbrugerrådet konsekvent forsøger at begå karakter mord på alle dem der kritisere dem og stiller spørgsmåltegn ved den måde FBR arbejder på.
Jeg mener at der er behov for at vi får en seriøs debat om den rolle som Forbrugerrådet har, den måde de arbejder på og den statsstøtte på 19 millioner kroner de får iom året. Personligt mener jeg at de 19 millioner staten giver dem vil give større effekt hvis man gav dem til Forbrugerombudsmanden der mangler resurcer.
Og nu står Tænk så i øvrigt til at miste en million i statsstøtte, skriver Mediawatch:
http://mediawatch.dk/artikel/elbaek-stoetten-til-ideelle-blade-afvikles