search

Tænk – alle mand over bord

For 15 måneder siden kaldte Forbrugerrådet Tænk og Tænk Penge for en kommerciel succes. Nu fyres redaktionen, og bladene udliciteres med kort varsel til Benjamin - fordi økonomien er for ringe. Hele forløbet skaber mistanke om, at Forbrugerrådet er træt af en redaktion, der i årevis har kæmpet for at bevare sin redaktionelle frihed.

For 15 måneder siden kaldte Forbrugerrådet Tænk og Tænk Penge for en kommerciel succes. Nu fyres redaktionen, og bladene udliciteres med kort varsel til Benjamin – fordi økonomien er for ringe. Hele forløbet skaber mistanke om, at Forbrugerrådet er træt af en redaktion, der i årevis har kæmpet for at bevare sin redaktionelle frihed.

Susanne Sayers er ved at stige på rute 888 med kurs fra Aarhus mod København. Dagen før fyrede Forbrugerrådet hele redaktionen på bladet Tænk og Tænk Penge, som hun blev ansat på kun to måneder forinden. Hun nåede dårligt nok at starte.

Nu er hun på vej til møde med Forbrugerrådets direktør, Rasmus Kjeldahl. Der er lagt i kakkelovnen.
»Jeg tror ikke, der findes en pH-værdi for rasende. Men hvis der gjorde, ville jeg nok ligge ret højt!« syder Sayers.

Beslutningen om at lukke redaktionen og afskedige syv medarbejdere blev givet torsdag den 25. oktober klokken 9.00. Fremover er det forlaget Benjamin Media, der skal stå for alt journalistisk indhold.
Forbrugerrådet har fra første færd forklaret, at det udelukkende er dårlig økonomi, der ligger til grund for de drastiske beslutninger. Men beslutningen tages på et tidspunkt, hvor Forbrugerrådet ved, at Arbejdstilsynet er på vej med en kritisk rapport om arbejdsmiljøet.

»Mit værste mareridt.« Sådan beskriver tillidsrepræsentant Thomas Lemke nedlæggelsen af den uafhængige redaktion.
»Jeg er enormt trist over de ting, der er sket, og lidt bekymret for bladets fremtid.«

Tænk kan trække en lige linje til Poul Henningsen, der var bladets første redaktør i 1964 frem til sin død i 1967.
»Han var meget opmærksom på at retningsgive den kæmpestore magt, som forbrugerne har,« siger Thomas Lemke.

Henrik Teglgaard Lund var chef for testgruppen fra 2002 til 2010 og en af fire mellemledere i Tænks redaktion.
Han ser udliciteringen som en journalistisk fallit:
»For mig er det et udtryk for, at Forbrugerrådets ledelse reelt ikke anerkender, at Tænks uafhængige forbrugerjournalistik er en vigtig del af Forbrugerrådets interessevaretagelse. Jeg oplevede i 2009-2010, at det faglige miljø i Tænks redaktion blev udsultet, og nu bliver det helt nedlagt.«
Thomas Lemke har som journalist en helt konkret grund til at være bekymret for, at Benjamin måske vil præge bladet i en lidt anden retning:

Thomas Lemke har blandt andet dækket, hvordan virksomheder får fat i e-mailadresser og telefonnumre og derefter spammer folk med henvendelser.
»I denne research er jeg flere gange stødt på Benjamin, der ifølge mine kilder er meget aktive på området. Jeg er da bekymret for, om sådan en type historie vil kunne opstå og blive skrevet i det nye set up,« siger Thomas Lemke.

Problemet understreges af, at Benjamin laver kundemagasiner for flere aktører, der potentielt kan støde sig på Tænks kritiske journalistik – for eksempel Føtex og Magasin.
Benjamin kalder Thomas Lemkes scenarie “rene spekulationer” og forklarer, at kritikken derudover skal besvares af Tænks nye ansvarshavende redaktør, Forbrugerrådets kommunikationschef, Claus Dithmer:
»Jeg forstår godt Thomas’ bekymring, men dette har vi naturligvis drøftet grundigt med Benjamin, som har garanteret os, at der er 100 procent vandtætte skotter mellem den redaktion, som skal producere Tænk, og resten af Benjamin.«

Da busbilletten er købt, og rute 888 har vendt snuden østpå, uddyber Susanne Sayers sin kritik af logikken i Forbrugerrådets forklaring.
»Hvis de ikke vidste for to måneder siden, at økonomien pegede mod dramatiske nedskæringer, er det problematisk. Enten har de ageret mod bedre vidende, eller også har de ringe økonomisk overblik.«

Hun er ikke alene om kritikken og forundringen over hele forløbet. Tillidsmand Thomas Lemke er også skeptisk:
»Det undrer mig, at Forbrugerrådet ikke har kunnet se det komme, medlemsfaldet kan jo ikke være sket fra den ene dag til den anden.«

Der er flere konkrete grunde til mistroen til Forbrugerrådets motivforklaring.
Den pludselige melding om dårlig økonomi strider blandt andet med de signaler, der kom fra direktør Rasmus Kjeldahl for kun godt et år siden. Efter en kritisk artikel i Journalisten i august 2012 replicerede han, at oplaget på Tænk var øget:
»Succesen har gjort det muligt at ansætte to ekstra journalister, hvilket vi faktisk er ret stolte af,« lød det.

Rasmus Kjeldahl var dengang kritisk over for, at Journalisten overhovedet skrev, at Tænk var i problemer på grund af den retning, chefredaktør Lis Hornø var ansat til at udstikke.
»I stedet for den valgte vinkel kunne man med bedre indsigt i de faktiske forhold have skrevet en helt anden historie om et blad og en chefredaktør, der gennem en modernisering af udtryk og indhold har sikret en kommerciel og journalistisk succes.«

Det er 15 måneder siden. Nu er Lis Hornø blandt de fyrede.
Kommunikationschef Claus Dithmer overbringer dette svar på den umiddelbare selvmodsigelse:
»Som Rasmus Kjeldahl allerede har forklaret, er den nye økonomiske situation opstået forholdsvist pludseligt,« lyder det.

Foreningen har over de seneste år mistet 10 procent af sine medlemmer. Men trods den lange nedtur stod det først i september 2012 klart, at tendensen var varig. Derfor reagerede Forbrugerrådet med en hurtig indstilling til bestyrelsen.
»Det er meget beklageligt, at det har udviklet sig så uheldigt,« sammenfatter Rasmus Kjeldahl – og påpeger endnu en gang det akutte i situationen:
»Vores situation har forandret sig dramatisk med meget kort varsel.«

Det er ikke kun de to forskellige meldinger, sendt med 15 måneders mellemrum, der får flere medarbejdere til at tvivle på, at det hele kun handler om økonomi.
Forbrugerrådet forsøgte at bruge redaktørskiftet efter Pernille Tranberg – der sagde op i 2008 – til at integrere det uafhængige Tænk i Forbrugerrådets samlede strategi.

Lis Hornø bekræfter, at hun blev ansat i 2009 til at gennemføre en forandring, som medarbejderne var stærkt uenige i.
»For det første skulle jeg skabe en situation, hvor Tænk opfattede sig som en del af et samlet Forbrugerråd i stedet for at se sig i et modsætningsforhold, hvor den redaktionelle uafhængighed var truet af Forbrugerrådet. For det andet skulle jeg fusionere Tænks og Forbrugerrådets hjemmesider.«

Modstanden mod de forandringer sad dybt forankret og slap aldrig redaktionen, selv om flere forlod den, forklarer hun.
»Den psykologiske dynamik og en del af skepsissen over for ledelsen er bestået i kollektivet,« forklarer Lis Hornø.
Tænk er med sin insisteren på uafhængighed af andre afdelinger blevet betragtet som en lidt hellig oase, der ikke spillede med – men kostede dyrt i budgettet.

Bille Sterl, redaktionschef i perioden 2007-2010:
»Jeg har lagt øre til en del mere eller mindre vittige bemærkninger om journalister i min tid på Tænk, og vi oplevede flere gange, at der blev sat spørgsmålstegn ved Tænks frihedsbrev. Jeg har hørt henkastede bemærkninger om, at det jo ikke var sikkert, at det bestod, ligesom det heller ikke var sikkert, at Tænk skulle have sine egne journalister til evig tid.«

Marianne Søndergård, der har været på Tænk fra 2006 til 2012, er ikke overrasket over, at der nu kommer et indgreb over for den kritiske redaktion, og at frihedsbrevet nu også slettes.
»Den udvikling har været i gang over flere år, blandt andet med ansættelsen af en kommunikationschef, der nu skal være chefredaktør,« siger Marianne Søndergaard.

Dermed tegner der sig hos flere journalister billedet af, at Forbrugerrådet nu bruger den økonomiske nedtur til at gennemføre den ønskede redaktionelle forandring.
Erik Valeur var på Tænk frem til sommeren 2012 og var med til at relancere bladet i 1999:
»Benjamin får besked på at skrive om de områder, Forbrugerrådet satser på.«

Der findes ikke konkrete eksempler på, at Forbrugerrådet har dikteret bestemte vinkler. Men der har været et stigende ønske om, at bladet skulle nedtone sin selvstændighed og spille med på den dagsorden, resten af huset satte.
»Når Forbrugerrådet kørte deres kampagner, ville de gerne have, at vi var med. Nogle gange var der ikke plads i bladet, og andre gange, når der var plads, viste vores research noget andet end budskabet fra Forbrugerrådet. Det var der nogle, der blev meget irriterede over,« forklarer Valeur.

Den mission bliver lettere, når Forbrugerrådet er i en kunderelation til Benjamin.
Trods den massive spekulation i motiver afviser direktør Rasmus Kjeldahl, at Forbrugerrådet har nedlagt den kritiske redaktion for at få redaktionen tættere på Forbrugerrådets linje.
»Hvis du spørger dig omkring, vil du få at vide, at jeg har været den mest ihærdige forsvarer for den redaktionelle frihed. Det tror jeg, at alle de tre seneste redaktører vil sige. Jeg har aldrig set et konkret eksempel, der viser, at det forholder sig, som Erik Valeur siger,« siger Rasmus Kjeldahl, der dog understreger, at bladet Tænk selvfølgelig skal understøtte Forbrugerrådets målsætning.

Sikkert er det, at det redaktionelle arbejdsmiljø er kuldsejlet samtidig med de seneste års forsøg på at skabe en anden relation mellem blad og hus.
Journalisten beskrev indgående arbejdsmiljøet på Tænk i artiklen “Flugten fra Tænk” tilbage i september 2011. Efter den artikel erklærede chefredaktør på Tænk og Tænk Penge Lis Hornø over for Journalisten:
»Som leder påtager jeg mig ansvaret for de trivselsproblemer på Tænk (…). Der har været to perioder med konflikt i min tid på Tænk, men de har haft vidt forskellig årsag, og de er løst nu.«
Men arbejdsmiljøet er siden blevet dårligere. Så dårligt, at det i sig selv kan være en grund til at skære det usunde fra.

Arbejdstilsynet har indskærpet, at Forbrugerrådet inden 14. november skal indsende en detaljeret tid- og handlingsplan, der kan løse problemerne med stor arbejdsmængde og tidspres på Tænk.
Det er opsigtsvækkende. I perioden 2009-2011 besøgte Arbejdstilsynet 130.000 virksomheder. Kun de 495 fik en afgørelse om at lave handlingsplan på grund af arbejdsmængde og tidspres.
“Hvis I ikke sender en tids- og handlingsplan inden fristens udløb – eller vi vurderer, at I ikke selv kan løse problemerne – får I påbud om at løse problemerne samt påbud om at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver,” lyder det i afgørelsen fra Arbejdstilsynet, der er dateret 16. oktober – syv dage før bestyrelsen følger indstillingen om at fyre medarbejderne.

Samlet konkluderer Arbejdstilsynet, at: “arbejdet i afdelingen Tænk ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt”.
Inden for det seneste år er fem journalister stoppet på redaktionen.

Det er en ren tilståelsessag:
“Ledelsen oplyser, at afdelingen i mere eller mindre grad har været i undtagelsestilstand de sidste 3 år, da der har været stor udskiftning blandt medarbejderne, mange opgaver og stort arbejdspres (…),” hedder det i afgørelsen.
Forbrugerrådet ved godt, at kritikken er på vej, da beslutningen om at udlicitere bliver taget. Der er tale om et parallelt forløb: Samtidig med at Arbejdstilsynet markerer sin skepsis, begynder Forbrugerrådet at overveje at skille sig af med redaktionen.

Også en ny arbejdspladsvurdering fra september 2012 afslører elendige arbejdsvilkår. Undersøgelsen, der netop omhandler den del af redaktionen, der nu er blevet afskediget, rummer yderst alarmerende udsagn fra medarbejderne:
6 ud af 8 føler sig udkørt en del af tiden/en stor del af tiden.
I en afsluttende kommentar fra medarbejderne hedder det om det psykiske arbejdsmiljø:
“Der er akut behov for, at der bliver gjort noget for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på Tænk her og nu!”
Det, der skulle have været en konstruktiv forandringsproces, blev dermed en klods om benet på Forbrugerrådet.

Marianne Søndergaard, der har været journalist på Tænk fra 2006 til 1. juli 2012, fortæller:
»Det var et irritationsmoment for ledelsen at skulle bruge tid på at håndtere kritikken fra mange utilfredse medarbejdere og bruge ekstra ressourcer på at løse den bemandingssituation, der igennem årene opstod af sygemeldte og stressramte medarbejdere.«

Lis Hornø mener, at en del af kritikken af hende – som den fremstår i arbejdspladsvurderingen – er en slags selvforsvar.
»Nogle medarbejdere opnår bevidst eller ubevidst en fordel af at opretholde en situation, hvor man er enige om, at arbejdspladsen er dårlig, at ledelsen er dårlig. På den måde kan man forsvare, hvis det arbejde, man udfører, måske ikke helt holder standard,« forklarer hun og understreger, at den netop fyrede stab består af dygtige journalister.

En del af kritikken af Lis Hornø går på, at hun har en “uklar målsætning”. Den kritik afviser hun. Det handler mere om, at Tænk har en redaktionel kultur, hvor alle tror, at alt er til debat. Altid.
»Når jeg definerer en kurs, bliver den på Tænk tit opfattet som et diskussionsoplæg. Somme tider finder en forhandling sted, som kvalificerer beslutningen, andre gange står jeg fast, og så kan skeptiske medarbejdere blive bekræftet i, at jeg er en dårlig leder,« siger hun.

Lis Hornø understreger, at Tænk på den front er enestående svær at lede.
»Jeg har været leder på to andre arbejdspladser af sammenlignelig størrelse og må sige, at jeg aldrig har oplevet en modstand og ambivalens som den på Tænk.«

Tror du, at hele forklaringen er dårlig økonomi? Eller har Forbrugerrådet også ønsket at komme af med en besværlig afdeling med store problemer?
»Det vil jeg ikke kommentere.«

Den del, der handler om dårlig økonomi, mener flere medarbejdere skyldes Forbrugerrådet.
Carsten Terp Beck-Nilsson:
»Når ledelsen taler om dårlig økonomi, svarer det til, hvis en ejer af en fabrik hver nat smadrede maskinerne og i dagtimerne klagede over, at salget gik dårligt.«

En journalist, der nu ikke er ansat længere, siger det, flere taler om:
»Fyringerne er jo ren afstraffelse af en flok journalister, der i Rasmus Kjeldahls øjne er forkælede og besværlige.«

Den formulering ønsker direktør Rasmus Kjeldahl ikke at kommentere.
Også den tidligere redaktionschef Carsten Terp Beck-Nilsson ser udliciteringen som en direkte reaktion på, at redaktionen opfattes som besværlig, når den står fast på sine idealer.
»Min oplevelse er, at Rasmus Kjeldahl er blevet resistent over for kritik fra journalisterne. Han har hørt om problemer i årevis og besluttet sig for, at journalister er nogle brokkerøve, som man ikke skal tage alvorligt, for de bliver alligevel aldrig tilfredse. Og nu har han kastet håndklædet i ringen og opgivet at løse de problemer, der er på Tænk.«

Han konkluderer:
»Vi har adresseret det meget tydeligt. Han har valgt ikke at reagere på det. Vi har sagt, at bladet og journalistikken manglede retning, og at der har været en kæmpekløft mellem ledelsen på bladet og medarbejderne.«

Direktør Rasmus Kjeldahl afviser, at udliciteringen er sket for at slippe af med et problem, man ikke kunne løse. Han kalder tesen “ren spekulation”.
Han afviser også, at Forbrugerrådet ikke har taget situationen alvorligt.
»Det har vi gjort, så snart vi er blevet opmærksomme på det, hvilket igennem de 10 år, jeg har haft ledelsesansvaret, har udløst ændringer i organisation, ledelse samt konsulentbistand i nødvendigt omfang.«

Rute 888 har nået København, og Susanne Sayers har været til møde med Rasmus Kjeldahl. Det sidste, hun nåede at sige til Journalisten inden mødet, var disse sætninger:
»Det står flyttekasser i Ebeltoft, og der står flyttekasser i København. Der er halvtomt og halvfyldt begge steder. Det er et meget godt billede på, hvor jeg står i mit liv. Men nu bliver det København. Hellere arbejdsløs journalist i København end i Ebeltoft.«

Sådan går det ikke. Trods skideballen til Rasmus Kjeldahl ender Susanne Sayers med at få nyt job.
»Jeg skal dels sørge for en slags overdragelse af Tænk og være med til at sikre nogle procedurer for, hvordan Tænk fremover også er troværdigt og kritisk. Dels skal jeg tilknyttes kommunikationsafdelingen og være med til at udvikle nye forretningsområder,« forklarer hun.

Men hendes pH-værdi er uforandret. Vi er oppe i det røde.
»Jeg er stadig rasende på 2-3 på skalaen over den behandling, jeg har fået.«
Susanne Sayers vil ikke afvise, at Tænk og pH-værdien kan overleve flytningen ud af Fiolstræde.
»Det er ikke umuligt. Man kan godt lave kvalitet på kommercielt grundlag.«

Susanne Sayers peger især på en udfordring.
»Det svære er at lave de kritiske og meget grundige forbrugerpolitiske baggrundshistorier, der netop ikke er livsstilsartikler. Tænks artikler må ikke have kunnet stå i Politikens Lørdagsliv med tre kilder og en ny undersøgelse. Tænk skal finde oplysninger og lave udredelser. Det er ikke nogen let opgave. Benjamin bliver overrasket over, hvor lang tid det tager.«

Spørgsmålet er, hvordan det kommer til at gå.
»Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at mange vil holde øje med, hvordan Benjamin klarer denne opgave. Benjamin vil selv være interesseret i at vise, at de kan gøre det, og det kan blive dårligt nyt for journalisterne, fordi det betyder langt dårligere ansættelsesvilkår, når alle bliver faste freelancere,« lyder en vurdering.

Over for Journalisten forklarer Jesper Buchvald, direktør for Benjamin Media, at Benjamin skal have flere ressourcer tilført.

Men journalistikken vil blive udfordret.
Pernille Tranberg, redaktør på Tænk frem til udgangen af 2008:
»Tænk har meget ofte været på forkant med sin journalistik om for eksempel antidepressiver og overvågning,« forklarer hun.
»Sådan en slags journalistik kan man ikke få ved at udlicitere den – og slet ikke til et mediehus, der er blottet for seriøse journalistiske ambitioner.«

Hun understreger, at Benjamin Media laver gode livsstils- og gør det selv-blade.
»Men afslørende journalistik, som Tænk engang stod for, er kun noget, man kan udføre med en stærk ledelse, høj etik, kæmpe opbakning og muskler – som Forbrugerrådet også engang havde – og ikke mindst dybt motiverede medarbejdere. Så dybt suk og farvel til noget stort og smukt.«

Tænk
Forbrugerrådet etableredes i 1947 som Danske Husmødres Forbrugerråd og skiftede navn til Forbrugerrådet i 1960’erne. Forbrugerrådet har i dag knap 100 medarbejdere og et årsbudget på cirka 60 millioner kroner, hvoraf cirka 18 millioner kroner dækkes af en finanslovsbevilling.
Tænk udkom første gang i 1964 og havde Poul Henningsen som redaktør. Dengang var der ni ansat i Forbrugerrådet, heraf to på Tænk.
Første nummer blev trykt i 50.000 eksemplarer, der alle blev solgt på udgivelsesdagen. Ekstraoplag på 30.000 blev solgt på fire dage. Nummer 2 blev trykt og solgt i 110.000 eksemplarer.
I dag modtager cirka 75.000 Tænk, mens 7.000 abonnerer på Tænk.dk.
Poul Henningsen grundlagde en filosofi, der opfordrede forbrugerne til selv at tænke – og ikke lade reklamen forføre:
“Tænk er Deres blad. De kan få alt muligt andet lige om hjørnet, men en avis, der varetager Deres og ingen andres interesser, kan De kun få her,” lød det i hans første leder.

Benjamin
Stiftedes i 1987, da Svend-Aage Nielsen begyndte at udgive små bøger med brugtpriser for autobranchen.
Siden 1991 har Benjamin Media udgivet et stigende antal magasiner – først Bil Magasinet senere M! I 2000 lanceredes Woman, Danmarks mest solgte månedsmagasin til kvinder.

Det er Benjamins afdeling for kundemagasiner, der skal lave Tænk. Benjamin fremhæver blandt andet branding som en effekt af et kundemagasin:
“Artikler i magasinet øger kendskabsgraden til virksomheden og flytter samtidig kendskabet i en positiv retning.”
Benjamin har blandt andet denne virksomhedsrecept:
“Benjamin løber kalkulerede risici med forretningsområder og medarbejdere (…) Vi har viljen til aggressive investeringer.”

Lis Hornø
Ansvarshavende chefredaktør på Tænk og Tænk Penge 2009-2012

Lis Hornø bekræfter billedet af den øgede belastning og det psykiske arbejdsmiljø.
»Mine beregninger viser, at redaktionen har arbejdet særdeles effektivt det seneste år, og jeg har også oplevet, at vi har haft travlt,« forklarer hun Journalisten og påpeger, at der ydermere har været flere langtidssyge og brug af freelancere og vikarer, som koster ekstra redaktørkraft.
»Forklaringen på arbejdspresset ligger her,« mener hun og påpeger, at problemerne var ved at blive løst, hvilket tillidsmanden også har signaleret.
»Der var en vilje hele vejen rundt til at få løst problemerne.«

Hvad er din kommentar til, at Forbrugerrådet udliciterer journalistikken og fyrer medarbejderne, herunder dig?
»Jeg mener, det var en forkert beslutning, hvilket jeg ikke på noget tidspunkt har lagt skjul på.«

Henrik Teglgaard Lund
Chef for testgruppen fra 2002 til 2010 og en af fire mellemledere i Tænks redaktion:

»Den øverste ledelse udviste efter min mening manglende forståelse for de udfordringer, redaktionens medarbejdere stod over for i det daglige, ikke mindst den praktiske håndtering af kritik fra utilfredse producenter,« forklarer han.

Henrik Teglgaard Lund peger også på, at ledelsen signalerede, at kvantitet var vigtigere end kvalitet:
»I min optik en meget farlig strategi for en organisation, hvis eksistensberettigelse er baseret på troværdighed og grundighed. Resultatet blev dårlig stemning, frustrerede medarbejdere og stor udskiftning på redaktionen.«

Carsten Terp Beck-Nilsson
Ansat på Tænk og Tænk Penge i perioden 2001-2010 som blandt andet redaktionschef, der har siddet tæt på de ledelsesmæssige overvejelser. Desuden har han siddet på redaktionen i faste uger siden februar 2012 som freelancer. Han sammenfatter forløbet således:

»Redaktionen har bestået af yderst dedikerede mennesker, men den er blevet udsat for en række ledelsesmæssige svigt. Redaktionen er blevet smadret, det er der også mennesker, der er blevet. Jeg har gået lange ture med flere helt ødelagte kolleger. Tænk har en journalistisk og en samfundsmæssig arv at leve op til.«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen