7 bud og 7 dødssynder. Sådan får du det bedste og det værste op i fotografer. Her er en guide til journalister, redaktører og informationsmedarbejdere.
De 7 bud
Vejen til lyksalighed går, ifølge de gamle kirkefædre, gennem at leve et dydigt liv og undlade at synde. Det samme kan siges om vejen til bedre billeder. Her er et bud på, hvordan man får de bedste billeder ud af fotograferne efterfulgt af eksempler på, hvad man ikke skal gøre.
1. Hvad der er godt for fotografen, er godt for journalisten
For at kunne fortælle historien visuelt er fotografen nødt til at komme ud i det rigtige miljø.
»Hvis journalisten vil snakke med sangeren på en café, vil jeg hellere hjem til vedkommende eller i det studie, hvor han er ved at øve sig,« fortæller Niels Ahlmann Olesen fra Urban.
2. Brief ordentligt
Hvad er det for en historie, der skal fortælles? At blive briefet rigtigt er afgørende.
»Ofte er det mest hensigtsmæssigt, at journalisten allerede har været der og kender sin historie, som jeg helst også skal have læst. Det har den fordel, at fotograferingen er det primære og ikke noget, der lige skal overståes efter interviewet,« mener Hanne Loop, freelancefotograf på Sydsjælland.
3. Tid
Godt håndværk laves ikke på 10 minutter.
»At tage gode billeder kræver tid og penge,« siger HC Børner, fotograf på blandt andet Sydsjællandske Dagblade. »Det nytter ikke noget at komme ind på et plejehjem og begynde at fotografere med det samme. De gamle stivner, og det kommer der ikke gode billeder ud af. Du er nødt til at sidde lidt og glo.«
4. Plads til leg
Den kreative proces kører bedre, hvis fotografen ikke skal lægge bånd på sig selv fra begyndelsen.
»Der er ikke nogen regler, du skal bare fyre den af.« Den replik vil fotograf Jasper Carlberg gerne høre fra sine kunder før en opgave.
»Det værste, en billedredaktør kan gøre, er at låse sig fast på at ville have et bestemt billede, for situationen er jo aldrig, som man forestiller sig. I stedet kan redaktøren skabe en positiv stemning omkring det at fotografere ved at fortælle emnet, at billedsiden bliver prioriteret højt,« siger Jasper Carlberg.
5. Magt til fotografen
Hvorfor er det journalister, der engagerer fotografer?
»Det virker som en fuldstændig åbenlys fejl, at man ofte lader ikke-visuelle mennesker coache fotografer, hvorefter man giver resultatet videre til grafikere, som er visuelle,« siger Katinka Bukh, prisvindende grafiker og billedredaktør på Ud&Se.
»Her på Ud&Se er rækkefølgen, at redaktøren briefer mig om det journalistiske indhold i en artikel, hvorefter jeg vælger en fotograf, som egner sig til opgaven. Vi ping-ponger så, og ofte sætter jeg ham/hende i kontakt med journalisten. Hvis man fortæller fotografen i detaljer, hvad han /hun skal gøre, bliver resultatet til surt håndværk, og surt håndværk gider man ikke have i sit blad.«
6. Få fotografen med i ideudviklingen
Nogle historier er ikke særligt visuelle, mens andre vrimler med billedmuligheder.
»Derfor er det vigtigt at få fotografen ind meget tidligere i den redaktionelle proces, så man kan få øjnene op for, hvor de gode billeder findes,« siger Søren Skarby, freelancefotograf på fyn. Han kunne godt tænke sig, at beskeden »Hov, vi skal også have taget nogle billeder« blev lavet om til spørgsmålet: »Jeg skal lave noget om det her emne, har du nogen forslag?«
7. Respektér fotografens oplevelser
Undertiden kommer fotografen hjem med billeder, som fortæller en anden historie end journalistens.
»Det kunne være fint, hvis der var mere åbenhed over for, at det fotografiske produkt kan være lige så meningsbærende som ordene,« siger Tomas Bertelsen, freelancefotograf i København.
»Billeder kan antyde nogle ting, som er svære at sætte ord på, og sætte gang i følelser og tanker på en anden måde end det skriftlige sprog. Det værste er, hvis billeder bliver valgt udelukkende for at illustrere journalistens pointe. Se på billederne som billeder og ikke bare som en forlængelse af sproget.«
De 7 dødssynder
1. Journalisten snakker med den, der bliver fotograferet.
Det giver flakkende øjne og mangel på koncentration.
2. »Nu tror jeg også, det er nok.« Journalister, der giver offeret ret i, at fem tryk på knappen må være nok til at skabe et godt portræt.
3. Ingen feedback. Fotografer vil have feedback, selv om de bliver kede af kritikken. Ellers er der jo heller ingen mulighed for at forklare, hvad der gik galt.
4. Klassikeren: »Det er min fotograf.« Uf.
5. Når journalister vil styre, hvordan man fotograferer: »Vi skal lige have taget et billede foran skiltet.«
6. Journalister, der ringer i sidste sekund med historier, de har haft liggende i månedsvis.
7. »Tag nogle rigtig glade/livsbekræftende/anderledes billeder denne gang.« Om en generalforsamling i Sdr. Omme.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hvorfor er det aldrig fotografen, der har fundet en historie, som han/hun så tager en journalist med ud for at beskrive?