Lige under halvdelen af DJ's godt 14.000 medlemmer er under 40 år. Og jeg gætter på, at især den yngre del af medlemsskaren opfatter tanken om at blive så syg, at man mister evnen til at kunne arbejde, som meget, meget fjern. Der er derfor kun lidt forståelse for, at man skal bruge en del af sin pensionsopsparing til at forsikre sig mod sygdom.
Pension og pensionsforsikring er traditionelt set ikke blandt "hotte" debatemner. Alligevel var utilfredsheden omkring den obligatoriske gruppeforsikring, som DJ sammen med mediearbejdsgiverne tilbyder medlemmerne, en overgang så stor, at den faktisk blev det dominerende emne på forbundets seneste delegeretmøde i 2007.
Prisen på gruppeforsikringen var blevet så høj, at flere medlemmer og medlemsgrupper alvorligt overvejede, om det virkelig skal være en opgave for DJ at tvinge medlemmer ind i en gruppeforsikring. Det var primært prisen, der var i fokus.
Diskussionerne på delegeretmødet 2007 endte som bekendt med, at delegeretmødet ikke rokkede ved det fornuftige i at tilbyde medlemmerne en gruppeforsikring. Men forbundet blev pålagt at sørge for, at forsikringerne skal være væsentligt billigere, og at medlemmerne inden for sådan en obligatorisk ordning skal kunne vælge.
Derfor blev gruppeordningen, som vi kalder den, efter delegeretmødet sendt i udbud. Fra 1. januar 2008 kunne vi således tilbyde medlemmerne en ordning, der ikke bare var 33 procent billigere, men også så fleksibel, at den enkelte kunne vælge blandt forskellige forsikringer ud fra et individuelt behov. Og økonomien er så stabil, at prisen per 1. januar 2009 kunne sættes yderligere ned med 15 procent, så de fire standardforsikringer i ordningen nu koster næsten det halve af, hvad de gjorde i 2007.
Nu nærmer vi os endnu et delegeretmøde. Debatten omkring gruppeordningen er igen på det niveau, hvor den har været forud for de turbulente år op til det seneste delegeretmøde, nemlig lig nul. Jeg forventer da også, at emnet ikke vil dominere delegeretmødet, som det skete for nu snart to år siden.
Idyl og fint og godt, kunne man tænke. Medlemmerne har fået, hvad de blev stillet i udsigt: prisfald og mere fleksibilitet.
Så enkelt er det dog ikke. Vore egne undersøgelser viser, at alt for få medlemmer reelt har taget stilling til, om deres forsikringer er, som de skal være. En undersøgelse viser, at kun cirka hver femte har benyttet sig af muligheden for at vælge de forsikringer, der passer dem bedst. De øvrige 80 procent har præcis de samme forsikringer, som de havde før 1. januar 2008.
Det behøver der ikke være noget forkert i, men jeg tror desværre, at medlemmerne undlader at foretage et valg, fordi budskabet om at kunne vælge ganske enkelt ikke er slået godt nok igennem. Vore undersøgelser bekræfter, at vi fra DJ og Danica Pensions side skal gøre meget mere ud af at formidle de gode argumenter, der er for at foretage et valg.
Her er nogle af dem: Otte ud af 10 i gruppeordningen har forsikret sig med 125.000 kroner per år i tilfælde af, at man mister sin erhvervsevne. Det er 10.400 per måned før skat. Set i lyset af, at det gennemsnitlige DJ-medlem jf. den seneste lønstatistik har en indtægt på godt 38.000 kroner, bør alle selvfølgelig tjekke, om de er forsikret godt nok. Ordningen giver mulighed for at forsikre sig med op til cirka 23.000 kroner per måned.
Det kan selvfølgelig også ramme dig: Statistisk set får hver tredje lønmodtager brug for erstatning for tab af erhvervsevne i løbet af et arbejdsliv. Da DJ's medlemmer hverken er mere eller mindre udsatte end andre, gælder det også os!
Endelig: Det er gunstigt nu. De seneste prisnedsættelser kan et stykke hen ad vejen finansiere ændringer.
Der er derfor god grund til at se sine forsikringer efter i sømmene og tage kontakt med Danica Pension for at foretage det rette valg: Tæl til tre – tjek din forsikring! •