search

TÆKSTERNE HALDER!

Kvaliteten på undertekster i Danmark er dalende. Tv-kanalerne vader i tilbud fra firmaer, der vil tekste til discountpris. Men kvaliteten bliver derefter.

Kvaliteten på undertekster i Danmark er dalende. Tv-kanalerne vader i tilbud fra firmaer, der vil tekste til discountpris. Men kvaliteten bliver derefter.

Glasögon (briller) bliver til glasøjne. Briefcase (mappe) bliver til brevkasse. Stadig flere fejl finder vej til danske undertekster. Det er både alvorlige fejl – rent volapyk – og uheldige tastefejl, der når frem til de danske seeres tv-skærme.
Baggrunden for de alternative oversættelser er en ond cirkel. Tv-kanalerne får masser af tilbud fra firmaer, der vil tekste til discountpris.
Stationerne bruger så de billige tilbud til at holde prisen i bund over for de firmaer, som de normalt bruger. Men prisen på mælk stiger, og det gør billedmedieoversætternes – teksternes – løn ikke. Så for at teksterne skal kunne leve for deres løn, bliver korrekturlæsningen sparet væk. Hvilket i sidste ende gør, at fejlene har frit spil på de sorte tekstblokke.
"Hvordan kan tv-stationerne byde deres seere det skidt? Der burde være prestige i at vise gode undertekster," siger Kirstine Baloti, tekster og formand for Forenin-gen af Billedmedieoversættere.
"Det er underligt, at ledelserne på tv-stationerne ikke finder ud af, hvor irriterede folk bliver over dårlige tekster. Jeg tør næsten ikke sige ude i byen, hvad jeg laver, for alle folk har en mening om det," siger Kirstine Baloti.
De to største arbejdsgivere i Danmark, DR og TV 2, bruger de billige tilbud til at holde priserne nede.
"De tæppebombes jo med lave tilbud. Så truslen om, at de kan gå hen og bruge nogle andre, ligger der hele tiden. Selvom de ikke vil. Og det er deres undskyldning for at holde priserne nede," siger Mette Curdt, der er freelancetekster som de fleste andre i branchen. Meget få tekstere arbejder på kon-trakt. De har derfor ingen sikkerhed for at have arbejde i morgen.
Priserne pr. tekstblok ligger mellem 3 og 7 kroner. Hvis det går godt og hurtigt, kan man lave 50 tekster i timen. En tekst kan både være bare "Ja" eller "Flodheste kan løbe op til 30 kilometer i timen".

Svenske undersættelser
Den øgede konkurrence kommer blandt andet af, at alle og enhver kan blive tekster, bare man har udstyret. Og det er blevet billigere. For fem år siden kostede det 150.000 kroner at starte. Nu kan udstyret fås for 15.000.
"Når jeg ser tv, så har jeg det som en møbelsnedker i IKEA. For der er meget lort, og det ødelægger vores renommé," siger freelancetekster Niels Søndergaard.
Han begyndte selv at være tekster i 1983, fordi han mente, han kunne gøre det bedre selv. Mange nye begynder i bran-chen af nøjagtig samme grund.
Undertekster er det mest læste medie i Danmark. Derfor er Kirstine Baloti bange for, at de fejlfulde tekster har en dårlig indflydelse på det danske sprog, specielt oversættelser i børneprogrammer.
"Tit er dubbing til børneprogrammer fulde af amerikaniseringer. Hvis ikke vi passer på, så kan det gå ud over det danske sprog," siger hun.
Ib Lindberg, direktør for Dansk Video Tekst og tekster siden 1972, er ked af udviklingen i teksterne. Han ser for eksempel aldrig TvDanmark på grund af underteksterne.
"Jeg gider ikke se dem. For en uge siden så jeg så noget alligevel. På 25 minutter talte jeg over 30 fejl. Standarden er virkelig blevet sænket," siger han.
Endnu en grund til den dalende kvalitet er, at der er flere såkaldte "andenoversættelser"; oversættelser, hvor teksteren sidder med svenske undertekster og laver dem om til dansk. Men uden, at teksteren nogen sinde har set udsendelsen. Derfor bliver frukost (morgenmad) ofte til frokost. Fejl begået af den svenske tekster bemærkes heller ikke, da den danske oversætter aldrig hører originalsætningen.
På andenoversættelser er lønnen lavere, da der ikke er så meget arbejde med det, som med en "førsteoversættelse". Her er prisen ofte mellem 2 og 4 kroner pr. tekst.

Video og tv-kanaler
Ændringerne kom, da DRs monopol blev brudt, først af TV2 og senere af de andre dansksprogede kanaler som TV3 og TvDanmark.
"Dengang på DR var vi rige …" husker Ib Lindberg. Da han blev ansat på DR i 74, var lønnen exceptionelt høj, måske for høj, mener han.
Men også videoens indførelse i de danske hjem i starten af 80'erne var med til at skabe nye firmaer og dermed øge konkurrencen.
Foreningen af Billedmedie-oversættere peger på en fælles fagforening som løsning på problemerne. For som situationen er lige nu, er teksterne spredt over flere fagforbund. 59 tekstere er medlem i DJ, der er det forbund, der har flest, mens Akademikernes Centralorganisation og Erhvervssprogligt Forbund har næsten lige så mange.
"En fælles fagforening vil gøre os stærk i lønforhandlinger, så vi kan presse priserne op," siger Kirstine Baloti.
Den dalende kvalitet tog Foreningen af Billedmedieoversættere op til diskussion på et branchemøde den 28. november, hvor de inviterede arbejdsgiverne til debat.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen