UMODIGT. I sidste nummer af Journalisten havde redaktionen sat sig for at "granske de store tabuer" inden for dansk journalistik. Herligt, tænkte jeg, eftersom der er nok at tage fat på. Men jeg blev slemt skuffet. De grænskede tabuer hører til i den helt ufarlige ende: journalisters tilbageholdenhed med at fortælle om politikeres sygdomme, indtag af alkohol, eventuelle homoseksualitet og så videre.
Findes der ikke større tabuer inden for dansk journalistik? Selvfølgelig gør der det, men de adskiller sig fra ovenstående ved netop at være tabuer og ikke forhenværende tabuer. Bare et eksempel: Vi har i Danmark en fraktion af den internationale organisation, der kalder sig Antifascistisk Aktion eller AFA. Navnet er designet, så enhver kritik på forhånd er mistænkeliggjort og er desuden rent nysprog, idet organisationen netop optræder fascistisk, når den anvender vold mod alle, den ikke kan lide. Der er tale om en veludbygget organisation, der ikke kan undgå at give associa-tioner til 30'ernes Tyskland, hvor SA stod for lignende aktiviteter.
I dagens Danmark har vi altså stormtropper, der boykotter demokratiet ved at forhindre anderledes tænkende i at forsamles og give udtryk for deres synspunkter. Det er i den forbindelse ligegyldigt, hvem disse anderledes tænkende er, og hvad de står for. Vold og terror hører under ingen omstændigheder hjemme i et demokrati. Det burde derfor være oplagt for nogle af de gravende journalister at infiltrere det voldsforherligende miljø og udstille det som dét, det i virkeligheden er. Men gør de det? Nej. Stiller de kritiske spørgsmål? Nej. Man kan gisne om anledningen, men man kan ikke være i tvivl om, at der er tale om et tabu af de helt store. •
Frank Ulstrup, journalist
8 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg har netop ved en tilfældighed opdaget, at Markus Lund har skrevet følgende:
"Jeg vil gerne gøre opmærksom på at Kim Andersen formentlig er identisk med den rabiate Kim Møller Andersen fra www.uriasposten.net..."
Jeg er på ingen måde rabiat, har ikke skrevet indlægget, og hedder heller ikke Andersen til efternavn. For et par måneder siden, et halvt år efter Ulstrups læserbrev i Journalisten, blev jeg i øvrigt overfaldet af rabiate fra Antifascistisk Aktion (AFA).
Her lidt fra en kommentar Markus Lund, skrev på 180 Grader d. 22. april 2009...
Kirkeasyls pressegruppe har lavet en liste over gode journalister - og dårlige:
http://www.uriasposten.net/?p=8367
@Markus Lund
Vi kommer ikke uden om, at der er udviklet en fascistisk voldskultur, der som en slags stormtropper overfalder og truer demonstrationer og møder, som andre politiske grupperinger afholder. Og det er naturligvis i direkte modstrid med alle demokratiske spilleregler.
Jeg vil gerne gøre opmærksom på at Kim Andersen formentlig er identisk med den rabiate Kim Møller Andersen fra www.uriasposten.net - Danmarks mest læste højreradikale blog. I kan derfor med rette se stort på hans udtalelser. Det er kun folk politisk til højre for De Konservative som tillægger nutidens journalistik betegnelsen 'mediemarxisme'.
Hvis Hr. Andersen blot ville belejlige sig med at læse Jyllands-Posten, ville han lægge mærke til at den borgerlige journalistik lever i bedste velgående. Jeg selv fik ikke mit læserbrev (omskrevet version af debatindlæg - http://www.information.dk/202123#comment-159855) trykt, fordi det angiveligt var for kritisk imod politiet.
Og som århusianer har Kim vel også lagt mærke til, at JP Århus næppe omtaler en venstreorienteret demonstration i positive vendinger (udover 'det hele foregik fredeligt' - implicit henvisning til en potentiel balladefaktor der potentielt altid er til stede ved store sociale sammenkomster), hvis de da overhovedet omtales (ofte grundet deres beskedne størrelse). Eksempelvis omtaltes Kirkeasyls seneste fakkeloptog gennem Århus by i protest mod tvangsdeportationerne af 22 irakere med deltagelse af op imod 500 mennesker overhovedet ikke, mens Stiften.dk var de eneste til lige at nævne det kort på hjemmesiden.
Og hvorfor så ikke? Jo, fordi der hverken var optrak til konfrontation eller ballade af nogen art (bevares, kun enkelte festuge-deltagende DF'ere der råbte "få jer dog et liv!" og lignende tilråb), mens Giv Århus Smilet Tilbage-demoen den 11. oktober sidste år ryddede næsten alle sendeflader med storm to dage inden, da den tidligere KU'er, journalisten Mads Bonde Broberg, afslørede at AFA ville deltage grundet Antiracistisk Netværk Københavns telefonnummer til bustilmelding pegede hen på AFAs hotline, med det sørgelige resultat at 3 ud af 4 hovedtalere valgte at trække sig grundet det mediemæssige karaktermord som ville hvile på dem, såfremt de blev sat i bås med 'galningene fra Nørrebro'. HAN er om nogen en af de få journalister Kim Andersen efterspørger som 'tør' bryde 'tabuet' og har gentagne gange - særligt sidste år - forsøgt at koble Antiracistisk Netværk i Århus' arbejde sammen med byens autonome og dermed ødelægge deres image i månederne og ugerne op til manifestationen.
PS: At være 'radikal' er ikke nødvendigvis et negativt ladet ord. Venstreradikale bruger det eksempelvis om sig selv på en positiv måde, en venstreorienteret der 'søger mod ideologiens rødder', så at sige. Det er betegnelsen 'ekstremist' der er nedladende, og den bliver da brugt om begge fløje. Senest har enten Per Larsen eller Johan Reimann været ude at advare imod faren for 'tilrejsende (venstre)ekstremister' i forbindelse med klimatopmødet, så i forhold til Kims ensidige kritik må jeg konstatere at han med sine anklager tager grusomt fejl, når han indirekte holder hånden over nazisterne ved at sammenligne journalisternes dæmonisering af højreradikale med 'glorificeringen' af venstrefløjs'aktivisterne'.
@Jens Yde
Jeg drister mig lige at citérer dig; "Tabuer er (der) flere af. For eksempel afslører journalister ikke kollegernes anonyme kilder til gode historier. Det er simpelthen dårlig presseånd at offentlige (offentliggøre red.) pressens hemmelige kilder."
- citat slut.
Er pressen kun underlagt "den gode presseånd", og derudover fritaget for almen anstændighed og fornuft? Venstrefløjsfacsismen er som Frank Ulstrup bemærker, fuldstændigt fredet i ALLE medier uden undtagelser! Kunne det evt. bunde i at selvsamme moral faktisk gennemsyrer (og fordærver) de journalistiske kredse i al almindelighed, og forvrænger det samlede materielle udbud der udspy's fra pressens side? (Ledende spørgsmål, sorry)
Er det dårlig presseånd at fremstille pressens "hemmelige kilder" (Redox.dk) til offentligheden? Disse åbentlyst erklærede voldelige antidemokratiske elementer og disses hjælpere, der gennem deres arbejde direkte/indirekte medvirker til viderebringelse af persondata til den ekstreme venstrefløj. Samt den aktive underminering af demokratiet i egentlig forstand også at bemærke. I særdeleshed den voldsberedte gruppering, "anti fascistisk aktion" (AFA) - en institution hvis aktiviteter, den såkaldte "antifascistiske manifestation" Enhedslisten, (dennes politiske gren) fuldt ud er bevidste om.
Hvem der er "facsist" (den der mener det "forkerte" ) kan kun de definere. "Fascisten" kan derefter behandles med selvretfærdiggjort "fascisme" (voldsmonopolet) Göebbels sagde det blændende; "Jeg bestemmer hvem der er jøde!"
Er udeladt omtale af venstrefjølens systematiske vold/overfald, og intimideringer på linie med jeres "gode presseånd"? Eller er det bare ikke en god nok historie for jer?
Problemet med pressen er at den er underlagt de i tiden politiske magtforhold, mediemarxismen, med dennes tilhørende (rådne) diskurs. Et par eksempler;
"De unge" / "VenstrefløjsAKTIVISTER" (fascistoide Voldsforherligende antidemokratiske autonome) TABU!
HøjreEKSTREME / HøjreRADIKALE (alle der ligger til højre for socialdemokratiet, og hooligans, eller dem det nu kunne være belejeligt at stemplet i den gode historie's tjeneste)
Enhver der drister sig til at spørge er automatisk stigmaticeret værende "amoralsk", radikal, ekstremistisk eller "racistisk", for det er jo bekvemt, og let som en leg at trække det røde kort og køre videre på autopilot!
Ikke mærkværdigt at så mange fra den rådne presse synes at tæsk og hooliganisme er "god historie", så længe det er de "rigtige" der får tæsk. Hvornår slutter "den gode historie" og hvornår begynder "den virkelige"? Sandheden skal man høre fra 15årige varetægtsfængslede børn på bornholm (Talking about TABU!)
I journalister, der magtesløst er tjenere af den hyperreelle "sandhedstjeneste" vi alle skal fodres med dagligt (med tvangslicens), kan man ikke forvente meget fra. Journalisten er slave af det herskende paradigmes vilje, med dennes "virkelighed" som eneste sandhed. Hvornår bryder journalismen med denne trældom og den institutionaliserede tabu-trædemølle? hvem tør gribe bolden og stå FAST? Mit gæt er ingen af jer, da det også så legende let kunne koste jer jobbet!! PÅ dagen der sker noget, giver jeg omgang til hele danmarks presseforbund.. ;-D
Frank Ulstrup er en af MEGET få journalister der nogensinde har fortjent journalistisk hæder.. Hatten af for sand karaktér og principfasthed!
Det er magten over midlet (mediet), som besidder kontrol over diskursen. Diskursen er sprogets tekstur, som definerer spogets betydning og anvendelse - tankerne der formes af disse anvendelsesformer, der følgende afgør hvad der er sandt, en "god historie" - Hvad der er virkeligt (hyperreelt) og usandt - hvad der er tabu og hvad der ikke er..
Virkelighed og illusion går ikke godt i spænd, heller ikke for mainstream journalismen! Er det den rationelle virkelighed i forsøger at formidle, eller blot endnu en af jeres "gode historier" vi alle sammen er ved at brække os over. Vil i skrive om historien, så skriv i det mindste om den hele..
Semper Servans..
- Kim Andersen, (Blot en helt almindelig, harmløs, pisse sur dansker :-D)
Flere