search

Tabte idealer og sygelig loyalitet

De færreste journalister føler, at de i deres daglige arbejde lever op til egne idealer. Alligevel arbejder de mere, end de bliver betalt for, og de sætter arbejdet højere end deres eget helbred. Det viser resultater fra den hidtil mest omfattende undersøgelse af arbejdsforhold i journalistbranchen.

De færreste journalister føler, at de i deres daglige arbejde lever op til egne idealer. Alligevel arbejder de mere, end de bliver betalt for, og de sætter arbejdet højere end deres eget helbred. Det viser resultater fra den hidtil mest omfattende undersøgelse af arbejdsforhold i journalistbranchen.

DESILLUSION. Forestillingerne om demokratiets vagthund og den velresearchede, dagsordensættende journalistik kommer hurtigt til at lide et knæk, når hjulene i mediemøllen skal holdes i gang med lodder og trisser.
Journalister oplever et stort gab mellem deres egne idealer og så den virkelighed, de dagligt møder. Idealer som 'at levere et produkt af høj kvalitet' eller 'at videregive objektiv information' vægtes højt af journalister, men relativt få oplever, at det er det, de gør i det daglige arbejde.
Det viser undersøgelsen, som er lavet af en forskergruppe på baggrund af besvarede spørgsmål fra mere end 2.000 journalister. Det er forskere fra Syddansk Universitet og samfunds-analyseinstituttet CASA, der står bag undersøgelsen.
At høje idealer kan være et problem er overraskende i forhold til gængse teorier om emnet.
»Ifølge teorierne vil medarbejdere blive motiverede af at have idealer. Det gælder også for journalister, men det viser sig også, at når afstanden mellem ideal og virkelighed bliver for stor, så får det en direkte modsat effekt. Så rammer idealet som en boomerang,« fortæller Signe Pihl-Thingvad.
Hun er del af den forskergruppe, der i et samarbejde mellem Syddansk Universitet og samfunds-analyseinstituttet CASA har lavet spørgeskemaundersøgelsen blandt mere end 2.000 journalister.

DEN STORE AFSTAND mellem ideal og virkelighed bliver genkendt af tillidsfolk på arbejdspladserne.
»Sagt med et billede, så opfatter journalister selv, at de arbejder i håndværksslagteren, selv om de måske i virkeligheden arbejder i Netto,« siger Lene Sarup, tillidsrepræsentant på Fyens Stiftstidende.
I hendes øjne er det først og fremmest medarbejderne selv, der skruer ambitionerne i vejret og dermed gør det svært for sig selv.
»Ledelsen siger måske, at vi godt kan klare os med et ringere produkt. Men det har journalister enormt svært ved at acceptere. De bliver ved at stille samme høje krav til sig selv, selv om det gør dem super stressede,« siger Lene Sarup.
Klaus Henriksen har mange års erfaring i branchen både som underviser, leder og konsulent omkring ledelse og medarbejdertrivsel. Han nikker også genkendende til billedet af de uopnåede idealer.
»Når jeg møder nogle af de mange studerende, jeg har undervist på RUC, så er de ofte præget af en resignation og desillusion over, at journalist-arbejdet ikke var, som man havde forventet. Den dejligt naive tilgang til faget – at man skulle beskrive verden, for at gøre den til et bedre sted – har jo ikke så sindssygt meget med virkeligheden at gøre,« fortæller Klaus Henriksen.
Han oplever, at mange erkender, at idealerne ikke kan nås, og i stedet fører ambitionerne over på nogle mere realistiske målsætninger.
»Folk finder nogle andre måder at realisere deres lidenskab på. For eksempel at man er først med sin historie, at man kommer på forsiden eller får en god placering i mediet,« siger han.

JOURNALISTER ER MEGET DEDIKEREDE til deres arbejde, viser undersøgelsen. Nogle gange måske lidt for dedikerede.
I spørgeskemaet lyder et spørgsmål, om loyalitetsfølelsen er størst over for arbejdet eller ens eget helbred. Her svinger flertallets loyalitet over mod arbejdet. Problemet er bare, at de, som er mest ligeglade med eget helbred, også er mest syge.
»De, der er mest loyale og ansvarsfulde over for deres arbejde, har det ringere på en række områder. De har større problemer omkring psykisk velbefindende, søvnbesvær, stress og depressive symptomer, og de vurderer også selv deres helbredssituation som dårligere,« fortæller Anne Rytter Hansen, der er medarbejder ved undersøgelsen.
Den store dedikation omkring arbejdet kommer også til udtryk gennem arbejdstiden. Undersøgelsen viser, at det blandt journalister med normal arbejdstid er normen, at man arbejder mere, end man bliver betalt for. Ifølge Anne Rytter Hansen er de journalister, der er mere loyale over for arbejdet i forhold til eget helbred, oftest også dem med de længste arbejdsuger.
»Det med arbejdstiden genkender jeg i høj grad. Hvis man har en god historie, kører man jo ikke hjem, sådan er det bare. Det tror jeg igen handler om folks personlige ambitioner og om, at de synes, det er skidesjovt. Men man kunne godt bruge lidt flere ledere, der siger: Nu er det nok, gå hjem!« siger Lene Sarup.

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN er led i en stor analyse, CASA og SDU laver om det, de selv kalder 'nyheds-branchen'. Når de har kastet sig over dette område, skyldes det, at det er et godt eksempel på en arbejdsform, der vinder mere og mere indpas i vores samfund, nemlig 'det grænseløse arbejde'. I modsætning til traditionelt lønarbejde, hvor opgaver og arbejdstider er tydeligt defineret, så skal 'den grænseløse arbejder' selv bestemme, hvad han laver, hvordan og hvornår.
»Blandt forskere er der både fortalere og modstandere af grænseløst arbejde. Nogle mener, at medarbejdere bliver frigjorte og dermed mere engagerede. Andre peger på, at man slet ikke er så frigjorte, for i stedet for at presset kommer fra ledelsen, kommer det fra en selv, og det pres er meget større,« fortæller Signe Pihl-Thingvad.
Klaus Henriksen er helt enig i, at det journalistiske arbejde i dag rummer en markant dobbelthed.
»Da jeg kom ind i branchen for 15 år siden, var den proppet med rigide regler. Hvis man tog initiativer og blev sent om aftenen, blev det oplevet som farligt af de ældre medarbejdere. Det har ændret sig enormt meget, hvilket har forløst en masse talent. Det uheldige er, at hvis man vil være med i første række, både som leder og journalist, så er det en kæmpestor udfordring at have et andet liv ved siden af arbejdet. Og der bliver familien næsten altid tabere,« siger han.

Resultaterne fra CASA og SDUs undersøgelse bliver fremlagt af forskergruppen på DJs Fagfestival søndag den 9. november klokken 12.


DEN STORE UNDERSØGELSE

Projektet har til formål at undersøge nyhedsarbejderes arbejds-miljø, sociale forhold og helbred. Der er blevet udsendt 4.145 spørgeskemaer til medlemmer af DJ, og heraf har 2201 svaret – hvilket indikerer en naturlig frasortering af DJ-medlemmer, der ikke ser sig selv som 'nyhedsarbejdere'.

Spørgeskemaundersøgelsen er foreløbige resultater fra den samlede undersøgelse, og de vil blive fulgt op af dybere, kvalitative case-studier på udvalgte arbejds-pladser. Hele undersøgelsen vil blive præsenteret i sin helhed i en bog, der udkommer omkring marts.

Læs desuden hvad Ekstra Bladet gør for at imødegå problemer med stress og mistrivsel blandt medarbejderne.

Læs også hvad Nordjyske Medier gør for i forhold til de samme problemer.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen