search

Tabte du tråden? Fire ting, du skal vide om DJ’s valgkamp

Har du svært ved at følge med i Journalistens dækning af valgkampen i DJ? Så er du ikke den eneste, for forbundets demokrati er komplekst – dét er de aktuelle debatter også. Her er en intro til begge dele

Valgkampen er i fuld gang i Dansk Journalistforbund (DJ).

Kandidaterne gør sig klar til delegeretmødet, der finder sted 28.-29. april i Kolding. Mødet er vigtigt, fordi det er forbundets øverste myndighed. Det er her, de store linjer bliver lagt. Hovedbestyrelsen er på valg, og nye strategier skal vedtages. 

Journalisten bringer artikel efter artikel før og efter mødet.

Men det kan være svært at følge med, hvis ikke man er inde i stoffet på forhånd.

Her er et overblik til dig, der er nybegynder, og som gerne vil forstå forbundets demokrati og de aktuelle debatter.

1. Sådan hænger DJ’s demokrati sammen 

Det første, man skal vide om Dansk Journalistforbund, er, at vigtige beslutninger bliver truffet ved afstemning – og med hjemmel i forbundets vedtægter, som du finder her.

Demokratiet har flere lag. Her er de vigtigste af dem:

Delegeretmødet er forbundets øverste myndighed. Det finder sted hvert andet år – næste gang er 28.-29. april i Kolding. Her mødes flere hundrede delegerede, som forbundets godt 18.500 medlemmer har valgt på deres arbejdspladser, i specialgrupper og i geografiske kredse. På mødet stemmes om nye strategier, større forslag og vedtægtsændringer, og så er forbundets hovedbestyrelse på valg. Journalisten bringer i disse uger en interview-serie med kandidaterne. 

Hovedbestyrelsen – der altså vælges på delegeretmødet – er forbundets politiske ledelse mellem delegeretmøderne. Den består af 15 medlemmer, herunder formanden og næstformanden. De træffer løbende store beslutninger. Det sker ved afstemning og inden for de rammer, som delegeretmødet har vedtaget. Formanden og næstformanden får løn. Det gør de 13 øvrige medlemmer af hovedbestyrelsen ikke, men de kan modtage kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Du kan se hovedbestyrelsens forretningsorden her.

Forretningsudvalget holder øje med forbundets udvikling mellem hovedbestyrelsesmøderne. For eksempel holder udvalget øje med økonomien. Udvalget nedsættes af hovedbestyrelsen og består af formanden, næstformanden og tre yderligere medlemmer af hovedbestyrelsen, der modtager honorar for arbejdet. Forbundets direktør er traditionelt sekretær for udvalget.

Formandskabet fungerer som den daglige, politiske ledelse. Både formanden og næstformanden er fuldtidsansat og har deres dagligdag i forbundets lokaler på Gammel Strand i København. En af formandskabets vigtigste funktioner er at fungere som forbundets ansigt udadtil – det vil sige over for pressen, politikerne og så videre. 

Forbundets bagland er et kludetæppe af medarbejderforeninger, geografiske kredse, og specialgrupper. Det er her, de delegerede bliver valgt. Medarbejderforeningerne organiserer medlemmerne på de enkelte arbejdspladser. Specialgrupperne organiserer medlemmer fra bestemte grene af branchen. Og kredsene organiserer medlemmerne ud fra geografi. Det er meget komplekst – derfor vil vi ikke gå mere ind i det her. På det kommende delegeretmøde bliver der da også stillet forslag om at forenkle strukturen. Du kan se den nuværende struktur beskrevet her.

 

2. DJ er langtfra så homogent, som det har været

Som navnet ’Dansk Journalistforbund’ antyder, kom forbundet til verden i 1961 for at varetage journalisters og andre mediefolks interesser. Men siden dengang har sammensætningen af medlemmerne ændret sig. Det illustreres af en opgørelse fra arbejdsgruppen Fremtidens Forbund, der i januar fremlagde en række anbefalinger til forbundet.

Forbundet havde i 1961 godt 700 medlemmer, oplyser arbejdsgruppen. Alle var journalister eller på anden vis indholdsleverandører til medierne. Der var ingen kommunikatører.

I 1995 rundede forbundet godt 7.700 medlemmer, inklusive pensionister og studerende. Cirka 14 procent var kommunikatører.

I 2015 var forbundet vokset til 17.700 medlemmer, inklusive pensionister og studerende. Cirka 21 procent var kommunikatører.

Og forbundet skal blive endnu bedre til at rumme og tiltrække kommunikatører. Det er der bred enighed om blandt de kandidater, Journalisten har interviewet op til det kommende delegeretmøde. Der er forskellige bud på, hvordan det kan lade sig gøre. Et af dem er at give forbundet et nyt navn, der omfavner kommunikatørerne. 

Til det kommende delegeretmøde er der fremsat forslag om at starte en proces, der skal føre til, at forbundet får et navn, der er mere ”inkluderende i forhold til de mange fagligheder, DJ allerede organiserer og gerne vil organisere fremadrettet”.

 

3. Forbundet er udfordret – fordi brancherne er i opbrud

DJ befinder sig i en brydningstid. Det er der flere grunde til. En af dem er, at flere og flere medlemmer er freelancere og selvstændige. 

Forbundet kan ikke oplyse, præcis hvor mange af dets medlemmer der er freelancere og selvstændige. For den slags viden kan ikke hentes ud af forbundets medlemskartotek. Men det forventes at være omtrent en fjerdedel.

Freelance-området vokser støt, ifølge forskellige indikatorer. En dem er Slots- og Kulturstyrelsens rapport-serie ’Mediernes udvikling i Danmark 2016’. I delrapporten 'Brancheøkonomi og beskæftigelse 2016' kan man læse, at antallet af danske freelancejournalister – ifølge styrelsens vurdering – steg med 42 procent fra 2011 til 2014.

Og i marts fremlagde Fagenes Fremtid – en arbejdsgruppe i DJ-regi – fire rapporter, der afdækker en række tendenser i medie- og kommunikationsbranchen.

”Udviklingen vil skabe et job- og arbejdsmarked, der er langt mere fleksibelt og frit, langt mere omskifteligt og langt mere usikkert for lønmodtagerne,” skriver gruppen i en af rapporterne og fortsætter:

”Det fleksible arbejdsmarked vil efter alt at dømme blive særligt mærkbart for professionelle inden for medier og kommunikation."

Derfor er der bred enighed blandt kandidaterne til den kommende hovedbestyrelse om, at forbundet skal gøre mere for freelancere. For eksempel har DJ-formand Lars Werge som mærkesag, at efteruddannelses-området skal løftes, især for freelancere. 

Til det kommende delegeretmøde bliver der også fremsat et forslag om en ny, bredspektret freelance-strategi.

Samtidig er medie- og kommunikationsbranchen ramt af store teknologiske omvæltninger. Google og Facebook har sat sig tungt på det digitale annoncemarked. Skriverobotter er begyndt ved at vinde indpas i journalistfaget. Fotografer er udfordret af, at alle pludselig kan tage billeder med deres smartphones. Og der er mange andre eksempler.

Det er den slags tendenser, Fagenes Fremtid-gruppen har afdækket. Og flere kandidater til den kommende hovedbestyrelse ser gruppens afdækning som et vigtigt fundament for forbundet i den kommende tid.

 

4. Store beslutninger er på dagsordenen

Til det kommende delegeretmøde er en lang række forslag på dagsordenen. Du kan læse den fulde dagsorden her. Nogle forslag tager form som bredspektrede strategier. Andre er mere enkle. Her er et par eksempler:

Ny freelance-strategi

En enig hovedbestyrelse foreslår en ny freelance-strategi, der skal fungere som ”et modtræk mod prekarisering”. Blandt hovedpunkterne er, at forbundet skal arbejde for et bedre socialt sikkerhedsnet til freelancere. Og for at ændre konkurrencelovgivningen, så det ikke længere vil være ulovligt for enkeltmandsvirksomheder at koordinere priser med hinanden.

Højere startløn

De to journalister Simon Freiesleben og Sebastian Risbøl Jacobsen – hvoraf sidstnævnte er ny kandidat til hovedbestyrelsen – har fået 14 medlemmer af hovedbestyrelsen til at stille sig bag et forslag om at kæmpe for højere startløn. Startlønnen er – i kroner og øre – stort set den samme, som den var i 2007, pointeres der i forslaget. ”Derfor foreslår vi, at DJ de næste to år specifikt skal arbejde for at sikre højere startløn under overenskomstforhandlingerne,” står der. 

Strukturforenkling

Flere forslag vil forenkle forbundets demokratiske struktur. For eksempel stilles der forslag om at fjerne valg af delegerede fra forbundets geografiske kredse, så det fremover kun sker i medarbejderforeninger og specialgrupper.

Har vi fået dig på krogen? Så følg med på Journalisten.dk. Vi samler løbende dækningen på denne side.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen