Mange aviser i Norge og Sverige skifter fra det store broadsheetformat til tabloid, mens de danske tøver med hamskiftet. Morgenaviserne vil ikke ligne en formiddagsavis eller et gratis distriktsblad, men enkelte provinsaviser går tabloidvejen.

Tabloidbølgen ruller både i Sverige og Norge. Flere lokale og landsdækkende aviser har inden for et par år skippet det store broadsheetformat og er skiftet til samme størrelse som B.T. og Ekstra Bladet. I Sverige er det mest kendte eksempel Dagens Nyheter, der skiftede i januar, mens det i Norge blandt andet er A-Pressens største avis, Romerikes Blad, der skiftede i 2002. Også mange lokalaviser skifter til det mindre format.

Baggrunden, for at aviserne krymper, er dels, at mange læserundersøgelser viser et ønske om et format, der giver mindre risiko for at genere sidemanden i bussen, dels at annonceindtægterne er faldet. På nogle aviser har ledelsen frygtet at tabe millioner, fordi en avis i tabloid ikke kan tage samme pris for helsidesannoncer som en avis i broad-sheet. Men antallet af annoncører, der køber helsidesannoncer er faldet, og derfor er flere aviser blevet positive over for at skifte format.

Enkelte, for eksempel Göteborgsposten og Sydsvenska Dagbladet, har dog bevaret nogle sektioner i broadsheet for at holde på de annoncører, der ikke er begejstrede for at se deres annoncer i halv størrelse på en tabloidside.
De små sider betyder til gengæld flere sider i avisen, og det er en fordel for annoncørerne.

"På grund af tabloidformatet kan vi tilbyde flere af de attraktive højresider, og for redaktionen er det blevet nemmere at prioritere stoffet på siderne," siger Leif Kristensen, der er chefredaktør på Morsø Folkeblad. Avisen skiftede til tabloid i 1997.

Lolland-Falsters Folketidende er en anden dansk avis, der vover at droppe broadsheetformatet. Fra den 12. maj udkommer avisen i tabloid. Da de første prøveeksemplarer var trykt, præsenterede avisen resultatet for nogle af læserne i fokusgrupper.

"Langt de fleste synes, det er en god ide, blandt andet fordi siderne bliver mere overskuelige. Vi har ikke så mange annoncører, der køber en hel side, så det betyder ikke så meget for os økonomisk. For eksempel ejendomsmæglere har et vist antal boliger til salg, og vi forventer, at de køber to sider i stedet for den ene, som de plejer," siger chefredaktør Bo Bischoff.

For de landsdækkende dagblade er det mere problematisk at skifte format. Problemet er, at der er hele to spinatbede at jokke i.

"Formatet er det vigtigste designparameter, og i Danmark er der to yderligheder, som dagbladene for guds skyld vil adskille sig fra. Det ene er formiddagsbladene, det andet er gratis distriktsaviser," siger Ole Munk, der er grafisk designer og har været med til at omlægge flere aviser til tabloid i Sverige og Norge. Dér er ikke samme tradition for gratis distriktsaviser, og derfor skal aviserne kun forholde sig til den ene yderlighed, hvis de vil skifte til tabloid. De aviser, Ole Munk har været med til at omlægge, har ikke oplevet voldsomme ændringer i antal abonnenter eller annoncører. Alligevel tror avisdesigneren på, at tabloidbølgen vil komme til Danmark.

"MetroXpress og Urban har ændret folks opfattelse af, hvad en tabloidavis kan være. En avis kan virke seriøs, selv om den er i tabloidformat. I 2003 tror jeg, vi vil se flere, der skifter," siger Ole Munk. Han har kendskab til flere dagblade, der overvejer at skifte format.

På de landsdækkende morgenaviser er der, officielt, in-gen konkrete planer om at skifte format. For aviserne i Orkla-koncernen er overvejelser om tabloidformat en del af strategiplanen for 2003-2005, men på Berlingske Tidende er chefredaktøren ikke afklaret med, om han synes, det er en god ide at skifte format.

"Man kan ikke udelukke, at læserne vil forbinde Berlingske med en anden type avis, hvis vi udkommer i tabloidformat, men vi har for eksempel fået positiv respons på det nye businesstillæg, som er i tabloid," siger Niels Lunde.

Avisen er i øjeblikket i gang med projektet "Tættere på læserne", som foreløbig går ud på at di-skutere indholdet i avisen, men fra august kommer avisens udseende på programmet.

"Jeg har selv arbejdet i tabloidformat på Det Fri Aktuelt og havde det fint med det, men der er fordele med hensyn til æstetik i broadsheet," siger Niels Lunde.

Fordelene ved at have mere plads at boltre sig på er Ole Munk enig i, men han mener ikke, dagbladene bruger de muligheder, der er i et broad-sheetformat.

"På dagbladene er der ikke tid til at være kreativ, og des-uden er redaktionssekretærerne ikke grafisk uddannede, så de tænker ikke kreativt. Kun Politiken, der er et klart eksempel på, at man arbejder med kreativt layout," siger Ole Munk, der selv har arbejdet for Politiken.

Der har chefredaktør Tøger Seidenfaden også hørt rygter om, at flere danske aviser overvejer at gå til tabloid, men kan ikke få øje på pointen i at skifte formatet på et gammelt dagblad.

"Man risikerer at provokere læserne. Ingen har så stærkt et brand, at det ikke er farligt at skifte. Man kan overveje det, hvis det går virkelig godt for avisen, og man derfor kan lave en offensiv satsning. Men for Politiken og Berlingske gælder det jo også, at de skal adskille sig fra Ekstra Bladet og B.T.," siger Seidenfaden.

Også på Information og Jyllands-Posten afviser redaktørerne, at der er ændringer på vej.

"Vi overvejer jævnligt avisens indhold og udseende, men der er ikke noget konkret," siger Informations chefredaktør David Trads, mens Jyllands-Postens Carsten Juste kalder det at skifte til tabloid for "seriøse avisers sidste krampetrækninger," uden at han på stående fod kan nævne et eksempel.