search

Tabloidavis starter voldsom priskrig

Den legendariske tabloidavis The Sun skærer nu en tredjedel af løssalgsprisen i London. Avisen koster nu blot 20 pence - svarende til knap 1,70 kroner -  hvilket gør den til den billigeste nationale avis i den britiske hovedstad sammen med the Daily Star.

Den legendariske tabloidavis The Sun skærer nu en tredjedel af løssalgsprisen i London. Avisen koster nu blot 20 pence – svarende til knap 1,70 kroner –  hvilket gør den til den billigeste nationale avis i den britiske hovedstad sammen med the Daily Star.

De britiske tabloidaviser er sandsynligvis på vej ud i en større priskrig.

Murdoch-avisen The Sun har således netop sat prisen ned i hovedstadsområdet fra 30 pence til 20 pence på alle hverdage. Og med pundets lave kurs lige nu svarer det til en løssalgspris på blot 1,67 kroner for The Sun.

Lørdagsudgaven forbliver dog noget dyrere – 60 pence – lige godt 5 kroner. 

Ifølge The Guardian indebærer prisnedsættelsen sandsynligvis en større priskrig blandt de britiske tabloidaviser.

The Sun og the Daily Star er nu de billigste tabloidaviser i London, mens the Daily Mirror i januar satte prisen op med 5 pence til 45 pence.

Andre tabloidtitler sælges for mellem 40 og 50 pence. 

The Sun valgte allerede for ni måneder siden at sætte prisen på de nationale udgaver af avisen ned til 30 pence. Og branchekilder forventer nu, at både den billigere nationale pris og slagtilbuddet i London-området vil indebære et voldsomt salgsboost til The Sun.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen