search

Tabloid for læsernes skyld

Der var engang, hvor tabloid-formatet blev forbundet med noget useriøst. Sådan er det ikke længere. Tabloid-bølgen ruller over hele verden. Nu kommer turen til Danmark.

Der var engang, hvor tabloid-formatet blev forbundet med noget useriøst. Sådan er det ikke længere. Tabloid-bølgen ruller over hele verden. Nu kommer turen til Danmark.

KOMPAKT. The Times, Het Parool, Smålandsposten, Lolland-Falsters Folketidende, Sydsvenska Dagbladet, The Independent.

Man kunne blive ved. Listen over nationale og lokale broadsheet-aviser, der vælger at gå ned i størrelse, er alenlang.

På den anden side af Øresund skifter 14 broad-sheet-aviser til tabloid-størrelse i disse måneder. Det går stærkt. Og den seneste opgørelse viser, at Sverige nu har 81 tabloid-aviser og kun 12 broadsheet-aviser.

Tempoet herhjemme er noget anderledes. Information skrumpede til tabloid i november – eller 'kompakt', som avisen kalder det. Men ellers er det stadig kun tre lokalaviser, der har taget springet. Lolland-Falsters Folketidende, Morsø Folkeblad og Helsingør Dagblad – sidstnævnte helt tilbage i 1979.

Den 5. april gik JydskeVestkysten ned i tabloid. Og det vil få formateringsbølgen til at rulle herhjemme, forudser flere.

»Det er min klare fornemmelse, at mange danske aviser har blikket rettet mod JydskeVestkysten for at se, hvordan det går,« siger Peter From Jacobsen, der er fagmedarbejder for udviklingen i de trykte medier på Center for Journalistik og Efteruddannelse (CFJE).

Peter From Jacobsen rejser rundt som ekstern konsulent for danske aviser og er blandt andet med til at hjælpe JydskeVestkysten med at blive mindre. Han betragter overgangen til tabloid som indlysende i en tid med oplagskrise over det meste af verden.

»Aviserne ændrer format, fordi læserne ønsker det. Så enkelt er det egentlig. Læserne har i mange år sagt, at de vil have mindre aviser. Jeg ser tabloidbølgen som et tegn på, at aviserne er begyndt at lytte til læserne,« siger Peter From Jacobsen.

Den betragtning er avisdesignerne enige i.

»Ud fra et læsersynspunkt er det godt, at aviserne bliver mindre. Alt andet lige burde tabloid-formatet skabe større overskuelighed. Forvirringsmulighederne er ikke så store,« siger Niels Heie, der er underviser, forsker og konsulent på Den Grafiske Højskole.

»Den væsentligste forklaring er håndterbarheden,« siger Danmarks vel nok mest kendte avis-designer, Ole Munk, der også peger på en anden grund til, at aviser over hele verden bliver mindre:

»Tabloid appellerer til et yngre publikum. Eller man kan sige det omvendt: Broadsheet signalerer noget antikveret,« siger Ole Munk, der på det seneste har været med til at omdanne en række svenske og norske aviser fra broadsheet til tabloid.

Avisdesigneren mener, at især tynde lokalaviser vinder meget ved at blive mindre.

»Det bliver et mere troværdigt produkt, fordi det får mere volumen. En lille, tynd lokalavis på 20 sider bliver lige pludselig 40 sider. Vi ved, at læserne bruger mere tid på to tabloid-sider end på en broadsheet-side, derfor giver det en oplevelse af forøget læseudbytte,« mener Ole Munk.

En tabloid-side er nøjagtigt halvt så stor som en broadsheet-side. Og det kan betyde større krav til journalister, fotografer og layoutere.

»Man har kun halvt så stor en stue at møblere. Det betyder, at man skal være mere kritisk med, hvilke møbler man køber, og hvor man stiller dem henne. Samtidig er der ikke lige så mange variationsmuligheder,« forklarer Ole Munk.

»Der er mindre marginaler,« siger Sydsvenskans formchef, Benjamin Peetre, samstemmende.

Han er hovedmanden bag Malmø-avisens nye størrelse.

»Dengang vi var i broadsheet, gjorde det ikke så meget, om en artikel blev lidt kortere eller længere. Det gik altid at få lidt mere ind på siden. På en tabloid-side gør det en meget stor forskel, hvis teksten er lidt længere.«

Den slags er de godt klar over på JydskeVestkysten, og derfor er det forbudt at skrive nyhedsartikler på mere end 60 linjer i den nye avis. Tidligere var grænsen 80 linjer og blev tit overskredet.

»Store tekstklumper kan dræbe en tabloidside. Men den vigtigste årsag til, at vi siger højst 60 linjer, er, at ret få historier bliver læst til ende. Derfor vil vi dele stoffet op i flere enheder,« siger journalistisk chefredaktør Peter Orry, der har været kaptajn på omlægningen af avisen.

Arbejdet med den nye avis begyndte for et års tid siden og indebærer blandt andet et stort efteruddannelsesprojekt for samtlige medarbejdere. Nyhedsartiklerne skal nemlig ikke bare være kortere, de skal også vinkles anderledes.

JydskeVestkystens erklærede målsætning er at få fat i de yngre læsere mellem 25 og 39 år. Især kvinderne. Derfor håber avisen, at den med et mindre format og flere bløde emner kan børste støvet af sig.

»Læserne beskriver avisen som en mand lige omkring efterlønsalderen,« fortæller Peter Orry.

»Han kører i en fornuftig japansk mellemklassebil. Han spiller badminton og går til folkedans. Hvis det skal være helt vildt, så er det squaredance og linedans.«

Peter Orry småklukker. Men ikke ret længe.

»Det er jo ikke så godt.«

Spørgsmålet er så, om de sønder- og vestjyske læsere vil have den nye tabloid-version – og hvad med annoncerne? Hvis en helsidesannonce kun indbringer halvt så meget, hvad kommer det så til at betyde for annonceindtægterne? Det er den slags spørgsmål, der har afholdt danske avischefer fra at gøre deres aviser mindre.

Men erfaringer fra udlandet viser, at der ikke er noget at frygte. Sådan blev det i hvert fald fremlagt på konferencen 'Format Change Summit', der fandt sted i London i slutningen af februar og var arrangeret af den internationale avissalgs-organisation INMA.

Den engelske avis The Independent er en af de aviser, der bliver hevet frem i den slags sammenhænge. I 2003 gik avisen fra broadsheet til både at udkomme i tabloid og broadsheet. Året efter droppede man broadsheet-versionen og udkom alene i tabloid. Oplagsgevinst: 15 procent. Ganske imponerende i en tid, hvor aviser i den vestlige verden oplever en dramatisk oplagsnedgang.

Information herhjemme beretter om en svag oplagsstigning efter omlægningen. En stigning, der dog begyndte allerede for et år siden. Lolland-Falsters Folketidende må med beklagelse konstatere, at den årlige nedgang på to-tre procent fortsætter – »selv om vi laver en bedre avis end nogensinde,« siger chefredaktøren.

Den norske konsulent og medieforsker Erik Wilberg, som i 20 år har rådgivet norske og svenske avischefer, sammenfatter de norske erfaringer med at omlægge fra broadsheet til tabloid således:

»Nogle aviser stiger i oplag, andre falder. Til gengæld stiger antallet af læsere,« siger Erik Wilberg.

Han siger samtidig, at han »ikke kan spore noget annoncetab«. Ud af de 160 norske aviser er der kun en håndfuld broadsheet tilbage i dag, og mediekonsulenten Wilberg gætter på, at det er helt slut med det store broadsheet-format om et år eller to.

Argumenterne mod 'tabloidisering' står altså for fald, og den danske avisdesigner Ole Munk tror da også, at samtlige danske broadsheet-aviser vil omlægge til tabloid.

»Vi er temmelig sløve i Danmark, så mon ikke det er sket om ti år,« siger Ole Munk, der skynder sig at tilføje, at han ikke håber, at alle aviser hopper med på tabloid-bølgen.

»Størrelsen er et vigtigt særpræg, så jeg vil da ønske, at nogle enkelte aviser vil fastholde og rendyrke broadsheet-formatet,« siger Ole Munk.

En populær A4-avis

MICRO. Den schweiziske avis Le Matin kom for tre år siden i selskab med verdens mindste aviser. Fra at være lidt større end tabloid fik avisen samme størrelse som et A4-papir plus en centimeter i alle sider. 'Micro' kaldes det.

Den utraditionelle omlægning har været en ubetinget succes.

»Læserne forstod pointen med det samme. Uden at gøre det store ved indholdet gik vi fra 65.000 til 70.000 læsere det første år. Det er mange,« siger chefredaktør Peter Rothenbuehler.

Oplaget er stadig stigende, og efter et fald i annonceindtægterne i starten er annoncesalget nu også stigende.

Chefredaktøren på Lausanne-avisen forklarer, at formatet blev ændret i forbindelse med, at avisen gik fra at være en lokal avis i Lausanne til at dække hele den fransktalende del af Schweiz. Men den egentlig årsag til omlægningen var, at læserne ønskede en lille avis. Især de unge.

»Læserne har et problem med størrelsen. På caféer og i taxier var berliner-formatet (størrelsen mellem tabloid og broadsheet, red.) for stort. Det har de sagt i mange år. Problemet er, at vores journalister kan lide at skrive lange artikler, mens læserne vil have små artikler,« siger Peter Rothenbuehler.

Le Matin er en populær-avis med meget sport og historier om kendte, men også med en del internationalt stof. Indholdet er stadig det samme. Men det har alligevel haft nogle konsekvenser at gå ned i A4-størrelse.

»I det her format koncentrerer du som regel hvert opslag om én historie. Der skal ikke være nogen forvirrende elementer. Du kan ikke blande en sjov historie med et flystyrt. Det tog det første år at lære.«

Ifølge Peter Rothenbuehler har avisen hele tiden frygtet, hvornår konkurrenterne kopierede Le Matin. Det er ikke sket endnu.

»Og det er vi rigtig glade for,« siger chefen hos Le Matin, som afviser, at avisen kan blive endnu mindre.

»Micro er allerede småt.«

Én gang om året bliver Le Matin dog endnu mindre. Under den kendte Montreux Jazz
Festival udgiver avisen et 'pocket-tillæg'.

»Tillægget plejede at have samme størrelse som avisen. Men læserne klagede over, at de ikke kunne have avisen med til koncerterne. Så nu er vi gået ned i micro-micro-format. Det er de glade for.«

Sjællandske Medier bliver næste

FORMATSKIFT. »Det er jo fremtiden, og vi vil ikke være fodslæbende.«

Søren Baumann, ansvarshavende chefredaktør på Sjællandske Medier, lader ikke til at være i tvivl om, at han gør det rigtige, når Sjællands Tidende og Næstved Tidende til efteråret 2005 bliver aviser i tabloid-format.

Det er samtidig planen at ændre i udgavestrukturen, så alle dagblade under Sjællandske Medier får samme titel, og udgaverne kommer til at passe til de nye kommuner.

På spørgsmålet om, hvorfor aviserne skal udgives i tabloid, svarer Søren Baumann:

»Det er det, læserne vil ha'.«

Chefredaktøren er desuden overbevist om, at det er nødvendigt at skifte format for at få fat i den yngre generation.

Kompakt – ikke tabloid

BEGREB. I takt med at seriøse morgenaviser omlægger til tabloid-format, vinder ordet 'kompakt' indpas. Begrebet tabloid har nemlig en lidt for sensationspræget klang i mange chefredaktørers ører.

»Tabloid er ikke bare en størrelse, men mere en tankegang. Derfor er det blevet lidt af en kæphest for os at bruge begrebet 'kompakt' om den nye avis. Det synes jeg også er mere rigtigt,« siger Henrik Bo Nielsen, der er administrerende direktør på Dagbladet Information.

Også JydskeVestkysten bruger ligesom mange udenlandske aviser ordet 'kompakt' om det nye format.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen