Færre hænder om mere arbejde. Sådan er virkeligheden i nyhedsproduktionen på mange af landets aviser, viser sammenligninger af tallene i Dansk Journalistforbunds (DJ) årlige lønstatistik. Samlet for alle landets aviser er der forsvundet godt 500 DJ-stillinger i nyhedsproduktionen i perioden 2007-2014.
På tabloidaviserne BT og Ekstra Bladet har man også oplevet tendensen. Sammenligningen af tallene, der er foretaget af medieforsker Erik Nordahl Svendsen, viser, at der i perioden 2007–2014 er blevet henholdsvis 27 og 36 færre stillinger i nyhedsproduktionen på de to aviser.
Der er tale om faste stillinger i mediernes nyhedsmuskel – altså journalister, fotografer, tegnere, redaktionssekretærer og layoutere, som alle bidrager til nyhedsstrømmen, og som alle er medlemmer af DJ. Freelancere tæller ikke med i statistikken.
Det koster historier
Og ikke nok med, at der er færre hænder. Der er også mere arbejde.
»Samtidig med at vi er blevet færre folk, har vi fået flere platforme. Det vil sige, at vi er færre, der skal producere til flere steder. Det betyder, at der som journalist ikke er råd til de dage, hvor man ikke producerer,« siger Anders Stoffer, tillidsmand på Ekstra Bladet.
Det betyder, at der kan gå mere samlebånd i nyhedsflowet.
»Førhen kunne man tage chancen på en historie, men nu er ressourcerne så udfordrede, at folk ikke kommer så meget ud som tidligere. Der er mindre tid til kildepleje, og det koster selvfølgelig historier,« fortæller Anders Stoffer.
Ekstra Bladet har i dag færre layoutere og dermed mere arbejde til de tilbageværende medarbejdere.
»Det betyder, at vi i vores nyhedsproduktion både skal redigere og layoute, så vi skal bruge meget tid på noget, vi ikke er uddannet til. Det er vildt stressende for mange, for de er ikke uddannede grafikere, så det har også den afsmittende effekt, at enkelte sider på Ekstra Bladet ikke har det liv og er så sprudlende, som de var, da alle sider blev layoutet af grafikere,« siger Anders Stoffer.
Work smarter
Også på BT er der flere opgaver til de resterende medarbejdere.
Tillidsmand på avisen Maj Munk Nielsen nikker genkendende til, at der er blevet færre hænder om en større nyhedsproduktion de senere år – og det er der flere grunde til.
»En del af det er work smarter, som cheferne godt kan lide at sige. Altså at man både producerer til web og print. Samtidig er der en hårdere prioritering. Vi skal også selv registrere sygdom og ferie, og derudover er der en masse tekniske ting, man skal nu, som man ikke har skullet før,« siger Maj Munk Nielsen.
Siden 2007 er avisens fotografer gået fra at være ansat under BT til nu at være ansat under Scanpix. På den måde er der også forsvundet nogle hoveder i statistikken, forklarer Maj Munk Nielsen.
Lær at sige pyt!
Det faldende antal producerende journalister har konsekvenser for medarbejderne.
»Det sker jævnligt, at vi får stress-sygemeldinger. Jeg har mange snakke med kollegaer, som har svært ved at få det hele til at hænge sammen. Man kan godt være i tvivl om, om man har gjort det godt nok, når man går hjem fra arbejde,« siger Maj Munk Nielsen og uddyber:
»Der er altid noget mere, man kunne gøre. Hvis man har lavet en historie til print, til web og måske en kort version til vores nyhedsbureau, så kan man måske slå sig selv i hovedet over, at man ikke også fik lavet noget video.«
Maj Munk Nielsen fortæller, at det nogle gange er svært for medarbejderne at holde sig til kun at arbejde de aftalte 37 timer i ugen. Man vil jo gerne lave et stykke arbejde, man er stolt af, siger hun.
»Hvis man taler med Eva Jakobsen fra DJ (arbejdsmiljøkonsulent, red.), så siger hun, at man skal lære at sige pyt. For det er cheferne, som må sætte standarden for, hvad det er, man kan nå, og hvor mange vi skal være. Men det er svært. Man har en faglig stolthed, og det har mine kollegaer på BT også,« siger Maj Munk Nielsen.
Fra underskud til overskud
BT’s chefredaktør, Olav Skaaning Andersen, var ikke ansat på avisen i 2007, men han vurderer, at det ikke lyder usandsynligt, at der er 27 færre journalister på redaktionen nu end for otte år siden.
”I nogenlunde samme periode er BT gået fra en dundrende underskudsforretning til en god og stærk overskudsforretning, der er gået meget frem digitalt og har overhalet Ekstra Bladet oplagsmæssigt på print. Det er sket via udvikling, omstruktureringer og samarbejde på tværs i Berlingske Media, men det har selvfølgelig også betydet omkostningsreduktioner og dermed færre ansatte,” forklarer Olav Skaaning Andersen i en mail.
Chefredaktøren bekræfter, at man arbejder på flere platforme og stiller krav til journalisterne på BT i dag end tidligere. Han anerkender, at der arbejdes hårdt, men kan ikke genkende, at der generelt er flere stressproblemer på BT nu end for nogle år siden.
”Der er medarbejdere, der desværre får stress, og det er der mange grunde til. Både personlige og arbejdsmæssige. Det er en ulykkelig situation, og vi tager hånd om hver enkelt og gør alt hvad vi kan for at vedkommende kan komme glad tilbage på jobbet,” skriver Olav Skaaning Andersen.
Flere medarbejdere i fremtiden
Måske er der lidt lys i mørket. BT mangler for øjeblikket at besætte en række stillinger i nyhedsproduktionen, men Olav Skaaning Andersen forventer ikke at øge antallet af medarbejdere yderligere.
”Jeg tror ikke vi i den nære fremtid væsentligt vil øge antallet af journalister. Men vi kommer til at efterspørge folk med særlige digitale og sociale-media kompetencer, når vi ansætter,” forudser Olav Skaaning Andersen.
Maj Munk Nielsen håber, at der kommer flere fastansatte på BT i fremtiden. Som minimum ville det være rart, hvis stillinger på avisen blev besat med det samme, når kollegerne forlader BT, mener hun.
Hvordan tror du, at udviklingen kommer til at se ud på BT i de kommende år?
»Det ved jeg ikke. Det kommer an på, om medierne overhovedet får vendt den skude og lærer at tjene penge på nettet. Og så står vi over for nogle spændende tider i Berlingske Media med nye ejere, og det er meget svært at spå om, hvad der kommer til at ske,« siger Maj Munk Nielsen.
Anders Stoffer ser tvært imod en tendens til, at tallene kan være ved at vende for Ekstra Bladets vedkommende, selv om der samlet er langt til niveauet for 2007.
»Som tendensen er nu, er det ikke sådan, at vi bliver færre og færre. Vi ansætter faktisk folk, og for tiden går der næsten ikke en måned, hvor vi ikke ansætter folk. I hele JP/Politikens hus er det meningen, at vi skal være flere medarbejdere,« siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen.
I denne serie skildrer Journalisten både det pressede liv på aviserne, hvor der skæres stillinger, og de nye jobmuligheder for uddannede journalister i kommunikationsbranchen. Dette er tredje artikel i serien.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Iøvrigt: Hvor ofte mailer Olav Skaaning Andersen (og andre mediechefer) svar til Journalisten vs hvor ofte giver han "rigtige" interviews (som en apropos til artiklen om styrelsen der kun svarer på mail)?