Tablets bruges til nyheder

IPad'en blev spået store muligheder som forbrugernes nye gadget til magasinjournalistik. I stedet bliver iPad'en fortrinsvis brugt til at søge nyheder, skriver Lars Kabel, lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

IPad'en blev spået store muligheder som forbrugernes nye gadget til magasinjournalistik. I stedet bliver iPad'en fortrinsvis brugt til at søge nyheder, skriver Lars Kabel, lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

IPad'en fra Apple blev i 2010 modtaget som en frelser. Mediehusene og journalistikken fik endelig et fantastisk stykke hardware til rådighed, som var optimeret til digitale versioner af den truede papir- og magasinjournalistik. Og mange mediehuse og magasinredaktioner gik da også i gang med at udvikle multimediemagasiner til iPad. Men det gik som bekendt ikke ret godt. Betalingsvilligheden på markedet var kortvarig. De fleste iPad-magasiner lukkede ret hurtigt ned igen som for eksempel Inside fra Nordjyske.

Gennem 2011 blev opfattelsen så nærmest den omvendte: At iPad'en i virkeligheden var overvurderet. At den ikke rummer reelt nye journalistiske muligheder. At der ikke er nye publicerings- og forretningspotentialer knyttet til tablet'en. Det passer imidlertid heller ikke!

Nu i januar 2012 begynder vi at kunne se konturerne af, hvordan iPad'en og de andre tablets stille og roligt finder plads i arbejdsdelingen mellem de analoge og digitale platforme, og hvordan tablet-computeren reelt vil berige medierne og brugerne på flere nye måder.

I regi af forskningsprojektet Digital Urban Living har vi arbejdet med at udvikle et nyt medie til iPad, refleXx.dk, der som det første i Danmark blev offentliggjort i november 2010. Vi har udviklet og testet journalistiske metoder til digital fortælling for e-magasiner og tablets, og vi har kortlagt iPad-produktioner fra andre lande.
Især i USA, men også i Sverige (og i mindre omfang i Norge) findes der nu troværdige undersøgelser af, hvordan iPad'en bruges. Konklusionerne er bemærkelsesværdigt enslydende, så den svenske "Sveriges iPad-vanor 2011" fra Daytona giver et dækkende billede: 86 procent af brugerne anvendte altid eller ofte iPad om aftenen. 78 procent brugte den i stuen. 52 procent brugte den undervejs i for eksempel tog eller fly. 17 procent brugte den under daglig pendling.

I forhold til brugen af indhold var mønstret nogenlunde det samme i USA og Sverige. Topscoreren var nyheder, som 87 procent af brugerne altid eller ofte fik via iPad'en. 65 procent brugte den til e-post, 60 procent til sociale medier, 54 procent til video, 50 procent til den private kalender, 46 procent til læsning af tidsskrifter herunder magasiner.
Hvad angår udbredelsen, så ved ingen præcist, hvor mange tablet-computere der er i omløb. I Sverige regnede man i november 2011 med cirka 320.000, og i Danmark ligger det anslåede antal i januar 2012 på mellem 280.000 og 300.000.

Rapporterne fra USA og Sverige giver sammenlagt et billede af en eksplosiv udbredelse og et for nyhedsmedierne meget lovende brugsmønster. Medieforhold i Sverige er traditionelt sammenlignelige med de danske.

For redaktionerne og journalisterne er tablet-computerne både et mulighedsrum og en stor journalistisk og forretningsmæssig udfordring.
IPad'en er en multimediemaskine. Versioneret produktion af indhold til tablet-computerne trækker naturligvis på en lang række af de velafprøvede journalistiske metoder, men vores test og undersøgelser i Digital Urban Journalism-projektet har også peget på, at noget nyt er undervejs; at flere af de velkendte metoder til e-publicering må videreudvikles. Det drejer sig kort fortalt om:

• Total multimedieintegration. iPad'en faciliterer fuldstændig integration af video, audio og billedkarruseller. Det betyder, at man skal være opmærksom på at undgå, at for eksempel interviewsekvenser og oplysninger gentages i tekst og video.

• Dybde skabt gennem korthed. Selv om iPad'en i princippet kan indeholde enorme mængder af dybt indhold, så tyder det på, at brugerne bruger iPad'en på samme flygtige måde som et website.

• Både iPad-mediet og de enkelte digitale fortællinger kan planlægges og produceres som en matrix, en ny type af narrativ. Dermed har vi fået en ny berettermodel til rådighed i journalistikkens værktøjskasse.

• IPad'en er social på andre måder, end andre platforme er det. Brugerne kan dele, medfortælle og opleve medieprodukterne sammen – den er et samlingspunkt.

Bogen 'Byens digitale liv' fra projektet Digital Urban Living udkommer 22. marts 2012. Samme dag er der konference i Musikhuset i Aarhus.

0 Kommentarer