Regeringen og VK sneg sig til en lynaftale om Danmarks nye offentlighedslov. Men hvad er det nye? Hvorfor er journalister så kritiske over for aftalen? Og hvordan gør man i de andre nordiske lande? Vi svarer på 7 spørgsmål om loven, der har været 10 år undervejs.

Danmark skal have en ny offentlighedslov. Venstre og De Konservative indgik i dybeste hemmelighed en aftale med regeringen. Til februar vil aftalen blive til et lovforslag, som bliver fremlagt i Folketinget.

Læs: Er den nye offentlighedslov klar i hemmelighed?

Læs: Her er regeringens forslag til ny offentlighedslov

Men hvorfor fik vi ikke en offentlighedslov, da VK-regeringen selv var ved magten? Hvorfor faldt deres forslag? Og hvad er det nye? Vi forsøger at svare på syv konkrete spørgsmål.

Hvorfor faldt VK-regeringens forslag?

I slutningen af 2010 fremlagde VK-regeringen et forslag til en ny offentlighedslov. Forslaget tog udgangspunkt i et udspil fra den såkaldte Offentlighedskommission, som havde brugt syv år på at drøfte behovet for en ny lov.

Læs: Offentlighedslov med mindre offentlighed

Den daværende justitsminister Lars Barfoed (K) forklarede i et længere interview med Journalisten, hvad tankerne var bag lovforslaget.

Læs: Mindre åbenhed kreativitetens skyld

Men det lykkedes ikke at overbevise oppositionen om at støtte forslaget. Det var især to paragraffer, som vakte skarp kritik fra bl.a. journalister, som slog benene væk under en aftale. Paragraf 24 og paragraf 27. Du kan selv læse, hvad den nuværende regering tidligere har sagt af kritiske bemærkninger om især paragraf 24 her.

Læs: Det sagde regeringen om §24 da den ikke var i regering

Hvad handler paragraf 24 og paragraf 27 om?

Paragraf 24 handler om ministerbetjening. Ideen med denne regel var at undtage dokumenter for aktindsigt, hvis der er tale om rådgivning eller bistand fra for eksempel en styrelse til en minister.
Paragraf 27 indfører den såkaldte politikerregel. Den skal undtage dokumenter for aktindsigt, som udveksles mellem en minister og et folketingsmedlem.

Er der overhovedet brug for en ny lov?

Der er en række elementer i den nuværende offentlighedslov, der er 27 år gammel, der har brug for at blive opdateret. Det gælder blandt andet en tilpasning til den digitale tidsalder – et behov, som både kritikere og tilhængere af det nye lovforslag er enige om.

Hvad er forskellen på VK-regeringens forslag og den nye aftale?

Ifølge Venstre er der kun én væsentlig forskel på de to lovforslag:

"Den nye offentlighedslov blev skabt under VK-regeringen, men det lykkedes desværre ikke at få den vedtaget. Det sker nu i bred enighed, og da indholdet ikke er ændret bortset fra en enkelt præcisering, kan vi kun være tilfredse i Venstre," udtalte Venstres Jan E. Jørgensen, da udspillet blev offentliggjort.

Læs: Her er regeringens forslag til ny offentlighedslov

Den forskel er, at ordet ministerbetjening udgår. Den nye aftale skal sikre, at den omstridte paragraf 24 bliver erstattet af en mere begrænsende formulering.

Du kan læse journalisten.dks interview med justitsminister Morten Bødskov (S) her, hvor han uddyber ideen bag den nye lov.

Paragraf 27 består tilsyneladende i den nye aftale.

Hvad mener kritikerne?

Kort efter den hemmelige aftale mellem VK og regeringen kom frem i lyset, kom markante røster på banen med kritik. Det gælder blandt andet mediejurist og afdelingschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Oluf Jørgensen.

Han har nærlæst den nye aftale og mener slet ikke, den tager højde for de problemer, der blev peget på i VK-regeringens udspil i sin tid.

»Der er ikke ændret noget. Det er hverken rødt eller blåt. Det er en sort dag for den danske offentlighed,« sagde Oluf Jørgensen til journalisten.dk, da aftalen blev offentliggjort.

Læs: Det er en sort dag for den danske offentlighed

Hvad vil kritikerne så have i stedet?

Kritiske røster har krævet både paragraf 24 og paragraf 27 afskaffet helt – og ikke blot en omformulering af paragraf 24, som der er lagt op til i regeringen og VK's aftaletekst.

Men Åbenhedstinget har også fremlagt fem konkrete forslag til ændringer, der bør være på plads i en ny dansk offentlighedslov. Dem kan du se her.

Læs: Synspunkt: Fem punkter bør ændres i ny offentlighedslov

Hvordan ser det ud i de andre nordiske lande?

I 2011 rejste Folketingets Retsudvalg til Finland og Norge for at forhøre sig om deres offentlighedslove. Begge lande har vedtaget love, der er nyere end den forældede danske. Journalisten rejste på forhånd til de to lande og talte med alle de kilder, vi kunne forestille os, at udvalget skulle møde.

Læs: I åbenhedens fodspor

Konklusionen var klar begge steder: Den danske lov har for mange smuthuller, og vi skal ikke være bange for åbenhed, lyder det fra både embedsmænd, politikere og journalister.

I Norge er en af de store nyskabelser det såkaldte OEP-system, som gør det muligt at søge i overskrifter på alt journaliseret materiale i statsforvaltningen. Så kan man søge aktindsigt direkte ud fra overskrifter og ofte små referater. Og det giver et overblik over, hvad der kan søges aktindsigt i – så journalisten ikke behøver kende til det konkrete dokument ad anden vej på forhånd.

I Finland er den største ændring, at også lovforberedende arbejde er blevet omfattet af aktindsigt. Det har tidligere været hemmeligholdt, ligesom det er i Danmark. Ændringen betyder helt konkret, at journalister og borgere nu også i nogle tilfælde kan få fingre i udkast og ufærdige dokumenter fra det finske lovarbejde.

Sverige er førende i åbenhed på en række felter. I Sverige er personoplysninger som skattebetaling og andre forhold, der er dybt hemmelige i Danmark, offentligt tilgængelige.

I denne uge var der konference om netop den danske offentlighedslov sammenlignet med især svensk og norsk lov. I den forbindelse sagde mediejurist Oluf Jørgensen, at Danmark står til at blive skandinavisk bagstopper på åbenhed, hvis regeringens og VK's aftale bliver vedtaget.

Du kan læse mere fra konferencen her.
Læs: Danmark er nordisk bagstopper for offentlighed