Redaktionen af Sygeplejersken lægges sammen med kommunikationsafdelingen, og ordet "uafhængig" glider ud af bladets formålsbeskrivelse. Naturlig proces, siger den nye kommunikationschef.

Der er dømt storvask i Dansk Sygeplejeråd, hvor man slikker sårene efter sidste års dyre storkonflikt. Det betyder blandt andet, at man gerne vil have mere styr på den eksterne kommunikation, og derfor bliver redaktionen af fagbladet Sygeplejersken lagt sammen med kommunikationsafdelingen, og bladets chefredaktør Sigurd Nissen-Petersen bliver samtidig kommunikationschef.

Ved samme lejlighed bliver Sygeplejerskens "missionspapir" afløst af en samlet kommunikationsstrategi, hvor ord som "uafhængig" blandt andet er gledet ud.

»Som jeg ser det, er vi i gang med en generel professionalisering af kommunikation og journalistik. Målet er at skabe bedre resultater, blandt andet ligger der en stor opgave for os i forhold til at rekruttere og fasthold medlemmerne,« siger Sigurd Nissen-Petersen.

Han bekræfter, at ordet "uafhængighed" ikke indgår i beskrivelsen af Sygeplejersken i den nye kommunikationsstrategi, men han mener ikke, at det i praksis vil have den store betydning.

»Jeg ser det her som en normalisering af kommunikationsarbejdet i forhold til, hvad der foregår i andre organisationer. Vi skal finde nogle synergi- og rationaliseringsgevinster og bruge ressourcerne bedre.«

– Har du haft nogen betænkeligheder ved også at skulle tage kasketten som kommunikationschef på hovedet?
»Nej. Der er mange andre end mig, der har de to kasketter på, og det fungerer udmærket.«

– Men kan du ikke komme i konflikt mellem en journalistisk god, kritisk historie om DSR, og så den kommunikationsstrategi, du selv skal føre ud i livet?
»At fagbladet skulle skrive kritisk om sin organisation, er en lidt tænkt problemstilling – det har vi ikke gjort i mange år. Det er heller ikke det, der er i fokus. Fokus er at gøre det tydeligt for medlemmerne, at det er en god ide at være medlem.«

Ifølge Sigurd Nissen-Petersen har medarbejderne overvejende været konstruktivt indstillede over for ændringerne.

»Vi står i en situation, hvor vi skal mobilisere vores kræfter anderledes, og det kan medarbejderne godt forstå. Medlemmerne er vores eksistensgrundlag.«

– Du taler om synergi- og rationaliserings-gevinster. Kan det blandt andet ske ved, at journalister deltager i kommunikationsarbejdet?
»Ja, selvfølgelig. Det er en helt almindelig måde at arbejde på i andre organisationer, så det anser jeg som helt udramatisk,« siger han.

Sygeplejerskens tillidsrepræsentant Kirsten Bjørnsson forholder sig afventende.

»Lige nu er situationen temmelig kaotisk for os. Det er klart, at der er bekymring blandt medarbejderne, men sådan er det jo altid, når der sker ændringer. Vi har da hæftet os ved, at ordet "uafhængig" nu ikke står der mere, men det er trods alt bare et stykke papir. Det vigtigste for os er, at vi kan blive ved at lave god og redelig journalistik. Og tingene er ikke blevet så konkrete, at vi har fået af- eller bekræftet nogen bekymringer,« siger hun.

Jørn Albertus, formand for O-gruppen i Dansk Journalistforbund, kan dog hurtigt få øje på problemstillingen.

»Jeg ville frygte, at det bliver svært at skelne mellem de kasketter, man har på. Det ene øjeblik laver man taler om formanden, det andet øjeblik skal man lave artikler, der måske skal gå i rette med forbundet. Journalister opfatter jo sig selv som værende på læsernes side, mens kommunikationsfolk først og fremmest er på organisationens og ledelsens side,« siger han.

Han ser forandringerne hos Dansk Sygeplejeråd som endnu et eksempel på en klar tendens på organisationsblads-området.