»Det billede, der bliver tegnet af os i medierne, afspejler ikke virkeligheden.«
Villy Helleskov er direktør for Skejby Sygehus ved Århus, og han er træt af negative historier om sygehusvæsenet.
Han mener, at det er en falliterklæring for pressen, at sygehuset nu selv må ansætte en journalist. Konkret er han irriteret over misforståelser, fejlcitering og dårligt forberedte journalister. Generelt synes han, der er for få positive historier om sygehusvæsenet i medierne.
»I forhold til den virkelighed, som vi og patienterne oplever på sygehuset, er der alt for mange negative historier,« siger Villy Helleskov.
Han henviser til en undersøgelse, der viser, at 95 procent af patienterne er tilfredse med deres hospitalsophold.
»Når man læser aviser og ser tv, så er indtrykket jo nærmest det diametralt modsatte. Nogle gange ligner det hetz,« siger sygehusdirektøren, der har svært ved at gennemskue mediernes motiver for den dårlige omtale.
»Jeg ved ikke, hvad der stikker medierne, men det må være en speciel, negativ holdning til sygehusvæsenet og det offentlige,« siger han.
»For nogle er det jo en hel religion at skrive dårlige ting om sygehusene. Det må jo bunde i uvidenhed. De redaktionssekretærer, der laver overskrifterne, må enten have fået et forkert ben ud af sengen, eller også har de en speciel humor.«
Går i offensiven
Nu vil Skejby Sygehus være mere offensiv over for medierne og derved selv være med til at sætte dagsorden.
»Vi har aldrig selv gået ret meget ud i pressen. Det skal der ændres på,« siger Villy Helleskov.
Derfor har Skejby Sygehus netop den 1. august ansat en uddannet journalist. Informationsmedarbejderne på landets sygehuse står sædvanligvis for personaleblad, pjecer og interne nyhedsbreve. Det fritages journalisten på Skejby Sygehus for. Journalisten skal koncentrere sig om at finde historier på hospitalet.
»Vi har skelet til, hvordan Århus Kommunehospital har tacklet pressen, og vi kan se at kontinuerlig bearbejdning af medierne virker,« siger Villy Helleskov.
Journalisten skal holde kontakt til sygehusets afdelinger og være en person, som personalet kan kontakte, hvis de har en historie, der kunne være god for sygehuset at få ud i medierne. Helst en positiv historie.
»Vi vil selvfølgelig helst først hænge vasketøjet ud, når det er rent. Det skal ikke være sådan en Ekstra Blads-journalist, der skal finde skandaler på sygehuset. Vi vil helst klare problemer internt,« siger Villy Helleskov, men fremhæver, at journalisten ikke skal lave et ukritisk skønmaleri af sygehuset.
»Det skal stadig være troværdigt, blot mere realistisk end det indtryk, man ellers får. Vi udøver ingen censur,« siger sygehusdirektøren.
Pioner fra Århus
Det er først inden for de sidste fem-seks år, at sygehusene er begyndt at ansætte journalister til at producere historier ud af huset. Og det er ikke tilfældigt, at sygehusene er mere fokuserede på deres image i pressen og offentligheden. Sygehusene har i højere grad end tidligere en vare, der skal sælges.
På Sundhedsministeriets hjemmeside kan enhver slå op og orientere sig om ventetider og effektivitet i form af udførte operationer på hvert enkelt sygehus. Der arbejdes også på, at også kvaliteten af operationerne skal opgøres. Frit sygehusvalg for patienterne og mangel på arbejdskraft gør, at sygehusene er afhængige af at være attraktive for både patienter og personale.
Eva Bundegaard var en slags journalist-pioner, da hun blev ansat i 1992 på Århus Kommunehospital. Efter eget udsagn var hun den første deciderede journalist, der blev ansat på et hospital.
Ud over almindeligt informationsarbejde internt på hospitalet, laver hun pressemeddelelser og rådgiver hospitalets ansatte, når de bliver kontaktet af pressen og vil have et råd.
Hun har gode erfaringer med at være i offensiven over for pressen. Også selv om historien er noget så ikke-positivt, som da 10.000 journaler blev brændt som affald på grund af kommunikationsfejl og misforståelser. I lyset af at én forsvunden journal havde givet en trespaltet overskrift et par uger tidligere, gik der kuldegysninger gennem hospitalet ved udsigten til, hvad 10.000 journaler så ikke kunne medføre. Det blev til én spalte.
Eva Bundegaard mener, det tog brodden af skandalepotentialet, at hospitalet åbent fortalte, hvad der var sket.
»Ledelsen var forståeligt nok noget nervøs i starten, men bagefter tror jeg nu nok, at de var godt tilfredse med resultatet,« siger hun.
Eller dengang, hvor Kommunehospitalet stod til et underskud på 31 millioner kroner. Hospitalet fik vendt den forudsigelige negative historie om underskuddet til en historie om det høje aktivitetsniveau på hospitalet, som var årsag til underskuddet.
To verdener
Eva Bundegaard forstår godt, at ledelserne på sygehusene er frustrerede over den megen negative omtale i medierne. På den anden side forstår hun også godt journalisternes problem.
»Sygehusstof er svært tilgængeligt. Der er mange komplicerede sammenhænge, der er svære at gennemskue. Desuden er sygehusene måske ikke altid klar over de journalistiske arbejdsvilkår,« siger Eva Bundegaard.
»Som journalist ved jeg jo, at når TV 2/Østjylland ringer og vil lave nogle billeder, så duer det altså ikke, at det først skal tages op på et ledelsesmøde. Det skal være her og nu.«
Der findes ingen samlet opgørelse over, hvor mange sygehuse, der har en journalist ansat. I Århus er Skejby Sygehus det tredje sygehus, der ansætter en journalist og endnu et århusiansk hospital barsler med en journalistansættelse.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
På sygehuset i Ålborg er der til stadighed kritisable forhold, som naturligvis er rare at klare internt, men kan vi nu stole på, at det sker?
Og er det ikke mest fair - i et åbent samfund med pressen som legitim medspiller - at sygehusene besvarer de spørgsmål, der nu er?
Jeg har været meget tæt på en sag, hvor ytringsfriheden har været forsøgt knægtet http://halskraeft.blogspot.com/2009/04/vrdier-i-offentlig-ledelse-er-meget.html