Skandalen om overbetaling af private sygehuse var aldrig blevet afsløret med det nye forslag til offentlighedslov, vurderer mediejurist og journalister. Det var Den Hemmelige Krig og dele af Jesper Tynells Cavling-historie heller ikke. Læs flere eksempler her.

En række større journalistiske historier ville aldrig være kommet frem, hvis forslaget til en ny offentlighedslov havde været gældende. Sådan lyder det blandt andre fra mediejurist Oluf Jørgensen i det seneste nummer af fagbladet Journalisten, der udkom i går.

Det gælder blandt andet historien om overbetaling af private sygehuse, som er blevet en vægtig skandalesag for regeringen. Hvis det nye forslag vedtages, så vil såkaldt ‘ministerbetjening’ blandt andet ikke længere være omfattet af aktindsigt. Og så er der mange papirer, der hidtil har været tilgængelige, der ikke længere er det.

»Det er en alarmerende indskrænkning af pressens muligheder for at kontrollere statsmagten og gå ministrene efter i sømmene. Det er sådan set vores fineste opgave,« siger Informations chefredaktør, Christian Jensen, til fagbladet Journalisten.

Forslaget til den nye offentlighedslov er mildest talt kontroversielt i journalistkredse, og på Journalisten.dk har vi oprettet et tema om sagen. Se alle artikler i temaet her.

I bogen “Ministerbetjening – En journalistisk hvidbog om ministerbetjening”, som journalisterne Lars Rugaard og Erik Valeur har skrevet, er en liste med store historier, der ikke kunne være lavet.

Journalisten.dk talte med Lars Rugaard i slut oktober om, hvad den nye offentlighedslov ville have betydet for tidligere journalistiske historier.

Historier, der ikke kunne laves under den nye offentlighedslov:

• Henriette Kjær afgav forkerte oplysninger

Afsløringen af, at den daværende socialminister Henriette Kjær gav forkerte oplysninger om, hvor mange flere handicappede, der fik betalt en personlig hjælper. I 2004 fortalte Henriette Kjær i Folketinget, at der var sket en stig-ning på 30 procent. Jesper Tynell fra P1 Orientering fandt ud af, at talmaterialet var mangelfuldt, og at der snarere var tale om et fald på omkring 10 procent i antallet af handicappede, der fik betalt en personlig hjælper.

• “Den hemmelige Krig”

Artiklerne om, hvordan omkring 15 embedsmænd fra Statsministeriet, Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet blev sat til at underminere filmen “Den Hemmelige Krig” om danske styrkers håndtering af fanger i Afghanistan af Christoffer Guldbrandsen og Nils Giversen.

•  Aktiveringsindsatsen blev flyttet på forkert grundlag

Historien om, at Beskæftigelsesministeriet bestilte en rapport, der fik det til at se ud, som om kommunerne var dobbelt så gode til aktivering som Arbejdsformidlingen. Arbejdsmarkedsstyrelsen blev bedt om at finde tal, der kunne “vende debatten” til ministerens fordel. Ministeren fik sin rapport, og aktiveringsindsatsen blev flyttet til kommunerne på et faktuelt forkert grundlag.

• Arbejdsmarkedsstyrelsen korrigerede rapport

Afsløringen af, at Arbejdsmarkedsstyrelsen havde mulighed for at korrigere en rapport, som Socialforskningsinstituttet var sat til at lave. Socialforskningsinstituttets rapport skulle ellers være uafhængig og blev brugt af beskæftigelsesministeren som bevis for, at 300-timers reglen om kontant-hjælp virker og får folk i arbejde. Journalist Jesper Tynell fandt ud af, at Socialforskningsinstituttet havde undladt at undersøge, om der var andre forhold end 300-timers reglen, der virkede. Hele serien om beskæftigelsesministeren udløste en Cavling.

• Tuneserloven, der blev hastet igennem

Dagbladet Informations afdækning af, hvordan “tuneserloven” blev hastet igennem. Af de første udkast til loven fremgik det, at den skulle gælde tre terrormistænkte udlændinge på tålt ophold, som ikke kunne hjemsendes. Få timer efter blev forslaget ændret, så det nu kom til at omfatte 15 andre på tålt ophold, som ikke var mistænkt for terror.