Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
11:31 30.06.2023 Sebastian Goos

Sygehus kritiseres for ansættelse af kommunikationskonsulent

Sygehus Sønderjylland får kritik af Ombudsmanden for ansættelsen af en kommunikationskonsulent.

For mens sygehuset søgte en presseansvarlig, blev en stilling som kommunikationskonsulent også ledig på sygehuset.

”I stedet for at lave et særskilt jobopslag på denne stilling valgte sygehuset at ansætte en af de kandidater, der inden udløbet af ansøgningsfristen havde søgt jobbet som presseansvarlig,” lyder det i afgørelsen fra Ombudsmanden, der altså finder det problematisk, at stillingen som kommunikationskonsulent ikke blev slået op selvstændigt:

”Stillingerne som presseansvarlig og kommunikationskonsulent er i vidt omfang sammenlignelige og rummer store ligheder i opgavevaretagelsen. Men der er også forskelle. Den presseansvarlige er indgang for alle henvendelser fra pressen til sygehuset og rådgiver topledelsen i større pressesager, mens et særligt kendetegn for kommunikationskonsulenten er viden om og produktion af videomateriale. Desuden er der forskellige uddannelsesmæssige krav til stillingerne, og den presseansvarlige får et funktionstillæg, som kommunikationskonsulenten ikke får,” lyder det i begrundelsen.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder