Når feberen stiger, kan lønmodtager-freelancere roligt blive i sengen. En ny ankesag slår fast, at lønmodtager-freelancere ikke behøver tegne en forsikring for at få sygedagpenge under de første to ugers sygdom.

Da freelance journalist Bodil Rohde en sommerdag for tre år siden fik influenza, søgte hun kommunen om sygedagpenge for tre dages sygdom. Hun fik nej. Kerteminde Kommune mente, at Bodil Rohde var selvstændig, og derfor selv skulle dække de første to ugers sygdom.

Men den snottede freelancer var ikke selvstændig, hun var lønmodtager. Bodil Rohde ankede sagen til det sociale nævn, som efter et år nåede samme konklusion: Ingen sygedagpenge de første 14 dage.
Dansk Journalistforbund sendte sagen videre til Den sociale Ankestyrelse. Og her tre år efter Bodil Rohdes influenza har ankestyrelsen givet hende ret: Hun er lønmodtager og har ret til sygedagpenge fra første sygedag uden at forsikre sig.
Den sociale Ankestyrelse lægger vægt på, at freelanceren laver mundtlige aftaler med arbejdsgiverne om at levere artikler, om længde, pris og indhold, og at freelanceren blandt andet får dækket udgifter til transport og mad. At freelanceren ikke er momsregistreret og har fået feriegodtgørelse fra nogle arbejdsgivere, tæller også på plussiden.

Som så mange andre freelancere har Bodil Rohde i flere år haft en forsikring, der skulle dække de første 14 dages sygdom. Da hun læste nærmere på tingene, nåede hun frem til, at de 3-4.000 kroner om året, den kostede, kunne hun godt spare. Som lønmodtager behøvede hun slet ikke at forsikre sig for at få sygedagpenge de første 14 dage. Derfor sagde hun forsikringen op – og blev syg. Nu har hun endelig fået sine sygedagpenge.

Ankestyrelsens afgørelse er principiel og gælder for alle freelancere med lønmodtagerstatus. Selvstændige skal stadig have en forsikring for at være dækket de første to uger.