search

Sydjydsk efterkritik

JydskeVestkysten satser meget på at lære medarbejderne at kigge kritisk på deres eget arbejde.

JydskeVestkysten satser meget på at lære medarbejderne at kigge kritisk på deres eget arbejde.

Et kursus for 40 medarbejdere, hvor efterkritik indgik som element, er det seneste eksempel på den indsats, som JydskeVestkysten har gjort for at lære de redaktionelle medarbejdere at blive mere bevidste om deres arbejde. Kurset kostede 350.000 kroner, men pengene er kun en del af de mange midler, avisen har satset på det redaktionelle arbejde gennem de seneste tre-fire år.
»Det handler naturligvis om at lave et produkt, der er attraktivt, og som kan sælge i den skærpede konkurrence mellem medierne. Vi vil også gerne gøre JydskeVestkysten til en tillokkende arbejdsplads, hvor der er mulighed for at udvikle sig,« siger redaktionschef Flemming Just, der leder efteruddannelsen på avisen.
JydskeVestkysten er en af de få lokalaviser, hvor efterkritik er en del af hverdagen. Selv på de mindste af avisens 14 lokalredaktioner tilstræber man at holde daglig efterkritik-møder a fem-ti minutters varighed.
Avisen har ligefrem skrevet en detaljeret manual, der giver nøje anvisninger på, hvornår og hvordan efterkritikken skal forme sig, og hvem der skal deltage.
»Det lyder måske lidt uniformeret, men hensigten er at understrege, at der skal ske ideudvikling og efterkritik på redaktionsmøderne. Vi laver stadig for meget rutinejournalistik, og efterkritikken er en af måderne at pejle sig ind på anderledes og mere læserorienteret journalistik,« siger Flemming Just.

Må lære at strippe
Ikke alle har været lige begejstrede for avisledelsens linje. Især medarbejdere, der har været i journalist-faget i mange år, har haft vanskeligt ved at lade deres arbejde vurdere af kolleger.
»Da vi gik i gang med efterkritikken, sagde en medarbejder til mig: »Du skal ikke fortælle mig noget. Jeg har været journalist i 20 år«. Men nu er efterkritikken blevet en del af hverdagen, og selv de ældre medarbejdere har lært, at det i vores fag er nødvendigt at strippe lidt med den måde, man skriver på,« siger Flemming Just.
På JydskeVestkystens interne efteruddannelseskurser lærer journalisterne blandt andet at give konstruktiv kritik – i stedet for »tryne-kritik«.
Sidstnævnte kendetegnes ved, at kritikeren med ord og kropssprog ydmyger den journalist, der får sit materiale gennemgået.
Den konstruktive kritik er positiv og benytter sig af åbne spørgsmål, som »Hvordan vil du selv foreslå, at det her kan gøres anderledes?«
Efterkritikken tager ofte temaer op såsom kildeanvendelse, slåfejl, billedtekster og rubrikker.
Ud over den daglige efterkritik får alle 150 redaktionelle medarbejdere hvert år tilbudt en såkaldt medarbejder-udviklings-samtale, hvor den enkeltes arbejdssituation tages op.
Endelig skal samtlige redaktioner hvert år skrive en handlingsplan med bud på, hvad der skal forbedres i det kommende år.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen