search

Sydafrikas aviser boomer ved at tage læserne alvorligt

  Både tabloid- og eliteaviser nyder godt af de voldsomme ændringer i samfundet. SYDAFRIKA. »Dagen« har overlevet fire måneder. Det stadigt voksende oplag er nu på 28.500. Hvad der floppede i Danmark, virker på Sydafrikas boomende avismarked, hvor den nigeriansk ejede kvalitetsavis ThisDay satser på landets elite.

Både tabloid- og eliteaviser nyder godt af de voldsomme ændringer i samfundet.

SYDAFRIKA. »Dagen« har overlevet fire måneder. Det stadigt voksende oplag er nu på 28.500. Hvad der floppede i Danmark, virker på Sydafrikas boomende avismarked, hvor den nigeriansk ejede kvalitetsavis ThisDay satser på landets elite.

I den mere letlæste ende af markedet er Daily Sun gået fra nul til 250.000 eksemplarer på to år. Hvor de eneste danske sidestykker til den acceleration – Urban og metroXpress – må forære deres produkter væk, betaler de overvejende sorte læsere fra arbejderklassen for Daily Sun.

Redaktørerne på de to aviser siger om deres succes, at de har studeret og udnyttet voldsomme ændringer i det sydafrikanske samfund – ændringer, som landets gamle aviser har overset.

Daily Sun er for den del af befolkningen, der under det tidligere apartheid-styre aldrig havde en avis. Formatet er tabloid. Men konceptet er mere græsrodsavis end skandaleblad. Ifølge manualerne skal mindst halvdelen af avisen bestå af artikler, der tager udgangspunkt i læsernes henvendelser til redaktionen og af læsernes egne bidrag, for eksempel i form af læserbreve.

Den bageste tredjedel af avisen er afsat til stof, som ifølge avisens administrative chef, Fergus Sampson, er beregnet på "at gøre livet lidt mindre pinligt" for det flertal af befolkningen, der under apartheid aldrig fik en ordentlig uddannelse. Her svarer Daily Sun af egen drift på spørgsmål rækkende fra »Hvorfor er himlen blå?« til »Hvordan åbner man en bankkonto?«

Politik er i det store hele henvist til en daglig tegneserie. Udenrigsstoffet tager det – med Fergus Sampsons ord – »ikke for givet, at folk ved, hvor Schweiz ligger.« Derfor er der hver dag et verdenskort, hvor de enkelte historier med streger er forbundet til deres placering på kloden.

Distributionen er måske den væsentligste forklaring på Daily Suns succes – ikke selve indholdet. At finde forhandlere i de sorte townships var fra starten en større udfordring end at finde læsere. I dag når halvdelen af oplaget ud gennem et fint forgrenet netværk af gadesælgere, organiseret under 56 selvstændige depotindehavere, som får halvdelen af salgsprisen på godt en krone. Daily Sun har på den måde skabt næsten 1.000 job alene i distributionen. ThisDay er en aflægger af en nigeriansk avis med samme navn. I Sydafrika er ThisDay en erklæret eliteavis, hvis målgruppe er de 3,7 millioner bedst lønnede ud af Sydafrikas befolkning på omkring 45 millioner. Det vil sige folk, der tjener mere end 10.000 kroner om måneden.

»Den hurtigst voksende gruppe i dette segment er sorte,« siger redaktøren Justice Malala, hvis overvejende sorte redaktionschefer forsøger at gøre dækningen af kerneområder som politik, erhvervsstof og livsstil mere multietnisk, end de gamle aviser har for vane. Som hos Dagen har de første måneder på ThisDay været præget af lange overdådigt layoutede artikler på annoncefri sider. En del af problemet er, ifølge Justice Malala, at annonce-bureauerne har svært ved at forholde sig til en kvalitetsavis med en blandet læsergruppe i et land, hvor avisannoncering typisk har henvendt sig til hvide læsere med europæisk livsstil.

Sydafrikas ældste kvalitetsavis, ugeavisen Mail & Guardian, har de seneste år også forsøgt at rette sig ind efter Sydafrikas nye virkelighed, senest med udnævnelsen af Ferial Haffajee som den første kvindelige (og ikke-hvide) redaktør af en avis i Sydafrika.

Mail & Guardian blev i apartheid-årene (under navnet »Weekly Mail«) verdenskendt på deres afsløringer af det hvide styres overgreb. Men efter Nelson Mandelas magtovertagelse fik avisen – under ledelse af en hvid afhopper fra regeringspartiet ANC – et ry blandt magthaverne for at beskrive korruption og magtmisbrug i en mavesur og småracistisk stil. Det var ikke altid retfærdigt, siger avisens nye zimbabwiske ejer, Trevor Ncube. Ncube ejer også Zimbabwe Independent og har derfor lang erfaring i omgang med regeringskritiske aviser.

»Men ANC så avisen som en fjende. Der var et stort troværdighedsproblem, koblet med en ynkelig økonomi,« siger Trevor Ncube, der i år regner med at kunne præsentere Mail & Guardians første overskud nogensinde. Det krævede en mental omstilling hos medarbejdere, for hvem profit var et bandeord.

»De har nu indset, at jo flere annoncer vi får, jo mere uafhængige er vi,« siger Trevor Ncube. 

Han ansatte kort efter sit køb af avisen en sort redaktør – Mondli Makhanya – der nu er rejst videre til landets største avis, Sunday Times. Selv om Mail & Guardian forsat afslører korruption, så forbedrede den nye ledelse forholdet til den politiske verden så meget, at avisen igen bliver taget alvorligt. Nogle tusinde konservative hvide købere er faldet fra. Alligevel har avisen opretholdt et oplag på omkring 40.000 eksemplarer ved hver uge at sælge 4.500 aviser i Robert Mugabes nyhedshungrende Zimbabwe. Det er første led i en plan om at gøre avisen regional i det sydlige Afrika.

  • Links: ThisDay: www.thisday.co.za, Mail & Guardian: www.mg.co.za

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen