Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
12:08 07.06.2021 Esben Christensen

Swingerklub-indslag blev mest lyttede podcast

Det skabte i den grad debat, da journalist Louise Fischer fra Radio4 selv lagde krop til en reportage fra en swingerklub den 24 maj.

Omtalen har nu også vist sig i lyttertallene, da podcasten fra ’Radio4 Morgen’ med over 600.000 afspilninger blev den mest lyttede podcast i uge 24. Det fremgår af data fra Podcastindex.

Louise Fischers beslutning om at dyrke sex for åben mikrofon i swingerklubben fik meget delte modtagelser. Nogle forkastede det som plat og usaglig journalistik, mens andre hyldede den 26-åriges mod og initiativ.

Uagtet ens holdning til journalistikkens kvalitet kan man altså ikke anfægte resultaterne for Radio4, der for alvor brød gennem lydmuren. Lyttertallene for ’Radio4 Morgen’ fra uge 21 var således en stigning på intet mindre end 13.000 procent i forhold til ugen før.

SENESTE NYT

Flere nyheder