Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:30 17.01.2023 Kerstin Bruun-Hansen

Svineri: Danske film optages i stor stil i udlandet

Svineri: Danske film optages i stor stil i udlandet

’Så længe jeg lever’ om John Mogensen er optaget i Tjekkiet. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mange danske film er optaget i udlandet, fordi producenterne i mange lande kan få rabatter og dermed gøre det billigere end herhjemme.

Men det er både noget svineri i forhold til miljøet, penge og filmarbejdernes familieliv, og derfor er Danmark nødt til at indføre samme rabatter. Det mener en række producenter og filmarbejdere i dagens Politiken.

Ifølge avisen er Danmark et af de eneste lande i Europa, der ikke giver produktionsrabat til filmproduktioner, mens den gennemsnitlige produktionsrabat i Europa ifølge SMV Danmark er 29 procent.

Direktør i Sam Productions, Meta Louise Foldager, peger som eksempel på, at den stort anlagte ’Pelle Erobreren’-serie for HBO, der havde modtaget 21 mio. kr. i støtte fra Det danske Filminstitut, men siden er blevet droppet, skulle have været optaget i Tjekkiet frem for i Danmark, bl.a. fordi hun kunne få en produktionsrabat på 17 mio. kr. dér.

Sidst på sommeren i 2022 indførte også Sverige den særlige rabatordning, efter at den svenske filmbranche – ligesom den danske – længe havde efterlyst en ordning med produktionsrabatter.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder