Det skortede ikke på worst case-scenarier i mediernes dækning af Influenza A. Flere af de medvirkende journalister og eksperter advarer nu mod at advare mere end højst nødvendigt, næste gang en pandemi truer.
EPIDEMI. I slutningen af april løb en række danske apoteker tør for Tamiflu. En lind strøm af bekymrede medborgere mødte frem med deres lægerecepter og udbad sig influenzamedicinen, selv om de reelt intet fejlede, og Sundhedsstyrelsen protesterede over hamstringen.
Men kunderne var blevet nervøse, og læste man aviser, fulgte med på nettet eller blændede op for nyhedsudsendelserne på tv, var det slet ikke så underligt, hvis folk sked grønne grise eller var bange for at gøre det.
Som en ægte pandemi spredte den mexicanske svineinfluenza sig ud i stuerne. I den tidlige tv-avis mandag aften den 27. april blev dødstallet i det latinamerikanske land opgraderet fra 103 til 145 mellem de direkte transmissioner fra ind- og udland.
"PARANOIAEN ER TOTAL," berettede en hjemvendt fransk kvinde og rystede på hovedet.
Det gjorde studieværten i DR-Byen ikke. Hun konstaterede til gengæld, at ingen danskere "endnu" var smittede, men at Sundhedsstyrelsen planlagde at teste "en lang række danskere for svineinfluenza".
Tirsdag morgen var det fortsat svineinfluenzaen, der trak forsideopmærksomhed i aviskioskerne. Især Børsen, Information og B.T. gik i flæsket på truslen fra Mexico og USA, hvor smitten nu også var konstateret. Børsens advarsel handlede om, at verden ville blive ramt på sparegrisen, Informations versaler advarede mod en overreaktion, mens B.T. nøjedes med at advare:
"15.000 DANSKERE KAN DØ – ET NYS ER NOK", stod der.
I skrivende stund, syv dage senere, har tabstallene ikke desto mindre været til at overskue. Én smittet dansker er det blevet til, og hun er kommet i karantæne. Den unge kvinde var ganske vist ikke til fare for andre, men pressen var til fare for hende.
Bt.dk efterlyste ligefrem læsere, der kunne identificere smittebæ-
reren.
Ifølge ledende overlæge Raben Rosenberg fra Center for Psykiatrisk Forskning på Århus Universitetshospital var hun næppe mediernes eneste offer.
»Det går ud over folks livskvalitet med al den snak om smittefare. Ikke bare blandt sygdomsangste og hypokondere,« vurderer han.
Overlægen mener, at de danske medier i de senere år har fået en tendens til »at køre en angstinducerende stil«:
»Man spiller vel på angsten, fordi det så kilder og kribler lidt i folk.«
KRIBLEDE GJORDE DET også i sundhedsmedarbejder og redaktionschef Susanne Sayers fra MetroXpress, da hun et par dage forinden hørte om influenzaepidemien fra Mexico. Rent faktisk kunne hun mærke den gode historie risle ned ad rygraden.
Men de næste dages mediebillede overfortolkede efter hendes bedste overbevisning den reelle risiko. I stedet for at fremlægge de ikke udpræget foruroligende fakta om syv døde mexicanere blev der spekuleret i frygt og ubekræftede tabstal. Susanne Sayers var ikke længere fascineret – hun var, med egne ord, oprigtigt forarget:
»Det gavner jo kun Roche (producenten af Tamiflu, red.), at alle bliver pissebange. Når den næste pandemi rammer, hvor alvorligt bliver den så taget, hvis vi sidste gang udbasunerede, at alle kunne dø af et nys,« argumenterer hun.
Det var journalist Christian Krabbe Barfoed, der stod bag B.T.'s omdiskuterede forside. I en debat på Journalisten.dk har han fastholdt, at det ikke er mediernes rolle at berolige danskerne, men tværtimod at opstille de worst case-scenarier, der risikerer at udfolde sig, hvis de ansvarlige myndigheder svigter: "Jeg synes, der var for meget bevidstløst mikrofonholderi, som viderebragte deres forsikringer om, at der var styr på alt," skrev han blandt andet.
TORSDAG DEN 30. APRIL kneb det stadig med smitten i den hjemlige svinesti. Samtlige testede danskere – den "lange række" dækkede nu over 12 mistænkte – var frikendt for den truende pandemi. Imens fortsatte de forventede dødstal i Mexico og USA med at blive nedskrevet.
Efter et af Sundhedsstyrelsens pressemøder blev adm. direktør Nils Strandberg Pedersen fra Statens Serum Institut interviewet til Berlingskes web-tv:
– Har myndighederne været med til at skubbe til en overreaktion i befolkningen?
"Det er det fuldstændig klassiske scenario," lød svaret.
"Først skaber pressen panik. Bagefter spørger den, om myndighederne ikke har overreageret."
Nogle dage senere omtalte Nils Strandberg Pedersen dog mediernes indsats – bortset fra Bt.dk's efterlysning af den smittede dansker – som »sober«:
»Det har ikke været anderledes end med kogalskaben, SARS, fugleinfluenzaen eller dengang, der kom pulverbreve efter terrorangrebet i USA. Mediestormen varede i fire dages tid og blev så afløst af et reflekterende stadium, hvor man kiggede indad og spurgte, om pressen eller myndighederne overreagerede.«
Som Susanne Sayers påpeger seruminstituttets direktør dog, at man skal passe på med at advare for voldsomt og for mange gange.
»Selv om udviklingen i epidemien ikke har været særlig alvorlig, kan man få et andet indtryk, når man læser om det hele tiden.«
ANDERS KRAB-JOHANSEN, nyhedschef på Politiken, har også haft travlt med at advare. Med fare for at lyde »som en gammel, kedelig journalist« mindede han dagligt sine medarbejdere om ikke at puste større grise op, end influenzaen berettigede til. Trods overskrifter som "Influenza-epidemier har dræbt millioner" er det efter nyhedschefens mening gået efter planen.
»Vi ramte tonen fra dag 1, selv om det af og til var svært at finde ud af, hvor mange der egentlig døde,« fortæller Anders Krab-Johansen og kommer derved ind på spørgsmålet om proportionsforvrængning:
»Hver forklarende kilde, reportage eller grafik får i sagens natur tingene til at fylde endnu mere, men to broadsheet-sider om dagen har været i overkanten,« lyder efterrationaliseringen.
Ligesom flere andre af Journalistens kilder mener nyhedschefen, at den intensive dækning til dels kan forklares med Sundhedsstyrelsens og Statens Serum Instituts forhøjede presseberedskab, der har forsøgt at styre informationsstrømmen:
»Alle var klar denne gang, og myndighederne ude og hjemme har været på kursus. Ingen ville kunne klandres for at tage for let på sagerne, og derfor blev tingene blæst ud af proportion.« •
Læs også Jens Tovborg og Paula Larrain kommentere mediernes håndtering af svineinfluenzaen.
Her hærger svine-influenzaen
journalisten.dk/her-haerger-svine-influenzaen
Svineinfluenza version 2.0
journalisten.dk/svineinfluenza-version-2-0
FAKTA
De første bulletiner om en dødelig influenzaepidemi breakede 24. april.
Nyheden om det første hjemlige tilfælde ramte Danmark fredag den 1. maj.
På det tidspunkt havde Infomedia 5.861 hits på sygdommen.
Det er første gang, WHO har brugt kategori 4 og 5 i sit pandemiberedskab. Skalaen går op til trin 6, men dækker ikke over en epidemis dødelighed, kun dens udbredelse.
WHO's beredskab tager især sigte på at ruste verdens fattigste lande, der historisk set har et flertal af en pandemis ofre.
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
@ Susanne
Jeg synes du argumenterer rigtigt fint, der vil være et godt afsæt for en faglig snak om, hvordan formidlingen kan/skal ske.
Gad vide om man kan få en ordentlig snak om det i den journalistiske kreds?
@Michael: Udbredelsen er jo ikke nødvendigvis et problem, så længe virus har en lav dødelighed - hvad det har i de vestlige lande, hvor vi har en chance for at behandle folk ordentligt. Hvis det muterer og bliver farligt, er det selvfølgelig en anden sag. Men hvis du følger EISS - den europæiske influenzaovervågning på eiss.org - i influenzasæsonen, ser det også til tider ret dramatisk ud. Så kortet i sig selv bekymrer mig ikke. En mutation til højere dødelighed ville bekymre mig.
Den kan stadig komme - virus muterer jo konstant. Men erfaringen er, at virus ofte bliver mildere ... fordi virus har en 'interesse' i, at værten overlever, ellers kan det ikke brede sig. Den Spanske Syge var på mange måder helt ekstraordinær, fordi der var tale om et virus, der både smittede meget let og havde en meget høj dødelighed. Et af skrækscenarierne er, at H1N1 mødes med fugleinfluenzaen i en menneskelig vært og muterer til en form, der har svineinfluenzaens evne til at brede sig og fugleinfluenzaens høje dødelighed. Men lige nu har vi altså med den H1N1-variation, der er i omløb, et virus, som tilsyneladende breder sig let, men til gengæld har en dødelighed, der ikke er anderledes end andre influenzaers.
Bedste hilsner,
Susanne
@ Susanne Sayers
Sundhedsstyrelsen fortæller her om Influenza A(H1N1)
http://sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Ny%20influenza/Spoergsmaal%20og%20svar.aspx
- ikke et ord om udbredelsen, men om hvor bekymrede man skal være og hvad man skal gøre.
Og de har da også et link til udbredelsen http://www.ssi.dk/graphics/dk/nyheder/Aktuelt%20tema/Ny%20influenza%20-%20svineinfluenza/Overv%C3%A5gnings%20kort/H1N1_map_ssi.pdf et kort som jeg ikke synes beroliger mig i alt fald.
Tak for gennemgang og dokumentation. Er sikker på, at historierne har været godt for oplaget - og det er da altid noget - hvis man fokuserer på den korte bane og alligevel har droppet at være troværdig på den lange.
Det mest bekymrende er dog, at det var fuldkommen forudsigeligt fra første dag, at der her var tale om følgende nyhedscyklus: Stormen kommer, stormen afblæst, stormen blev blæst op af alle andre end medierne selv.
Lidt større selverkendelse bør være på sin plads. Ikke mindst for troværdighedens skyld. Og så håber jeg, at hukommelsen på redaktionerne ikke svigter næste gang.
Og i øvrigt tak til Susanne Sayers for hendes konstruktive og saglige medvirken til debatten. Desværre har jeg ikke læst MetroXpresse undervejs, men håber fremover at kunne se hendes by-line på et af de store etablerede medier, som lige var over the top et par gange.
Jep, under en promille. De fleste er døde i Mexico, hvor antallet af smittede formodes at være langt højere end de officielle tal.
Bedste hilsner,
Susanne
Flere