Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
12:48 16.06.2022 Kerstin Bruun-Hansen

Svigtende abonnenter: Mediehus sløjfer tre selvstændige ungdoms-sites

Svigtende abonnenter: Mediehus sløjfer tre selvstændige ungdoms-sites

Alex Nielsen, chefredaktør og adm. direktør for Mediehusene Midtjylland. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Under et år efter at Mediehusene Midtjylland lancerede tre nye lokalsites målrettet unge, lukker de nu som selvstændige medier og flytter ind under mediehusets hovedsites.

Justeringen skyldes svigtende abonnenter, oplyser administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør Alex Nielsen til Journalisten.

”Der er en lang række rigtig gode artikler og temaer, som vi gerne vil fortsætte med, men som selvstændige sites har de tre ungdomssites ikke levet op til mål, vi havde sat os,” siger Alex Nielsen.

Der er tale om lokalmedierne Dit Herning, Dit Silkeborg og Dit Skive, der gik i luften i oktober og november sidste år, og som nu i stedet bliver temasektioner under hovedsiderne på Herning Folkeblad, Midtjyllands Avis og Skive Folkeblad.

Alex Nielsen understreger, at de øvrige nichemedier inden for sport og erhverv, som Mediehusene Midtjylland lancerede sidste år, fortsætter som selvstændige sites. Det samme gør en række geografiske mikrosites.

”De går mere, som vi havde målsat. Men i lighed med alle andre medier i hele verden har vi vanskeligt ved at få succes med at udvikle sites til unge,” siger han.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder