Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:30 10.05.2023 Anna Sol Jørgensen

Sveriges regering vil straffe vold og trusler mod journalister hårdere

Straffen for vold og trusler mod journalister er et alvorligt problem og skal straffes hårdere.

Sådan lyder det i et lovforslag fra det svenske justitsministerium.

Den skærpede straf skal også gælde for forbrydelser mod personer i visse andre funktioner, der er vigtige i det demokratiske samfund.

”Eftersom for eksempel journalister, socialsekretærer og lærere har en særskilt vigtig funktion i samfundet, bliver et angreb mod dem også et angreb mod vores demokrati og vores frie og åbne samfund,” siger justitsminister Gunnar Strömmer i en pressemeddelelse.

”Det er derfor vigtigt, at vi fra politisk hold markerer, hvor alvorligt vi ser på den type forbrydelser. Det gør vi nu,” tilføjer han.

Loven skal derfor ændres, så det er en skærpende omstændighed, hvis en forbrydelse bliver begået mod en person eller nærtstående, fordi vedkommende har bedrevet nyhedsformidling eller anden journalistik, lyder det. Det vil minde om den lovgivning, som allerede findes i Sverige – og i Danmark, hvor blandt andet vold mod tjenestemænd er strafferetligt bedre beskyttet.

SENESTE NYT

Flere nyheder