Den svenske journalist, der har lavet Sverigedemokraternes valgvideo, har mistet sit job.
Journalisten , som står bag produktionen af den omstridte valgreklame for det højreorienterede parti Sverigedemokraterne, er blevet fyret som freelancer for det statslige Sveriges Radio. Det skriver politiken.dk.
Sveriges Radio begrunder opsigelsen med, at det skader stationens troværdighed, hvis journalisterne ved siden af også arbejder for politiske partier.
Journalisten gjorde reklame for sin virksomhed over for alle partierne, og da Sverigedemokraterne tilbød ham at lave valgvideoen, slog han til. Det har nu ført til en opsigelse.
Beslutningen undrer den nu fyrede journalist:
»Jeg står ikke bag filmens budskab. Det gør Sverigedemokraterne«, siger han til dagensmedia.se.
»Det er underligt, for havde jeg lavet en film for et andet parti, så havde ingen fundet det påfaldende. Men – igen – jeg står ikke bag budskabet«, understreger han.
En del af det tekniske arbejde blev udført i Danmark, da ingen svenske firmaer havde lyst til at påtage sig jobbet.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.