search

Svenskere og nordmænd står stejlt på kildebeskyttelsen

38 procent af danske journalister mener, at Ekstra Bladet gjorde det rette, da de brød en spindoktors kildebeskyttelse i efteråret, viser stor undersøgelse. Kun 12 procent af svensken og 21 procent i Norge er enige. DJ noterer sig, at flertallet dog er imod avisens beslutning i alle tre lande.

38 procent af danske journalister mener, at Ekstra Bladet gjorde det rette, da de brød en spindoktors kildebeskyttelse i efteråret, viser stor undersøgelse. Kun 12 procent af svensken og 21 procent i Norge er enige. DJ noterer sig, at flertallet dog er imod avisens beslutning i alle tre lande.

38 procent af de danske journalister mener, at Ekstra Bladet handlede korrekt, da de i 2011 afslørede, at den daværende skatteminister Troels Lund Poulsens (V) spindoktor angiveligt havde tilbudt dem fortrolige oplysninger om Helle Thorning-Schmidts (S) skatteforhold.

Det står i skarp kontrast til Sverige og Norge, hvor henholdsvis 12 og 21 procent af kollegerne støtter om bruddet på kildebeskyttelsen. Det er bare én af konklusionerne i en stor undersøgelse, som Nordiske Mediedager har foretaget i Norge, Sverige og Danmark.

Den meget omtalte skattesag skabte vild opstandelse i slutningen af sidste år.

»Jeg hæfter mig ved, at 54 procent af de danske journalister mener, at kildebeskyttelsen er absolut. Det er den samme holdning, DJ har. Når man først har givet kildebeskyttelse, må den ikke brydes. Men til gengæld skal man være meget varsom med at give den, og være ekstremt kildekritisk, især når man har med professionelle kilder at gøre,« skriver Mogens Blicher Bjerregård i en mail til Journalisten.dk.

Formanden er i Oslo i dag for at diskutere netop etikken.

»Det er første gang, vi er en del af denne nordiske undersøgelse, og jeg synes, det er meget interessant at sammenligne os med de nordiske lande, især når det handler om presseetik, som vi i DJ bruger meget tid på, og hvor vi gerne vil sætte dagsorden,« skriver Mogens Blicher Bjerregård.

Etikdebatten raser pt. herhjemme, hvor DJ i går arrangerede en høring om spørgsmålet. Set fra Mogens Blicher Bjerregårds stol er den danske presse helt på bølgelængde med resten af pressen i Norden.

»Når det gælder, hvornår man vil nævne navnet på en anholdt eller sigtet, synes jeg faktisk, det ser fint ud sammenlignet med de øvrige nordiske lande. Medierne skal være meget tilbageholdende med at nævne folks navne eller på anden måde gøre dem genkendelige, hvis de er involveret i kriminalsager. Medierne har et kæmpe ansvar, og det skal de være sig bevidst. Vi skal selv rette fejl, beklage og opretholde en høj grad af selvjustits,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

Ansvarshavende chefredaktør på Journalisten, Øjvind Hesselager, skrev her til morgen et blogindlæg, hvor han med baggrund i debatten om presseetikken tager afstand fra hurra-journalistik.

Du kan læse mere om den store fælles nordiske undersøgelse her.

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen