To svenske freelance-journalister modtog torsdag aften 'Stora Journalistpriset' som 'årets fornyer' for en kampagne, der har fået folk til at twitte om seksuelle overgreb og gråzonerne deromkring.
Det startede som en diskussion på Twitter under tag'en #prataomdet om Wikileaks-grundlæggeren Julian Assange, der i Sverige er anklaget for at have begået seksuelle overgreb. Men efterhånden begyndte der at komme flere og flere indlæg, hvor personer begyndte at fortælle om egne erfaringer med gråzonerne for uønsket sex.
I dag har diskussionen udviklet sig til en omfattende kampagne med et site samt en masse private initiativer fra folk, der selv er begyndt at blogge, twitte og i andre sammenhænge tale åbent om de gråzonen mellem frivillig og ufrivillig sex. Kampagnen har desuden fået en imponerende opmærksomhed fra pressen, der har taget temaet til sig og publiceret artikler, der behandler problemstillingen.
Og torsdag aften blev de to initiativtagere – freelancejournalisterne Johanna Koljonen och Sofia Mirjamsdotter – så hædret med 'Stora Journalistpriset' i klasssen 'årets fornyer' ved uddelingen i Stockholms Opera.
Juryens motivering er, at "de har gjort det private almengyldigt og fået en hel verden til at tale om det".
Ifølge Johanna Koljonen handler det om at nedbryde dogmerne omkring sex – for eksempel at man har det, enten fordi man er forelsket, fordi man er liderlig eller fordi man er under tvang.
»I virkeligheden er det ikke så enkelt. Der findes mange nuancer, man typer af sex og masser af årsager til at ham har sex. Og det er ikke altis så let at draget grænsen mellem dem. Eller sige, hvem som er 'skyldig' eller 'uskyldig', når det går galt,« sagde hun i et interivew mandag i Dagens Nyheter.
Hun tror selv, kampagnen har gjort det lettere for kvinder at diskutere disse problemstillinger.
»For dem, der har taget del i diskussionen på en eller anden måde tror jeg, det kan have blivet nemmere både at tænke på det og tale om det. Nu har vi for eksempel fået et ord for chat-sex, og vi er begyndt at granske billedet af sex som en gave fra kvinden til manden,« siger hun.
'Stora Journalistpriset' uddeles hvert år af mediekoncernen Bonnier. Med prisen følger 100.000 svenske kroner.
De øvrige kategorier er 'årets fortæller', 'årets afsløring' samt 'Lukas Bonniers Stora journalistpris'. Alle disse tre priser gik forøvrigt til journalister fra Sveriges Radio.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.