Det svenske journalistforbund har det seneste år mistet rekord-mange medlemmer. Årsagen er et markant højere a-kassebidrag, lyder forklaringen.
Mens Dansk Journalistforbund i disse år oplever en stor tilstrømning af nye medlemmer, er situationen fuldkommen omvendt hinsidan.
Journalistförbundet i Sverige blev i det forløbne kalenderår tappet for medlemmer, skriver svenske Journalisten.se. En opgørelse over medlemstallet for 2006-2007 viser et frafald på 454 medlemmer, hvor det året før blot var 25 stykker.
Da det statslige a-kassebidrag blev sat op sidste år, var der da også mange, som advarede om en medlemsflugt. Og det har altså vist sig at blive realiteten.
Det svenske journalistforbund har dog fortsat i alt 17.436 medlemmer, og i sammenligning med andre forbund i Sverige er der tale om en forholdsvis lille tilbagegang.
Som nævnt er situationen i Danmark den stik modsatte.
I gennemsnit kommer der et nyt fuldtidsbetalende medlem om dagen i DJ. Samtidig falder antallet af ledige, hvilket samlet giver flere penge i kassen.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.