Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:46 20.09.2023 Jakob Albrecht

Svenske journalister angrebet af missil i Ukraine

Et tv-hold fra svenske TV4 bestående af en journalist, en fotograf og fixeren Alexander Pavlov blev tirsdag udsat for et russisk missilangreb, mens de var på arbejde i Ukraine.

Missilet ramte TV4’s bil, og fixeren Alexander Pavlov og to politifolk fik mindre skader.

Det skriver Journalisten.se.

Til TV4 siger journalisten Johan Fridriksson, at reporterne var heldige.

”Til alt held befandt ingen sig i bilen.”

TV4’s nyhedschef, Fredrick Malmberg, siger til det svenske Journalisten, at angrebet ikke kommer til at påvirke kanalens tilstedeværelse i Ukraine.

”Vi har gode sikkerhedsrutiner, som vi følger, og som vi fulgte i dag,” siger han.

SENESTE NYT

Flere nyheder