Lønnen er tilfredsstillende, men nogle steder halter arbejdsvilkårene. Sådan lyder det fra 400 journalister på svenske organisations- og fagblade i en ny rundspørge.
Lønnen er god, men arbejdsvilkårene kunne være bedre. Sådan lyder nogle af svarene i en undersøgelse, som det svenske journalistforbund har lavet i specialgruppen for journalister ved organisationsblade.
Organisationsblade er for eksempel fagblade eller tidsskrifter tilknyttet politiske aktører og interesseorganisationer.
400 medlemmer af specialgruppen, der i Sverige hedder Ekendistriktet, har svaret på rundspørgen. Ekendistriktet har i alt 1500 medlemmer.
To tredjedele af de medlemmer, der har svaret, er tilfredse med deres løn. Til gengæld oplever en del af specialgruppens medlemmer, at arbejdsvilkårene kunne være bedre. 29 procent svarer, at de ikke får nogen kompensation for overarbejde.
Dansk Journalistforbund har en pendant til Ekendistriktet – Organisationsgruppen.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.