To timer inden journalister og fotografer i Sverige skulle indlede en strejke, lykkedes det Journalistforbundet og avisudgiverne at blive enige efter mere end otte måneder uden overenskomst.

Strejken gjaldt en ny lønaftale, men striden handlede om noget helt andet: Hvem skal kontrollere ophavsretten til journalisternes arbejde, når det bliver udnyttet i nye sammenhænge eller af andre virksomheder?

Præcis som i Danmark tilhører ophavsretten den enkelte journalist, men der kan laves aftaler om videresalg.

Siden 1981 har medarbejderforeningerne kunnet sige nej til at anvende artikler og fotos til andet end det, som indgår i den normale virksomhed. Det er en ret, journalisterne måtte strejke sig til.

I 1997 blev fællesoverenskomsten rettet, så udgiverne nu fik lov til at lægge tekst og billeder ud på avisens egen hjemmeside på internettet. Men det var ikke nok for udgiverne.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2001 ville de også have lov til at anvende mate-rialet i andre sammenhænge, og den ret skulle skrives ind i fællesoverenskomsten, dog skulle der fastsættes en betaling for videreudnyttelsen.

Medarbejderforeningerne ville have ret til at nedlægge veto mod videresalg, men udgiverne hævdede, at det ville betyde, at medarbejderforeningerne kunne forhindre virksomheden i at udvikle sig.

Journalistforbundet ville beholde den ordning, hvor udgiverne og medarbejderforeningerne sammen skulle finde ud af, hvordan tekst og fotos eventuelt kunne udnyttes af andre virksomheder.

Da udgiverne vægrede sig ved at diskutere løn uden også at løse spørgsmålene omkring ophavsretten, foreslog journalisterne, at spørgsmålene blev opdelt, og at ophavsretten skulle diskuteres videre i en særskilt arbejdsgruppe.

Men udgiverne sagde nej. Til sidst varslede journalisterne en blokade mod overarbejde samt mod øget brug af freelancere og vikarer. Stillet over for næste varsel om blokade af alle billeder og strejke på to billedbureauer og nyhedsbureauet TT-Spektra, gik det lettere med at nå til enighed. På det tidspunkt havde udgiverne varslet lockout for de fotografer, som ikke var udtaget i strejke, og journalisterne havde varslet strejke på 17 aviser.

Det mæglerbud, som blev aftalen, indebar, at lokale medarbejderforeninger beholder deres ret til at sige ja eller nej til videreudnyttelse. I to tilfælde findes centrale tariffer for, hvilken erstatning der skal betales, hvis udgiveren og medarbejderforeningen bliver enige.

"Det er en fantastisk sejr. Vi fik det, vi ville, uden at behøve gå i konflikt i flere måneder. Det var en klassisk faglig forsvarsstrid, hvor vi ikke behøvede opgive noget," siger forbundsformand Agneta Lindblom Hulthén.
Aftalen giver Sveriges 6.000 journalister ved dagspressen godt 8,7 procent i løntillæg på tre år fra den 1. april 2001.

* Oversættelse Christine Møller