Svensk metoo-status: Mange anklager, ingen dømt - kun i pressen

Svenske medier har navngivet en række mediepersonligheder, der er blevet anklaget for seksuelle krænkelser. Hidtil er ingen dømt – men sagerne har alligevel fået konsekvenser. Flere har mistet deres arbejde. Vi har interviewet Fredrik Virtanen. Han forsøger i dag at genskabe et arbejdsliv i et lille kontor i Stockholm  
  • Foto: Maria Rosenlöf
    ”Da Expressen og Svenska Dagbladet gik ud med mit navn, forædlede de netsladderen,” siger Fredrik Virtanen om dagbladenes håndtering af voldtægtsanklagen imod ham.
13.09.2018 · 11:21

Oversættelse fra svensk: Niels Nørgaard

Den 16. oktober 2017 var Fredrik Virtanen på vej til taekwondo-træning med sine to yngste børn, da han fik en sms fra sin arbejdsgiver, Aftonbladet.

”Min redaktør fortalte i en sms, at Cissi Wallin havde skrevet mit navn på Instagram, og at det var mig, som bedøvede og voldtog hende i 2006,” siger Fredrik Virtanen til Journalisten.

Det var en genudsendelse i Fredrik Virtanens liv. En af de ubehagelige.

Cissi Wallin havde tidligere skrevet om voldtægten i 2006 på blogs, i artikler og på sociale medier. Men dengang satte hun ikke Fredrik Virtanens navn på.

”Hun skrev ikke mit navn, men det var let at identificere mig,” fortæller han.

Derfor forsøgte han dengang at få sagen ud af verden.

”Via min advokat opfordrede jeg hende til at politianmelde mig, og det gjorde hun.”

Dengang blev han renset.

”Jeg blev indkaldt til forhør, men efter at have hørt vidner og eksperter valgte anklagemyndigheden i 2011 at nedlægge forundersøgelsen,” siger Fredrik Virtanen.

Men denne oktoberdag i 2017 begyndte sagen at køre igen.

”Hun havde vel 30.000 følgere, og det føltes bizart, at mange af dem havde ”liket” indlægget,” siger Fredrik Virtanen.

Skriver på en bog

Fredrik Virtanen er lige kommet hjem fra ferie. Han forsøger at genskabe sit arbejdsliv – men der er ingen opgaver.

”Jeg skriver på en bog. Den handler om mine oplevelser og om klimaet mellem medier og politik lige nu,” siger Fredrik Virtanen.

”Når medierne lader sig dominere af de sociale medier, er retssikkerheden sat i bevægelse,” siger Fredrik Virtanen.
Foto: Maria Rosenlöf

 

Fredrik Virtanen er en svensk kulturjournalist, og på det tidspunkt, hvor anklagen rejses, klummeskriver på Aftonbladets lederside, hvor han også har haft sin egen blog.

Cissi Wallin er en svensk klummeskribent og medieprofil. Hun har tidligere skrevet om en voldtægt fra 2006 – men uden at sætte navn og identitet på.

Mens børnene trænede, tænkte Fredrik Virtanen på, hvad han skulle gøre. Om han skulle politianmelde Cissi Wallin eller ej, forklarer han. På dette tidspunkt havde han ikke åbnet sin pc endnu.

Svenske medier satte navne på flere af de anklagede

Metoo-bølgen, der rejste sig sidste efterår, har haft et helt andet udtryk i Sverige end i Danmark. Der er flere sager. Mange retter sig mod folk, der arbejder i medierne. Og: Medierne sætter navne på flere af de anklagede – eller gør dem identificerbare med beskrivelser.

Journalisten har i november 2017 beskrevet en række af disse sager – men har i omtalen anonymiseret de anklagede i overensstemmelse med dansk medietradition. 

De forbliver også anonyme i denne omtale. Bortset fra Fredrik Virtanen, som har accepteret, at hans navn bringes i Journalisten.

I Sverige har ’pressens opinionsnämnd’ – pressenævnet – hidtil afsagt kritiske kendelser mod fem aviser for ”brud på god presseskik” og en for ”groft brud på god presseskik” på grund af publicering af navne i artikler med anklager om seksuelle krænkelser. Flere sager kan komme til, siger ’presseombudsmannen’ til Journalisten. Desuden har nævnet for undersøgelse af radio og tv – Granskningsnämnden – kritiseret en række nyhedsindslag i Sveriges Radio, SVT og TV4 for ”manglende respekt for privatlivet i forbindelse med metoo-omtale.”

Ola Sigvardsson, der har været presseombudsmand siden 2011, har i Dagens Nyheder fastslået, at der: ”Under #metoo-bølgen blev begået en række overtrædelser af de presseetiske regler til skade for flere personer.”

”Det går ikke, at mennesker risikerer at få deres liv ødelagt på grund af løse rygter,” har Ola Sigvardsson uddybet.

Men kritikken preller af. Niklas Kierkegaard, redaktionschef og stedfortrædende ansvarshavende redaktør på Morgenavisen Svenska Dagbladet, forsvarer avisen i de to sager, hvor den har fået kritik.

”Vi mener, at vi havde vældig gode grunde til at gøre, som vi gjorde i begge tilfælde, men det mener presseombudsmanden og pressenævnet altså ikke. Vi mener ikke, vi har handlet kritisabelt, og det står vi ved, men selvfølgelig respekterer vi pressenævnets afgørelse,” har han udtalt til Journalisten.

”Det går ikke, at mennesker risikerer at få deres liv ødelagt på grund af løse rygter,” siger Ola Sigvardsson, presseombudsmand.
Foto: Jonas Hellsén

 

Konsekvenser for de anklagede

Og hvordan er det så gået i Sverige med de sager, medierne har rejst, med store konsekvenser for de anklagede?

Vi ved i dag dette om personernes liv og sagernes status:

• En populær kvindelig studievært fra Sveriges Radios kanaler kan ikke længere høres i æteren. Men public service-stationen vil ikke bekræfte, at hun er taget af programmerne.

• En intern undersøgelse mod en chef på MTG medførte ingen sanktioner. Der er ikke rejst politisag.

• En mandlig studievært, der har været på SVT siden 2012, er vendt tilbage til public service-stationen, efter at en intern undersøgelse mod ham er stoppet. Politiet lagde forundersøgelsen af sagen ned.

• En undersøgelse mod en mandlig chef på SVT er blevet stoppet af anklageren. Den omtalte forlod sit job i foråret 2018.

• En mandlig studievært på TV4 var for retten i juni 2018 sigtet for voldtægt til en fest på arbejde i 2008. Han blev frifundet, blandt andet med den begrundelse, at der gik ni år, før sagen blev politianmeldt, og at mistanken ikke blev bestyrket af efterforskningen.

En mur af had

Da Fredrik Virtanen kom hjem fra børnenes træning, tændte han sin pc og tjekkede sin mailboks.

”Der var hundredvis af krænkende kommentarer. De beskrev mig som ’voldtægtsmand’, ’ækel’ og ’dumme svin’.

Fredrik Virtanen mødte en mur af had, beskriver han:

”Det var, som om det var en uhellig alliance mellem højrepopulisme og feminisme, der angreb mig. Kommentarerne var også på Instagram og Twitter. Ja, på alle de kanaler, hvor jeg også var til stede. Jeg blev spammet ned med had og ubehageligheder,” siger Fredrik Virtanen.

Dagen efter kom den første mordtrussel i brevform. Senere skulle der følge flere.

”Jeg politianmeldte mordtruslen, der kom på papir, men orkede ikke at anmelde de digitale trusler. Mit telefonnummer er ikke offentligt, men min kone måtte tage imod trusler. En person skrev i en sms, at hun ikke skulle være bekymret, for snart fandtes hendes mand ikke længere,” fortæller Fredrik Virtanen.

Næste sag for retten

Den 19. september 2018 skal den næste sag, medierne har rejst, for retten.

Sagen tog sin start den 21. november 2017, hvor 18 kvinder i Dagens Nyheder fortalte, at de havde været udsat for seksuelle overgreb af den samme mand.

Af de 18 kvinder valgte 14 at være anonyme. Fire stod frem med navn og billeder. Ingen af de 18 havde, da artiklen blev skrevet, endnu politianmeldt manden, men politiet åbnede en efterforskning kort efter publiceringen.

Dagens Nyheter kaldte konsekvent manden for ”kulturprofilen” og brugte aldrig hans rigtige navn. Men avisen beskrev hans kones arbejdsplads – det Svenske Akademi, der uddeler nobelprisen i litteratur.

Denne beskrivelse skulle udløse en alvorlig krise for akademiet, som senere brugtes til at legitimere identifikationen af manden i andre medier.

’Svenska Dagbladet’ bragte navnet med denne argumentation fra chefredaktør Fredric Karén den 9. december 2017:

”(Navnet, red.) er som jeg skrev indledningsvist ingen offentlig person. Men hans tætte bånd og kobling til det Svenske Akademi gør den almene interesse så stor, at publicering af navnet er motiveret.”

Sveriges Radio navngav manden den 24. november 2017, tre dage efter at Dagens Nyheter publicerede sin artikel.

Olle Zachrison, ansvarshavende på nyhedsredaktionen Ekot på Sveriges Radio, skriver i en e-mail til Journalisten, at Sveriges Radio nævnte navnet, ”når konteksten krævede det”. Olle Zachrison forklarer, at den pågældende er en velkendt kulturprofil og gift med et medlem af det Svenske Akademi, og at det Svenske Akademi har sagt, at manden har udsat medlemmer af akademiet og deres pårørende for ”uønsket intimitet”.

Og SVT, Sveriges Television, bragte navnet den 4. maj med den begrundelse, at: Det Svenske Akademi ”befinder sig i en dyb krise” og ”at forklaringen er de anklager, som er rejst mod (navnet, red.)”.

Svenske medier har uden held forsøgt at få en kommentar fra den anklagede, der via sin advokat meddeler, at han er uskyldig. 

Den svenske anklager meddelte i marts 2018, at dele af forundersøgelserne bliver droppet helt, fordi nogle sager er forældede, og i andre sager kan det ikke bevises, hvad der er hændt.

Tilbage står to tilfælde af mistanke om voldtægt, skrev Stockholms Byret i juni 2018.

Fra én til 12 anklager

Der gik godt en uge fra Cissi Wallins publicering, til de traditionelle medier bragte anklagerne mod Fredrik Virtanen.

Expressen lavede en løbeseddel med teksten. ’Anklagerne. Netværket. Stofferne. Mediekritikken. Historien om Aftonbladets profil Fredrik Virtanen.’ Samtidig bragtes et billede af ham med teksten: ’Fredrik Virtanen nægter voldtægt’.

Papiravisens forside havde samme tekst, og inde i avisen var en seks sider lang artikel med overrubrikken ’Fredrik Virtanen’ på samtlige sider. En rubrik lød: ’Virtanen anklages for sex­overgreb’. Samme artikel publiceredes i Expressens version på nettet. 

Morgenavisen Svenska Dagbladet publicerede – både digitalt og på papir – en artikel, hvor sagen var vokset betydeligt. Nu var der ikke en, men 12 kvinder, der retter anklagen: ”12 kvinder anklager Virtanen for sexchikane og overgreb”.

”Da Expressen og Svenska Dagbladet gik ud med mit navn, forædlede de netsladderen,” siger Fredrik Virtanen til Journalisten:

”Det medførte stor elendighed for mig. Samtidig var det et karaktermord. Venner forsvandt, og folk på gaden spyttede på mig eller gik over på det andet fortov. Andre, som tidligere snakkede fanden et øre af, blev helt uinteresserede i at snakke med mig.”

”Jeg burde ikke have behov for at forsvare mig selv. Retssystemet har sagt, at jeg er uskyldig. Det blev en absurd situation, hvor medierne ville agere domstol og have en slags offentlig rettergang i medierne," siger Fredrik Virtanen.
Foto: Maria Rosenlöf

 

”Jeg blev en paria”

Fredrik Virtanen følte sig udstødt uden dom:

”Det fungerede som en offentlig lynchning, og jeg blev en paria. De, som kalder sig for feminister, afskyede mig og ville sortliste mig,” siger Fredrik Virtanen.

Han anmeldte begge aviser til den svenske ”pressombudsmannnen” og fik medhold i klagerne. 

Fredrik Virtanen har denne analyse af forløbet:

”Når medierne lader sig dominere af de sociale medier, er retssikkerheden sat i bevægelse,” sammenfatter han.

”Men disse aviser har ikke givet mig en undskyldning. De sidder fast i deres prestige og kan ikke erkende deres fejl. På et højere plan er det et demokratispørgsmål,” siger han.

Efter anklagerne på de sociale medier indledte Aftonbladet, Fredrik Virtanens arbejdsplads siden 1994, en intern udredning, hvorpå hans ansættelse stoppede. Det fortalte avisen sine læsere om den 9. december, hvor avisens stabschef udtalte:

”Intet i den nu interne udredning har påvist hændelser i de seneste år. Vi har dog fra vores side vurderet, at det bliver svært for ham at fortsætte sit virke som journalist på Aftonbladet, på grund af medieomtalen af ham i forbindelse med MeToo. Derfor har Fredrik Virtanen, efter samtale med os, valgt at afslutte sin ansættelse.”

”Aftonbladet fandt intet ulovligt. Alt handlede om det, der skete i mit privatliv for mange år siden. Alligevel faldt de for presset, og jeg måtte gå. Aftonbladet havde ikke styrke til at stå imod den her bølge,” siger Fredrik Virtanen.

Journalisten har kontaktet Lena Mellin, politisk kommentator og stedfortrædende ansvarshavende udgiver på Aftonbladet. Hun er ikke vendt tilbage med kommentarer til dette.

Kritik af mediedækningen

Anna Hedenmo er journalist og programleder på public-service medievirksomheden SVT. Hun har siden forrige år været formand for Publicistklubben. I den rolle har hun udtalt kritik af mediedækningen.

”Medierne har ikke undersøgt opråbene, der består af en blanding af egne og andres erfaringer,” forklarer Anne Hedenmo Journalisten i en e-mail. Hun efterlyser bedre journalistisk metode af medierne:

”Jeg så gerne, at journalisterne satte sig ned og regnede på: Hvor stor en del af beretningerne er egne erfaringer med seksuelle krænkelser, og hvor stor en andel er støtteerklæringer til ramte kvinder? Hvor stor en andel handlede om tidligere hændelser, og hvor stor en andel af beretninger om krænkelser stammer fra dagens Sverige? I hvilken udstrækning handlede det i det hele taget om seksuelle krænkelser, og i hvilken udstrækning handlede det om andre former for kønsdiskriminering – for eksempel om løn?”

Anna Hedenmo mener ganske enkelt, at historierne var så gode, at medierne afstod fra at give dem modspil.

”Jeg mener, at denne cocktail af sex, kendisser og vold var for svær at modstå. Historien var næsten for god til at blive gransket. Det blev til mange klik!”

Redaktør: Vi vil være mere restriktive fremover, når det gælder navnepubliceringer

Journalisten har henvendt sig til de ansvarlige udgivere for samtlige seks aviser for at få en kommentar til kendelserne.

Lena Mellin, politisk kommentator og stedfortrædende ansvarshavende udgiver på Aftonbladet, svarer på dette i en mail til Journalisten: ”Aftonbladet modtog en kendelse i et tilfælde, vor konkurrent Expressen i fire tilfælde.”

Men hvis den samme situation skulle opstå i dag, tror hun, at Aftonbladet ville reagere anderledes, skriver hun og tilføjer: ”Det er jo sjældent, den samme situation opstår igen.”

Fredric Karén, administrerende direktør, chefredaktør og ansvarshavende udgiver på Svenska Dagbladet, svarer også i en mail til Journalisten:

”Vi respekterer beslutningen så bredt, at vi har anonymiseret de kritiserede artikler, publiceret kritikken og betalt administrationsafgiften. Vi vil være mere restriktive fremover, når det gælder navnepubliceringer af kendte personer. Omvendt vil vi fortsætte med selvstændige beslutninger om, hvorvidt vi anser en person for at være en offentlig person eller ej, og dermed kan der komme tvivlsspørgsmål, når det gælder navnepublicering i forbindelse med skadevoldende adfærd. Presseetik er ikke en lov, men et flydende mål, som hele tiden må prøves og diskuteres.”

Formand for Publicistklubben i Sverige: Vi er journalister og ikke aktivister

Anna Hedenmo savner personligt mod hos de enkelte journalister, der har dækket sagerne.

”Individuelle journalister har efter min mening været feje. Man har været bange for at støde sig på ”de gode”. Der var mangel på journalister, som vovede at sætte spørgsmålstegn ved opråbene.”

”Jeg mener, at denne cocktail af sex, kendisser og vold var for svær at modstå. Historien var næsten for god til at blive gransket. Det blev til mange klik!” siger Anna Hedenmo.
Foto: Sofia Sabel, SVT

 

Anna Hedenmo har rejst sin kritik i en artikel i Expressen, men forklarer, at hun ikke har fået støtte fra mange andre kolleger offentligt. 

”Kollegernes uvilje mod at støtte mig offentligt handler om angsten for at udfordre ”det gode”. Jeg fik ofte at vide, at jeg var ”modig”. Det bekymrede mig. Jeg sagde jo bare det indlysende: At journalister skal være journalister i alle sammenhænge. Vi skal altid være kritisk granskende og konsekvensneutrale. Vi er journalister og ikke aktivister.”

Hvad tror du, at medierne har lært af pressenævnets kendelser?

”Kendelserne var uhyre vigtige. Vi stod ved en skillevej – skulle vi fortsætte med den restriktive svenske politik omkring navnepubliceringer eller gå den britiske vej, hvor pressen til tider agerer som folkedomstol? Pressenævnet valgte den restriktive vej, og det tror jeg, at svenske medborgere, journalister og mediehuse skal være taknemmelige for.”

Som at tale en løbsk bøffelhjord til rette

Når Fredrik Virtanen skal beskrive det, der har ramt ham, forklarer han, at det føltes som at tale en løbsk bøffelhjord til rette. Han mener ikke, han kunne have gjort noget for at stoppe det.

”Jeg burde ikke have behov for at forsvare mig selv. Retssystemet har sagt, at jeg er uskyldig. Det blev en absurd situation, hvor medierne ville agere domstol og have en slags offentlig rettergang i medierne. Det her er ikke deres kompetence, og for mig blev det et afgrundsdybt havari. Publiceringen af navnene er en del af det, men der var også oplysninger, som ikke stemte. Journalister skal skrive neutralt, og jeg ved, at kolleger gerne vil gøre det godt. Men nedskæringer øger stressen, og vi har at gøre med chefredaktører, som også skal være udgivere og sørge for høje oplag,” siger Fredrik Virtanen.

Han har åbent erkendt, at han tidligere i sit liv – i den periode, hvor han både havde et tv-program og en blog med 50.000 følgere – har gjort og sagt ting, som han i dag undskylder for.

”Min oplevelse af stjernestatus gik mig til hovedet, når jeg var på værtshus. Jeg arbejdede, drak og tog stoffer, havde sex med hundredvis af piger og opførte mig dårligt, når jeg var fuld og høj. Men alt det stoppede jeg med i 2008. I dag lever jeg et helt almindeligt svenskerliv, og det er mærkeligt at tænke tilbage på den tid, hvor livet var depraveret og dekadent,” siger han.

Fredrik Virtanen siger selv, at han har arbejdet for ligestilling og med feministiske spørgsmål i hele sit virke som skribent. Og han anser #metoo som et vigtigt opråb til mange mænd.

”Vi har usynliggjort kvinder, uden at vi selv forstod det. Yngre mennesker er bedre til at indse kravet om ligestilling og til at behandle hinanden ordentligt, mens ældre mænd er vænnet til, at de skal have de højeste stillinger. Så der er behov for #metoo, men jeg har svært ved helt at omfavne en bevægelse, der har forsøgt at dræbe mig,” siger Fredrik Virtanen.

Cissi Wallin afviser at lade sig interviewe til Journalisten: ”Jeg har sagt, hvad jeg vil have frem, og henviser til den fortælling, som jeg har stået fast på igennem flere år.”
 

Magasin: 

Kommentar

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Kommunikatør søges til Holbæk Kommune

Holbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 25.11

Navneredaktør

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 23.11

Erfaren formidler til Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 27.11

Videoproducent til markedsføring af kurser og uddannelser

Teknologisk Institut
Ansøgningsfrist: 21.11

Redaktør for livsstilsindhold til stort dansk brand

BrandMovers
Ansøgningsfrist: 28.11

Medarbejder til kommunikation og markedsføring

Krabbesholm Højskole
Ansøgningsfrist: 07.12

Prorektor for uddannelse og viden ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 07.12

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 26.11

Kommunikationsmedarbejder

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 19.11

Pressechef til Dansk Metal

Dansk Metal
Ansøgningsfrist: 22.11

Er du en rutineret webmaster? Og digital til fingerspidserne?

Vallensbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 28.11

Pressekonsulent

3F
Ansøgningsfrist: 22.11

Dygtig og effektiv økonomimedarbejder til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 04.12

Kommunikationsrådgiver med presseerfaring til HK

HK Danmark
Ansøgningsfrist: 22.11

Journalist

Politiken
Ansøgningsfrist: 19.11

Presse- og videojournalist til ZBC

ZBC
Ansøgningsfrist: 21.11

Webkonsulent til Strategi og Kommunikation

Horsens Kommune
Ansøgningsfrist: 20.11

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 18.11

Barselsvikar til koordinerende markedsførings- og kommunikationsopgaver

EUC Nordvestsjælland
Ansøgningsfrist: 19.11

Historie-reporter søges

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 19.11

Er du vores nye forlagsredaktør?

Forlaget Columbus
Ansøgningsfrist: 01.12

Digital marketingspecialist

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 22.11