Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
12:40 16.08.2023 Jakob Albrecht

Svensk korrespondent tvinges til at forlade Rusland

Svensk korrespondent tvinges til at forlade Rusland

Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Anna-Lena Laurén, korrespondent for den svenske avis Dagens Nyheter og finske Hufvudstadsbladet, er færdig med at rapportere fra Rusland efter 16 år i landet.

Anna-Lena Laurén har nemlig ikke fået forlænget sin tilladelse til at arbejde i Rusland, skriver SVT.
Med hendes exit er der ikke flere svenske journalister udstationeret i Rusland.

Hun fortsætter dog med at dække Rusland med base i Finland, og hun håber en dag at kunne vende tilbage, skriver Dagens Nyheter.

Ifølge Dagens Nyheter har de russiske myndigheder skærpet betingelserne for at arbejde som journalist i Rusland. For eksempel skal akkrediteringer til at arbejde i landet fornys hver tredje måned. Tidligere gjaldt tilladelsen et år ad gangen.

SENESTE NYT

Flere nyheder