Det svenske mediebureau Nyheter365 har specialiseret sig i at lave indhold fra annoncører, der ligner journalistik, men er reklame. Det såkaldte native advertising. 

Det har de så stor succes med, at bureauet i løbet af det seneste år har mere end fordoblet medarbejderstaben fra 16 til 35 ansatte. Og nu ekspanderer Nyheter365 også til Danmark, fortæller Christian Ström, der bliver country manager for Danmark.

»Vi er i gang med rekrutteringsprocessen nu, og så håber vi at kunne gå i gang her i løbet af sommeren. Vi arbejder allerede sammen med danske kunder, så det virkede naturligt også at flytte ned og åbne kontor i København. Så vi kommer tættere på kunderne,« fortæller han.

Kontoret i København er en del af en ekspansion til flere lande – blandt andet Finland, Norge og England – fortæller han. 

Journalister har lettest ved at lære det 

I forbindelse med udvidelsen er det svenske bureau på jagt efter fem danske redaktører til kontoret i København. Christian Ström fortæller, at de især kigger efter folk med journalistbaggrund.

»Når man ser på dem, vi har i Sverige, så har vi traditionelt set ansat skribenter fra dagspressen. Vi har bemærket, at det oftest er folk med erfaring med journalistik, der har lettest ved at lære det, vi laver,« siger han.

Hvorfor er det en fordel at have journalistisk baggrund, når man skal lave native advertising?

»Selv om der ikke er mange journalister, som har erfaring med præcis det, vi laver, så er de vant til at skrive i et friskt sprog. Den kreative proces og måden, vi skriver på, handler jo meget om journalistik. Vores annoncetekster og digitale indhold er mærket tydeligt, så man kan se, at det kommer fra en annoncør, men vi har jo lånt et journalistisk udtryk,« siger Christian Ström.

Der findes gråzoner 

Journalisten har for nylig beskrevet, hvordan de seneste år har budt på en stor vækst i sponsoreret indhold som advertorials og native advertisement. Markedsføring, der ligger i grænselandet mellem reklame og journalistik.

En genre, der ofte kritiseres for at kunne skade mediernes troværdighed, fordi det kan være svært at spotte, hvad der er hvad. Til det siger Christian Ström:

»Jeg kan forstå ræsonnementet, men jeg synes ikke, det er et problem, så længe man er tydelig med, hvad der er hvad. For os har det altid været vigtigt tydeligt at mærke, at vores indhold kommer fra en annoncør og er købt som reklame, så det ikke vildleder læseren. Vi tror jo ikke på at lukke folk ind, som ikke ved, hvad de kigger på. Vi vil have læsere, som faktisk er interesseret i det, vi skriver,« siger han.

Hvor går grænsen for, hvor langt kan man gå for at få betalt indhold til at ligne almindeligt redaktionelt indhold?

»Det er rigtigt svært at svare på, præcist hvor grænsen skal gå. Men det er jo et vigtigt spørgsmål, for det er klart, at der findes gråzoner i det her – ligesom der findes med alt andet. Og det skader jo også os som indholdsbidrager, hvis man ikke er tydelig nok,« siger Christian Ström.