
Aftonbladets politik er at være helt forrest, når det gælder om at teste nye teknologier. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Det svenske dagblad Aftonbladet har formået at øge læsetiden på en række artikler, efter at mediet har implementeret en AI-løsning, der automatisk skriver et resumé af artiklerne.
Det skriver Press Gazette.
Værktøjet er døbt ’Snabbversions’ og bruger en såkaldt API-løsning fra Open AI – selskabet bag den kunstige intelligens ChatGPT. Det fungerer ved, at læserne kan klikke på ’Snabbversionen’ i artiklen, som derefter folder resuméet ud.
Ifølge Martin Schori, der er redaktionschef på Aftonbladet, har de indledende resultater været positive og har ført til uventede resultater.
Først troede man i det svenske newsroom, at tiltaget ville være en fejltagelse, men det har siden vist sig, at læsere bruger længere tid på artikler med et resumé i toppen end på artikler uden.
Ønsker at give læsere flere alternativer
Ifølge redaktionschefen er AI-værktøjet især populær blandt de yngre læsere, hvor næsten 40 procent af dem læser resuméet i toppen af artiklen.
”I årevis har vi haft diskussioner i newsroom om, hvordan vi kan tilbyde vores brugere flere alternativer til, hvordan de kan forbruge vores nyheder, fordi vi nu beslutter, at vi har en historie, men den eneste måde, du forbruger den på, er ved at læse (et bestemt antal tegn, red.) eller ser en video på halvandet minut eller hører en ti minutters podcast,” siger Martin Schori til Press Gazette.
”Vi har ønsket at give vores publikum flere alternativer, og jeg tror, at det i hvert fald for nu, sandsynligvis er en af de bedste måder, vi kan bruge AI i fremtiden,” tilføjer han.
Ifølge redaktionschefen tager det omkring 30 sekunder for AI-værktøjet at generere et artikelresumé. Derudover har Aftonbladet altid en medarbejder, der kigger resuméerne efter for fejl.
Journalister opfordres til at eksperimentere
Selvom ChatGPT har sine begrænsninger – eksempelvis at det fungerer bedre på engelsk end svensk – så er det Aftonbladets politik at opfordre sine journalister til at eksperimentere med nye teknologier.
Det kunne blandt andet være i researchfasen, idegenerering og i arbejdet med rubrikker.
Det 200 mand store, svenske newsroom har løbende workshops og træning omhandlende ny teknologi.
”Jeg forstår alle bekymringerne, og vi har selvfølgelig også mange af dem, men som journalist synes jeg at ens mavefornemmelse burde være: ”Okay, her er en ny teknologi. Hvad kan vi gøre med den?,” i stedet for ”hvem kan vi sagsøge, fordi de stjæler vores indhold, eller fordi de træner deres modeller i vores indhold”,” siger Martin Schori.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.