Sveriges 10. største dagblad Arbetet måtte give op. Den svenske arbejderbevægelse nægtede at støtte avisen økonomisk. 

Den 113 år gamle avis ‘Arbetet' blev trykt i sin allersidste udgave fredag den 29. september.
300 medarbejdere, heraf 150 journalister i Malmö og Göteborg, måtte sige farvel til deres arbejdsplads, der blev lukket efter flere års økonomiske problemer.
Dermed sagde Sverige farvel til sin største avis, udsprunget af arbejderbevægelsen. I sine velmagtsdage tilbage i 1988 havde avisen et oplag på 114.000, men siden da gik det ned ad bakke, og oplaget lå til sidst på 67.000 daglige aviser.
Efter en del år med underskud skulle avisen bruge omkring 50 millioner kroner for at komme på fode igen, og de 40 millioner havde avisen ifølge chefredaktør Mats Ekdahl selv skaffet via forskellige investorer. De sidste 10 millioner havde avisen håbet på, at det svenske LO ville hjælpe til med, men det ville de ikke. Blandt andet fordi LO i Sverige ikke har tradition for at støtte medier direkte økonomisk.
"Vi bliver lukket på grund af fantasiløshed og respektløshed i den svenske arbejderbevægelse. Det er landets 10. største dagblad, der må lukke, og arbejderbevægelsen har intet gjort for at bygge videre på det fundament, som avisen har opbygget," siger Mats Ekdahl, i talende stund stadig chefredaktør på Arbetet.

Grædende chefredaktør
På avisen troede medarbejderne indtil fem dage før lukningen, at avisen kunne reddes. Men da det viste sig, at redningsplanen fra den svenske mediekoncern MTG betød, at avisen skulle laves fuldstændig om og blive til gratisavis, måtte redningsforsøget opgives.
Chefredaktør Mats Ekdahl har svært ved at skjule sin bitterhed. Han er tydeligt berørt og stopper flere gang op, da stemmen knækker over.
"Der er intet gjort for at arbejde videre på ideen om at lave avisen om til ugeavis. Og heller intet for at se på, om man kunne lave en ny og mere skrabet udgave af avisen. Det er skammeligt … skammeligt," siger Mats Ekdahl.
Han havde gerne set avisen køre videre som ugeavis. Men ejerne, der var en lokal stiftelse, kunne ikke skaffe penge til videreførelse af avisen efter flere år med underskud.

Uacceptabel opførsel
Selvom Arbetet udsprang af den svenske arbejderbevægelse, har det svenske LO aldrig støttet avisen økonomisk, og det ønsker organisationen heller ikke at gøre nu. Faktisk har LO-ledelsen forhindret den lokale LO-afdeling i at sende penge til avisen.
Journalisternes talsmand Per Nilsson finder det svenske LO's opførsel uacceptabel.
"De har på overfladen holdt os hen i en måned med løfter og forhåbninger, men har aldrig helhjertet forsøgt at redde avisen."
Chefredaktør Mats Ekdahl er også bitter på det svenske LO over, at de ikke har forsøgt at hjælpe de medarbejdere, der nu står uden job.
"Der er 300 folk, der nu mister deres arbejde, og LO har intet gjort. Det er forfærdeligt. Jeg græder i mit hjerte," siger chefredaktøren.
Mens det svenske LO holder sig fra at investere i medier, ser det anderledes ud i både Norge og Danmark. I Norge er det norske LO for eksempel storaktionær i Norges TV 2, mens det danske LO hvert år giver omkring 100 millioner kroner til forskellige danske medier.
Heraf går omkring 60 millioner kroner om året til dagbladet Aktuelt. Og A-Pressen er glimrende tilfreds, selvom avisens oplag er faldet støt gennem mange år og nu ligger og tipper på kanten af 25.000 eksemplarer, som er det tal, LO selv har sat som grænsen for, hvad de vil acceptere.
"Men avisen holder sin markedsandel på et faldende marked," siger Bjarne Salomonsen, direktør i A-Pressen.
Han fremhæver, at en undersøgelse har vist, at Aktuelt var det tredje mest citerede medie sidste år.
"Fagbevægelsen giver tilskud til Aktuelt, fordi det er alfa og omega for demokratiet at få gang i en samfundsdebat. Og jo flere medier og medie-ejere, der er inde i billedet, jo mere debat får vi."
Bjarne Salomonsen er overbevist om, at Aktuelt vil få støtte mange år endnu. Beslutningen om at give omkring 100 millioner i tilskud til A-Pressen om året, er nemlig taget af LO's kongres, der er organisationens øverste organ, og den næste kongres er først i år 2003.
"Men derudover er der helt ro i baglandet. Jeg er overbevist om, at Aktuelt er sikret mange år fremover," siger Bjarne Salomonsen.