search

Svar på tiltale

Journalistforbundets formand Mogens Blicher Bjerregård og informationschef Esben Ørberg svarer på spørgsmål om forbundets kommunikation. De nævner det at »skabe indhold i medierne« som fællesnævner for den brede medlemsskare, men afslører også, at der er planer om en stor medlemsundersøgelse. RESPONS. Journalisten har bedt to kommunikationseksperter om at anmelde Journalistforbundets kommunikationsarbejde.

Journalistforbundets formand Mogens Blicher Bjerregård og informationschef Esben Ørberg svarer på spørgsmål om forbundets kommunikation. De nævner det at »skabe indhold i medierne« som fællesnævner for den brede medlemsskare, men afslører også, at der er planer om en stor medlemsundersøgelse.

 

RESPONS. Journalisten har bedt to kommunikationseksperter om at anmelde Journalistforbundets kommunikationsarbejde.

Jesper Højberg, direktør for Advice A/S Ledelses- og kommunikationsrådgivning, og Sven Windahl, professor og kommunikations­forsker, har fået tilsendt nogle af Journalistforbundets nyeste udgivelser – blandt andet årsberetningen, programmet for FagFestivalen og TænkeTankens rapport med fokus på forbundets fremtid.

Derudover har de fået tilsendt besøgstallene for journalistforbundet.dk, den nedskrevne informationspolitik samt nogle numre af Journalisten.

Efter at have gennemgået materialet er de to anmeldere blevet bedt om at stille en håndfuld skarpe spørgsmål vedrørende Journalistforbundets kommunikation. Spørgsmålene har Journalistforbundets formand og informationschef svaret på i fællesskab.

 

Sven Windahl og Jesper Højberg:

Selv om I kalder DJ for et medieforbund, så mener vi ikke, at al kommunikationen er rettet mod alle faggrupper i mediebranchen. Hvordan vil I kvalificere forandringsprocessen, så I klart vælger, om I er et nicheforbund for en stadig mindre del journalister eller et bredt medie- og kommunikationsforbund?

 

Formanden og informationschefen:

DJs store udfordring er, at vi skal skabe identifikation i en stadig mere facetteret medlemskreds. Nogle medlemmer mener endda, at det er umuligt, og at vi må vælge det klassiske udgangspunkt og være faglig organisation for traditionelle journalister. Havde vi fulgt den strategi, var vi marginaliseret til en lille forening i konstant kamp for overlevelse – i grænsestridigheder med andre organisationer. I stedet er vi fulgt med forandringerne i teknologi og medier og er et fællesskab med plads til forskelle.

Anmelderne ønsker at vide, hvordan vi vil leve op til den brede strategi.

Den faglige fællesnævner for DJ-medlemmerne er, at de skaber indhold i medierne, hvad enten der er tale om den trykte presse, radio, tv, web, kommunikation i private og offentlige virksomheder, undervisning eller forskning.

Formidlingsopgaverne drejer sig i høj grad om nyheds- og aktualitetsstof og offentlig debat. Men en stor del af stoffet er også ren oplysning, stemning, livsstil og underholdning. Formidlingsværktøjet kan være personlig fremførelse eller indsats med at skrive tekster, optage billeder, redigere og klippe, instruere, oversætte, skabe lys, lyd og design.

De fælles værdier er uafhængighed, et kritisk forhold til – og beskyttelse af – kilder samt forsvar for ytringsfrihed.

Medlemmer, der arbejder med informationsformidling og kommunikation, kan nikke genkendende til færdigheder som kritisk sans, nysgerrighed, sorteringsevne og overblik.

Det er disse fællesnævnere, der holder os sammen.

 

Sven Windahl og Jesper Højberg:

Forbundet bør – for at kitte de forskellige medlemsgrupper sammen – anstrenge sig for at finde emner, der er ­interessante at læse og diskutere for alle. Hvilke emner kunne det for eksempel være?

 

Formanden og informationschefen:

Anmelderne spørger, hvilke emner vi mener er interessante for medlemmerne at læse og diskutere? Det er de emner, som fagbladet Journalisten tager fat på.

I de kommende år er der navnlig ét område, forbundet vil satse på. Det drejer sig om medlemmernes professionelle kompetencer. Vi skal opbygge viden, tilbyde rådgivning og kommunikere massivt om mulighederne for dygtiggørelse inden for fagene.

Vi ved, at medlemmerne må udvikle sig fagligt hele tiden, for at deres arbejdspladser kan fastholde publikums opmærksomhed på et marked med hård konkurrence. For at gennemføre satsningen opretter vi et kompetencecenter.

 

Jesper Højberg:

DJ nævner, at nettet er fremtidens bærende medie, men hvordan vil I komme forrest med hensyn til at håndtere jeres forretning – det vil sige medlemsservice, kompentenceudvikling og medlemsdialog med videre på nettet?

 

Formanden og informationschefen:

Nettet skal bidrage væsentligt til at opfylde fremtidens medlemskrav. DJs webservice skal opleves som en væsentlig og nyttig del af medlemskabet.

Nettet skal få medlemmerne til at opfatte DJ som en organisation, de er tæt på, og som en organisation med plads og rum til forskelle.

Internettet skal via interaktive faciliteter give medlemmerne mulighed for at kortlægge nuværende kompetencer og behov for efter- og videreuddannelse.

Internet skal desuden tilbyde en række faglige redskaber, der i dag kræver direkte kontakt med DJ – for eksempel i forbindelse med lønforhandlinger og lønberegninger.

 

Sven Windahl:

Hvad mener I om idéen med at lave et kort over DJs kommunikationssystem?

 

Formanden og informationschefen:

Vi i fuld gang med at revidere den nuværende kortlægning af kommunikationskanaler og aktører, fordi vi næste år lancerer en massiv digital medlemskommunikation.

 

Formanden og informationschefen erkender:

Vores dokumenterede viden om medlemskrav og forventninger skal opdateres, og en undersøgelse skal vise medlemmernes tilfredshed med forbundet, herunder fagbladet.

Vi skal desuden være bedre til at sætte dagsordenen i offentligheden. Selv om det lyder paradoksalt, er det vanskeligt for os, fordi nyhedsafdelingerne passer på ikke at blive for navlebeskuende.

*
Journalistforbundets kanaler
De to vigtigste massekommunika­tionskanaler er bladet Journalisten og hjemmesiden journalistforbundet.dk

Journalisten udkommer 20 gange om året i et oplag på knap 13.000. De redaktionelle retningslinjer for bladet er nedfældet i redaktørens kontrakt. Her står: »…redigeres efter principper om åbenhed og uafhængighed af for eksempel annoncørinteresser. Bladet redigeres sådan, at det både opfylder et informationsbehov over for medlemmerne og et debatskabende. Det skal fremtræde som et uafhængigt kritisk mediemagasin, hvilket indebærer, at bladet redigeres uafhængigt af særinteresser for nogen gruppe i forbundet.«

Journalistforbundet.dk har mere end tusind daglige unikke brugere. Ifølge forbundets informationspolitik skal hjemmesiden »til enhver tid være et spejl af forbundets indretning og aktivitet samt stimulere og understøtte dialogen med medlemmerne.«

Journalistforbundet udsender derudover cirka en gang om ugen et elektronisk nyhedsbrev, der for øjeblikket har knap 1.000 abonnenter.

# Læs også i dette nummer af Journalisten: Journalistforbundet til eksamen.
# Strategien mangler.
# Kit og ledetråd.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen