DRs dokumentarafdeling i knæ

FORUDSIGELIGT. DR Dokumentar blev det journalistiske offer, da DRs spareplan i sidste uge rullede hen over TV Byen. Kendte stjernejournalister og dygtige teknikere blev enten fyret på gråt papir eller overtalt til at modtage fratrædelsesordninger, da en fjerdedel af de faste stillinger forsvandt.

Og trods DRs voldsomme selvreklamer har den nationale public service-station hvæsset sparekniven og tilsyneladende skåret hårdt i de næste års undersøgende journalistik. Den journalistik, som DR nærmest er de eneste, der har råd til at lave.

Næste år bliver antallet af undersøgende DR-udsendelser halveret. Hvor der tidligere blev sendt én stor, hjemmelavet dansk dokumentar hver måned, skal der i hele 2006 kun produceres seks.

Ingen skal laves af medarbejdere fra DR Dokumentar i København, der tidligere var DRs gyldne svane, der høstede priser og hæder.

Historien ligner beretningen om et forudsigeligt dødsfald.

»Afdelingen har været lammet længe,« siger journalist Thomas Gade, der af samme grund netop er skiftet til DR Kontant/Søndag.

»Der har været dyb frustration, fordi vores egen ledelse ikke har været i stand til at skabe et frugtbart miljø. De har ikke samlet kræfterne, de har ikke villet have redaktionsmøder, og der har været en regulær slingrekurs, hvor retningen blev ændret hver tredje måned. De har ikke udvist rettidig omhu. Og nu er alle undersøgende opgaver altså fjernet fra ansatte i DR Dokumentar.«

Journalist Lars Engels, 63, var for få år siden en af DRs stjerner. Han scorede de store branchepriser, og hans udsendelser fra Station 1 i København blev set af op til en million mennesker. Så tog Engels på orlov, ferie og afspadsering, og da han kom tilbage, kunne DR ikke længere bruge ham.

Han nægtede at tage imod en fratrædelsesordning, og under prikkerunden onsdag den 2. november blev han fyret.

Stig Andersen, 56, anede, hvor det bar hen, og valgte selv at gå. Når afdelingen overhovedet ikke skal producere undersøgende journalistik i hele 2006, og alle Stig Andersens idéer i en lang periode blev mødt med tavshed, var det ikke svært at lægge to og to sammen.

Generelt har DRs chefredaktion ikke ønsket at købe afdelingens undersøgende udsendelser.

»Det betyder, at folk ikke har haft noget at lave, og at produktioner slået i jorden,« fortæller en medarbejder.

»Det er lykkedes ledelsen at tage selvværdet fra en hel redaktion. Det har jeg aldrig oplevet før,« siger journalist Dorthe Vest Andersen, der af samme grund sagde ja til en fratrædelsesordning.

Som i alle andre afdelinger er der også i DR Dokumentar blevet skåret generelt i budgetterne:

»Fra 1. januar skulle vi spare 12 procent på dokumentarprogrammerne. Det var de besparelser, som overgangen til ny teknik – hvor journalisterne blandt andet selv skal redigere – var udregnet til,« fortæller Thomas Gade.

»Men det har været umuligt at spare de penge, for det nye udstyr, der skulle gøre os i stand til det, kom først i løbet af foråret. Og det var først hen på sommeren, at folk havde været på kursus og lært at bruge det. Så vi har i næsten otte måneder stort set ikke kunnet spare en øre. Men pengene er alligevel taget fra os, hvilket jo er helt urimeligt.«

Afdelingen har i dag et underskud på tre millioner kroner. Bekymring for journalistikken og for udsendelsernes kvalitet præger de samtaler, Journalisten har haft med ansatte i DR Dokumentar:

»I dag skal vi arbejde alene og lave alting selv. Optage film, lyd og redigere. Men det tager mange år både at blive en god fotograf og en god klipper. Og ét af vores kernepunkter har altid heddet kvalitet,« lyder det.

»Kan man forestille sig nogen stå og lave et professionelt interview med Mærsk McKinney Møller. Hvor journalisten både skal lave billede og lyd selv. Nej, det er en trist affære.«

Den afgående dokumentarjournalist Dorthe Vest Andersen:

»Da jeg startede i DR, sagde man om public service, at der skulle være noget for alle. Umærkeligt er det gledet til, at hver eneste udsendelse skal ramme så mange mennesker som muligt.«

DR Dokumentar i København har ud over såkaldt undersøgende journalistik lavet featureudsendelser og historiske magasiner. Den aktivitet fortsætter.

Op og ned

RESSOURCER. Tv-direktør Lars Grarup afviser, at DR sparer på den undersøgende journalistik.

»Vi har aldrig brugt så mange ressourcer på undersøgende journalistik, som vi gør nu. Men vi prøver at vælge nogle andre leverandører end tidligere. Det kan være DR Sporten, DR Ung, DR Fakta i Århus og private produktionsselskaber.«

»Det går op og ned, men hvis en produktionsafdeling ikke får så mange ordrer som før, vil det naturligvis få konsekvenser for medarbejderne, « siger Lars Grarup.

»Undersøgende journalistik er presset i hele Europa, men DR har stadig som et hovedformål at være en fjerde statsmagt, der bringer gode dokumentarudsendelser i primetime. Det er noget af det dyreste, vi laver, og vi vil have, at nogen ser dem, når vi bruger så mange ressourcer på dem.«

Dokumentar skal spare mest

SPAREKVOTER. Alle afdelinger i DR er pålagt besparelser på grund af ny teknik. Men de, der laver undersøgende tv-dokumentar, skal spare mest. Alt efter programtype lyder sparekravene på henholdsvis 4, 8,5 og 12 procent. Både DR Dokumentar i København og DR Fakta i Århus er pålagt den højeste sparekvote, hvilket eksempelvis vil sige en lille million kroner i Århus.

Stor pris til hemmelig dokumentarfilm

GODNAT. Eva Mulvad og Allan Nagel fra DR Dokumentar blev i oktober hædret med en af Nordens store tv-priser for udsendelsen »Plejehjemmet«, der viser hverdagen på en fynsk ældreinstitution.

Eva Mulvad har tidligere fået den eftertragtede Sten Baadsgaard-pris for samme udsendelse, der efter det oplyste giver et hjerteskærende indblik i en gruppe ældre danskeres dagligdag.

Angiveligt – for kun få kender eksistensen og indholdet af det præmierede program, som af DR er blevet behandlet nærmest som en statshemmelighed.

Dokumentarudsendelsen om Strandvejens Plejehjem i Middelfart var oprindelig programsat til klokken 20 – DRs primetime – en onsdag aften i august. Men programmet blev pillet af, da DRs chefredaktion ikke mente, at det kunne trække nok seere. I stedet blev det sendt en måned senere.

Mellem klokken 01 og 02 om natten.

• Læs også i dette nummer af Journalisten: »Koncertsal koster medarbejdere jobbet«